Del : SMS
Berlingske Business

Pensionskæmper ruster sig til kamp

ccc

Der er sket store ændringer på direktionsgangene hos de to pensionskæmper Danica og PFA. Danica har været i defensiven i nogle år, men nu har den nye topchef snuppet nøglemedarbejdere hos konkurrenten, og de skal hive Danicas investeringsafkast op på niveau med konkurrentens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landets to største pensionsselskaber, PFA Pension og Danica Pension, ruster sig til fornyet kamp om kunderne. Markedet vokser stort set ikke, og dermed er de tvunget til at gå på rov hos konkurrenterne. Men kunder er ikke det eneste, de slås om. Især Danica har hentet ledende medarbejdere hos konkurrenten i opstillingen af de nye hold i toppen af virksomhederne, der skal lede jagten på større markedsandel.

Med den stærkt omdiskuterede kundekapital i ryggen har PFA Pension gennem de senere år kapret flest store kunder blandt de store virksomheders pensionsordninger. Det betyder, at Danica for fem år siden mistede førstepladsen til PFA, som siden har udbygget sin markedsandel.

Danicas nye topchef vurderes efter tre år i stolen at have sat mere fart på salget til private via Danske Bank. Men Danicas afkast halter efter konkurrentens, og derfor har Danica hentet et helt nyt investeringsteam fra bl.a. PFA og ATP samt ansat den tidligere salgsdirektør hos PFA Lars Ellehave-Andersen. Flere forsikringsmæglere, som Berlingske Business har talt med, vurderer Danicas chance for at få vendt udviklingen som gode.

De er også enige om, at de store udskiftninger i toppen af både PFA og Danica vil få stor betydning for, hvilket af de to selskaber, der kommer til at klare sig bedst i de kommende år.

»PFAs direktion er et helt nyt hold, og ingen har operationel kernekompetence inden for pension. Men Allan Polack (adm. direktør. red.) har en bred investeringskompetence fra banksektoren,« påpeger Jørgen Svendsen, AFPR.

Giver sig ikke frivilligt

Det samme har afdelingsdirektør hos Aon Jannik Andersen hæftet sig ved.

»Herudover har selskabet lige vinket farvel til den største salgskompetence i Lars Ellehave-Andersen. Spørgsmålet er, om der fortsat kommer tilstrækkelig fokus på salg til, at PFA kan opretholde sin position,« vurderer afdelingsdirektør hos Aon Jannik Achdam Schütz Andersen.

Næst efter Ellehave-Andersen var Sune Schackenfeldt med stor international konsulent- og salgserfaring den næste i hierarkiet og vurderes nu at være afgørende for, at PFAs salg kan holdes oppe.

Mæglerne fremhæver, at Danicas helt store akilleshæl har været det haltende afkast, som kunderne lægger stor vægt på. Det skal det nyansatte investeringsteam rette op på. Men pensionsekspert Søren Andersen, tidligere Willis, vurderer også, at Danica har haft brug for større forandringer end PFA, der er gået sejerrigt ud af de seneste års kamp.

»Selskabet har fået et nyt investeringsteam på direktionsniveau og har fået mere fokus på andre typer af investeringer i form af alternative investeringer. Desuden virker det som om, at en større del af beslutningskompetencerne omkring investeringerne er flyttet fra Danske Bank og over til Danica. PFA har haft førersædet de seneste år, men det er tydeligt, at selskabet ikke frivilligt lader Danica overtage det,« siger Søren Andersen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere