Del : SMS
Berlingske Business

Pension er bare usexet

Pension er bare usexet - 1
Overskrift
Pensionsbranchens usexede image er et grundvilkår for hele branchen, siger Laila Mortensen. »Pension interesserer ikke nogen som helst. Det vigtige for mig er, ?at vores medlemmer ved, hvor de skal henvende sig og i hvilke situationer.« ?Foto: Nikolai Linares Foto:
Pension er bare usexet - 2
Overskrift
Som topchef for Industriens Pension rutter Laila Mortensen ikke med medlemmernes penge, men medarbejderne skal lønnes ordentligt, siger hun: »Vi lønner fuldstændig som den finansielle sektor, for vi vil også have de rigtige folk. Til gengæld laver vi ikke sponsorater og store reklamekampagner. Det skal give mening, dét vi bruger pengene til,« siger hun. Foto: Nikolai Linares Foto:

Under Laila Mortensens ledelse har Industriens Pension leveret fine afkast til sine 400.000 pensionsopsparere. For nylig gik der rygter om, at den 48-årige topchef var på vej til ATP, men det rygte var der ikke hold i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun få kvinder er nået helt til tops i den danske finanssektor. Én af dem er Laila Mortensen, administrerende direktør for Industriens Pension, og indtil for nylig ukendt uden for den lidt nørdede pensionsbranche.

I slutningen af 2012 kom hendes navn imidlertid pludselig på alles læber, da hun i pressen blev udråbt til storfavorit som afløser for Lars Rohde i jobbet som topchef i ATP.

På et splitsekund blev Laila Mortensen talk of the town på direktionsgangene i finansverdenen. Problemet var bare, at hun aldrig var i spil til ATP-jobbet.

»Det var en and,« siger Laila Mortensen, da vi møder hende i IPs nyrenoverede domicil i Nørre Farimagsgade. Hun smiler og forklarer:

»Jeg var ikke i spil til det job. Men jeg tror ikke på, at jeg kan slå det rygte ihjel, så fred være med det. Jeg har holdt min mund hele vejen, indtil jeg her efter nytår sagde til personalet: »Tro mig. Jeg var virkelig ikke i spil.«

Jeg havde slet ikke lyst til at forlade IP, og nu er organisationen heldigvis faldet til ro, og jeg har fået mange tilkendegivelser i stil med: »Pyh, det er vi glade for,« så det var ret sødt.«

Fra sit kontor har den 48-årige topchef en storslået udsigt over Ørstedsparken. Med dertil hørende mangfoldigt folkeliv, ikke mindst i periferien omkring herretoiletterne lige over for.

Alle gættede på hinanden

Rygtet om Laila Mortensen som afløser for Lars Rohde blev lanceret af chefredaktør Niels Lunde på bagsiden af Børsen i »Det sladrer topcheferne om«. Berlingske Business fulgte trop med en helsides artikel og overskriften »Kvinde favorit til ATP-toppost«, og så kørte historien ellers videre i samtlige finansnyheder på print og nettet.

Tror du, rygtet blev massivt på grund af hypen omkring kvindelige topchefer – og manglen på samme?

»Måske. Men egentlig tror jeg bare, at vi alle sammen gik og gættede på hinanden. Når det kom til stykket, troede vi nok, at det blev en outsider. Vi vidste godt, at der var tonsvis af kvalificerede mennesker derude, og de har jo også fundet en super kandidat udefra,« siger Laila Mortensen om den nyudnævnte ATP-topchef Carsten Stendevad, der kom fra et topjob hos Citygroup i New York.

Hvordan havde du det med den pludselige eksponering?

»Det var en meget underlig situation. Det kom faktisk bag på mig, at det virkede så voldsomt, for det var trods alt et positivt budskab. Der blev kun sagt pæne ting om mig. Tænk, hvis det havde været negativt. Jeg fik virkelig ondt af de folk, der bliver kørt igennem vridemaskinen. Tingene ruller så hurtigt, det er helt vildt.«

Ville du have sagt ja til ATP-jobbet, hvis du var blevet tilbudt det?

»Jeg kan godt forstå dem, der havde tanken: At det altid er sjovere at komme et større sted hen. Men et eller andet sted er det ret tæt på at være det samme, som jeg gør i dag, og IP er jo i den grad en succes, så hvad skulle der være i det for mig at tage derover? Jeg søgte ikke, for jeg var faktisk ikke interesseret. Hvis jeg skulle skifte, skulle det være til noget helt andet. Eller en meget stor udfordring.«

Som at efterfølge Lars Rhode som nationalbankdirektør til sin tid?

»Nej, nej, nej. Det skal jeg ikke. Det har jeg slet ikke evnerne til. For mig ville det være en udfordring helt at skifte spor, men jeg synes jo, at jeg har lidt af et drømmejob. Jeg stortrives, og jeg har nogle fantastiske kolleger. Det er dét, der betyder noget i hverdagen. At man skaber nogle resultater sammen. Jeg har ikke noget behov for at flytte mig, bare fordi der skal ske noget.«

Fornemme afkast

Laila Mortensen blev udnævnt til administrerende direktør i IP i 2009, og under hendes ledelse har pensionsselskabet præsteret særdeles fine afkast til sine 400.000 pensionsopsparere, der alle er timelønsansatte på industriens område: smede, elektrikere, 3Fere og ansatte i Nærings- og Nydelsesmiddelindustrien, herunder slagteriarbejdere og »chokolade- og kagefolket«.

Regnskabet for 2012, som netop er offentliggjort, viser et afkast på 12,9 procent. I Finanstilsynets opgørelse fra 2007 til 2011 overgås Industriens pension kun af Sampension og JØP (jurister og økonomer, red.) og slår således både PFA og PensionDanmark, når det gælder forrentningen af pensionspenge.

Ifølge Laila Mortensen skyldes succesen blandt andet en slank og faglig dygtig organisation samt en toptunet risikostyring, når det gælder placeringen af selskabets 110 milliarder pensionskroner.

»Vi ved godt, hvorfor vi er her. Jeg har en ledelseskollega, som udtrykker det meget præcist. Vi er her for de kvinder, som står dag ud og dag ind og lægger kyllinger op på et industribånd. Vi går på arbejde for, at de her mennesker trygt kan overlade deres penge til os.

Spørger du vores medarbejdere, er de ikke i tvivl om, hvad der betyder noget. Det er højt afkast. For in the end of the day er det dét, det handler om. Vi har dybt fokus på, at vi har at gøre med betroede midler. Vores pensionskunder har ikke valgt os. De er her, og det har vi et ansvar for,« siger Laila Mortensen og nævner også »en flad struktur« som medvirkende til IPs succes.

»Vi kræver, at folk kan noget selv. Vi er kun 170 ansatte, så vi er faktisk en hel del færre end andre tilsvarende spillere. Vi kører smalt, men vi kører også efter faglighed. I vores hus taler vi om, at vi skal have de rigtige folk på de rigtige pladser. Det går vi meget op i. Du skal fungere på din plads. Du skal være dygtig til det, du kan. Til gengæld får du lov selv, og du får også æren for det.«

Generalister er derimod ikke det store hit hos IP. Hverken på ledelsesplan eller i organisationen som sådan.

»Vi har faglighed på alle pladser. Vi tror ikke på, at man kan have en leder, der kun kan noget om ledelse, men ikke kan metieren. Jeg tror på, at det kan fungere andre steder, men det kan ikke fungere hos os. Vores medarbejdere er så meget fagspecialister, at de kun har respekt for deres chefer, hvis de også kan deres metier. Du skal have hjertet på rette sted, du skal være lidt flittig, og så skal du være dygtig,« siger Laila Mortensen, der selv er uddannet aktuar fra Københavns Universitet.

Men først og fremmest bunder IPs succes i dét, Laila Mortensen kalder for et »risikostyringssyn«, der gennemsyrer alt.

»Vi prissætter risici, og det har vi altid gjort. Hvis man kan få et afkast ved at tage en risiko, vil vi godt tage den, hvis det er muligt at prissætte risikoen. Hvis der derimod er tale om en risiko, som vi ikke kender, så skal den fjernes.

Vi spørger hele tiden os selv: »Hvad er det for en risiko, vi løber, og hvad kan vi forvente at få i afkast.« Det har aldrig været noget med følelser eller fornemmelser, det er ren og skær teori.«

Risikobudgetter

Som eksempel nævner hun situationen i USA, da kongressen endnu ikke havde vedtaget loven, der skulle forhindre, at amerikanerne røg ud over den meget omtalte Fiscal Clift.

»Vi læser nøgletal, vi kigger på, hvordan det ser ud i verden, og så oversætter vi det til, hvordan det påvirker prisen på en given risiko. I slutningen af 2012 sagde vi til os selv: »Det er ikke lige nu, vi skal ligge inde med for meget i amerikanske aktier.« Så skynder vi os at fjerne det, indtil de har vedtaget loven, hvorefter vi påtager os risikoen igen.

Andre gange kan det handle om obligationer på Emerging Markets eller noget andet: »Ups, nu skal vi lige passe på her.« Og generelt har vi det sådan med valuta, at det er noget, vi ikke kan forudsige, ergo skal vi ikke tage det. Altså fjerner du valutarisikoen. Vi opererer med risikobudgetter, som er en slags husholdningsbudget for, hvor mange risici, vi kan tage. Vi kan boltre os inden for den ramme, men lige så snart vi nærmer os grænsen, stopper vi.«

Vi var med andre ord aldrig havnet i en finanskrise, hvis I havde styret storbankerne?

»Det er svært at sige. Men nej, det var vi ikke, for vi ville aldrig være i sådan nogle mærkelige ting. Vi skal kunne forstå tingene. Men dét, der skete under finanskrisen, det var så stort ... Ja, vi kan godt lide at have styr på vores samlede risiko. Der er ingen tvivl om, at det er grunden til, at vi også klarede os fantastisk gennem finanskrisen – som et af de få selskaber. Det gjorde vi, fordi vi havde styr på, at vi var fuldstændig afdækket på de rentebevægelser, der kom.«

Omvendt afskærer I jer vel også for at score den store gevinst?

»Ja, det gør vi. Hvis der ikke var kommet to kriser på meget kort tid, havde vi ikke ligget som de bedste. Vi havde ligget godt, men vi ligger aldrig til at være dem, der tager toppen. Til gengæld ligger vi fornuftigt. Vi har en ambition om at ligge som de bedste, men ikke nødvendigvis slå det hele. Det er årsagen til succesen på vores investeringsområde.«

Forstår din pensionskunde på kyllingeslagteriet, hvordan det her er strikket sammen?

»Nej. Pension interesserer ikke nogen som helst. Heller ikke de timelønnede. Det er et vilkår. Ingen gider bruge en halv time på pension. Pension er bare usexet. Det er simpelt hen kedeligt. Måske fordi du ikke får en fordel her og nu. Det er jo først, når folk nærmer sig de 55 år, at de begynder at interessere sig for deres pension, og så er det desværre ofte ved at være for sent.«

Et grundvilkår for branchen

Det usexede image er et grundvilkår for alle i branchen, siger Laila Mortensen.

»Vores opgave er derfor at indrette os på det. Folk behøver ikke at tage stilling til noget. Vi skal nok tage os af det. Selvfølgelig kommunikerer vi. Vi skriver til vores medlemmer, vi ringer op til folk, når de træder ind i ordningen og fortæller om IP, hvad det er, de er kommet med i. Vi ringer efter fyraften, når de er kommet hjem, og det er de meget glade for. Vi fortæller lidt om, at du kan samle dine pensioner, hvilke valgmuligheder du har, osv. Du behøver ikke at foretage dig noget. Hvis ikke du gør noget, træffer vi nogle valg for dig. Det vigtige for mig er, at vores medlemmer ved, hvor de skal henvende sig og i hvilke situationer.«

Der har været rejst kritik af danske pensionsselskabers uetiske investeringer, blandt andet i artikelserien om blodobligationer her i Berlingske. Hvordan har du det med den kritik?

»Vi var nede i de lande, desværre. Det var da møggrimt. Sagen er bare, at hvis man skal finde noget lovgivning at hænge det op på, så opfører Rusland og Kina sig heller ikke efter bogen, eller resten af verdens lande for den sags skyld. Vi var da tæt på at sige, at nu går vi ud af de fem afrikanske lande, men vi besindede os til, at det skal være et eller andet konkret, vi kan begrunde det med. Ellers kan vi ikke investere nogen steder,« siger hun og tilføjer:

»Det er svært med lande. Virksomheder er lidt lettere, for der er domstole – og dog. For hvis du tager et land som Angola, er der så meget korruption, at dommen måske aldrig bliver afsagt. Men forbryder de sig og får en dom, bliver de blacklistet hos os. Det var fantastisk set af de to journalister, men etik er svært, og du får mig ikke til at stå frem og sige, at vi er renere end rent. Vi arbejder seriøst med det, men det er pokkers svært,« siger Laila Mortensen, som blev aktuar om ikke ved et tilfælde så dog lidt sidelæns.

Aktuar er meget nørdet

»Forsikringsverdenen var ikke fremmed for mig, for min far er aktuar. Egentlig ville jeg have været jurist. Som et lille oprør. Men jeg kom ikke ind, for netop det år havde Bertel Haarder (daværende undervisningsminister, red.) lavet et eller andet om, så der ikke blev optaget studerende i den kvote, jeg havde søgt.

I stedet kom jeg ind på aktuarstudiet, som var min andenprioritet. Aktuar, det er ren matematik og statistik. Det findes ikke værre. Det er meget nørdet. På aktuarstudiet er det finansmatematik, og når du forstår det, kan du forstå meget af det, der foregår i branchen. Så kommer man først ind, kommer man ikke ud igen. Der skal virkelig noget til.«

Da Laila Mortensen læste til aktuar, var der kun få andre kvinder på studiet. Det har dog ændret sig markant siden, fortæller hun.

»Året efter, jeg begyndte på studiet, blev der indført adgangskvoter, og så er det jo pigerne, der kommer ind. Sidste år var snittet 10,6, og det er fuldstændig vanvittigt. Men de siger, at der stadig er fifty-fifty kvinder og mænd på studiet, så det er godt.«

Kvinderne er på vej helt op

Hvordan er det at være kvinde og tilmed topchef i en så mandsdomineret branche?

»Jeg har ikke opdaget det. Jeg forstår slet ikke, hvad folk snakker om. Der er faktisk rigtig mange kvinder i den her branche, men der er bare ikke ret mange, der ryger det sidste stykke op. Jeg tror, det kommer nu. For at komme til tops i finansverdenen, skal man ikke tage HR-vejen, men den tekniske vej. Du skal være enten økonom, aktuar eller jurist. Når der kommer nok kvindelige cand.polit’er og cand.oecon’er, skal det nok komme. Der sidder jo masser af kvindelige direktører i finanssektoren.«

Hvordan ser du på diskussionen om kønskvoter og bestyrelser?

»Det er et meget svært spørgsmål. Jeg er ikke for kvoteringer som sådan, for det handler også om, at få de rigtige mennesker ind. Men diskussionen er vigtig. Da truslen om kvoter via lovgivning var på sit højeste sidste år, fik jeg lige pludselig fem-seks henvendelser om bestyrelsesarbejde. Det er aldrig sket før, og så er det, man siger: OK, det virker da på en eller anden front, at der bliver snakket om det.«

Spar Nord blev den heldige vinder, men spørgsmålet er, hvorfor Laila Mortensen ikke blev opdaget noget før?

»Fordi jeg er ukendt. Når du skal besætte en bestyrelsespost, har du altid travlt, og så spørger man måske bare: »Kender du ikke én?« Og man kender ofte flest fra sin egen verden – og af sit eget køn. Alle ved, at der er et efterslæb. Men det har ikke været så nemt at finde kvinderne.«

Må vi i al beskedenhed anbefale en god brille. Eventuelt en kønsbrille.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere