28. januar 2010, 07:51

Barack Obamas dundertale til de amerikanske banker vil være et af de store samtaleemner på det igangværende økonomiske topmøde i den schweiziske alpeby Davos. Alle er overbeviste om, at reglerne for banker skal strammes op.

Derimod er der tvivl om Obamas amerikanske løsning også vil virke internationalt,

»Foreløbig er det et amerikansk forslag. Det interessante er så, om det er noget, som bliver optaget i Baselforhandlingerne (om de internationale rammer for den finansielle sektor, red.). Det er sikkert noget, man vil diskutere i Davos,« siger professors Per H. Hansen fra CBS.

Ikke for store

Obama talte i sidste uge i ganske klare vendinger til bankerne. De må ikke vokse sig så store, at det går ud over hele samfundet, hvis en enkelt bank krakker, og så er det slut med at blande udlåns- og investeringsbanker for meget sammen. Det sidste indebærer et forbud mod, at banker investerer i eller ejer kapitalfonde eller hedgefonde, og de må heller ikke spekulere med penge fra deres egenbeholdning.

»Man kan godt forestille sig, at man også vil forsøge at indføre det herhjemme, Spørgsmålet er bare, om det er årsagen til, at vi har fået den nuværende finansielle krise, og om det er noget, som vil afværge en ny finansiel krise. Jeg mener umiddelbart ikke, at det er tilfældet,« siger Per H. Hansen.

Han anfører, at krisen i højere grad stammer fra den lange periode med meget lave renter i centralbankerne, fra de problematiske bonusaflønninger, som betød, at bankansatte ikke altid gjorde det bedste for kunden og for banken, samt fra den gensidige afhængighed mellem bankerne, som fik dem til at falde som dominobrikker.

Konsekvenser herhjemme

Skulle politikerne i Europa finde på at gennemføre noget i stil med Obamas forslag, så vil det også vende op og ned på den danske banksektor, da flere af dem både har interesser i hedge- og kapitalfonde og handler med deres egenbeholdning.

»Det er ikke bare et amerikansk fænomen. Vi ser det også herhjemme. De store banker har investeringsafdelinger, som laver sådan noget, ikke bare for deres kunder men også for egen regning, så gennemføres nye regler internationalt, vil det få konsekvenser herhjemme,« siger Per H. Hansen.

Et blik på bankernes regnskaber afslører intet om omfanget. For eksempel har Danske Bank i årets første tre kvartaler haft handelsindtægter på over 16 milliarder kroner, men det er ikke til at gennemskue, hvor meget banken har tjent ved selv at løbe en risiko.

Dansk tradition

Obamas tanke om »too big to fail«, altså at banker ikke må blive for store, ligger langt fra den danske tradition. Ingen kan være i tvivl om, at Danske Bank og Nordea udgør en risiko for samfundet, og Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank vil sandsynligvis også gøre det, men foreløbig har praksis været en helt anden:

»Den første danske bank, der kom i vanskeligheder var Roskilde Bank, som man gik ind og reddede, så den er åbenbart »too big to fail«. Det samme gjaldt Varde Bank i 90erne. Der har bredt sig en grundholdning om, at banker ikke må krakke,« siger Per H. Hansen.