Del : SMS
Berlingske Business

Nykredit sender halvdelen af prisforhøjelsen til bankerne

Nordeas danske topmand ny Nykredit-topchef
Koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2013) Foto:

Totalkredits kunder bliver opkrævet dobbelt så meget i prisforhøjelser, som koncernen skal bruge. Nykredit/Totalkredit sender nemlig halvdelen af pengene i lommen på koncernens samarbejdsbanker – uden at oplyse det til kunderne. Forbrugerrådet Tænk kalder det uigennemskueligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejere med et realkreditlån i Totalkredit skal fremover betale mange tusinde kroner ekstra om året i gebyr til Nykredit/Totalkredit-koncernen. Totalkredit oplyser i et brev til kunderne, at det skyldes øgede kapitalkrav, men det er kun den halve sandhed.

Således sender Totalkredit omkring halvdelen af de indkrævede penge direkte videre til koncernens samarbejdsbanker. Dermed er det kun den anden halvdel af de penge, som Totalkredit-kunderne nu skal betale ekstra om året, der rent faktisk går til at dække koncernens øgede kapitalkrav.

Vredekunder

Totalkredit samarbejder med omkring 60 pengeinstitutter som Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank, der alle får en årlig betaling for at skaffe og fastholde kunder til Totalkredit. Totalkredit vil ikke oplyse, hvor meget betalingen udgør, men flere kilder oplyser til Berlingske Business, at betalingen ligger på knap halvdelen af, hvad kunden betaler til Totalkredit i bidrag. Bidraget er det gebyr, som kunden betaler realkreditinstituttet for sit lån, og det opgøres som en procentsats af restgælden på lånet.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det stærkt kritisabelt, at Nykredit/Totalkredit-koncernen ikke fortæller kunderne, at kun omkring halvdelen af de opkrævede prisstigninger rent faktisk går til at øge kapitalen i koncernen.

»Det, der er tilbage til at styrke kapitalgrundlaget i realkreditselskabet, er nærmest mindre end det, der går til bankerne. Det har man ikke en chance for at gennemskue som almindelig kunde uden at kende de forskellige forretningsmodeller. Det sker i kulissen,« siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Troels Bülow-Olsen

Nykredit: Sådan er aftalen

Berlingske Business kunne torsdag ikke få et interview med Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit, men han skriver i en mail, at betalingen til samarbejdsbankerne ikke er nogen hemmelighed.

»Vi lægger ikke skjul på, at vores partnere i Totalkredit får en del af bidragsforhøjelsen. Det er en konsekvens af den samarbejdsaftale, vi har med partnerne. Vores partnere stiller rådgivning til rådighed i hele Danmark for de mange kunder med Totalkredit-lån. Vores partnere oplever, at deres omkostninger er vokset, bl.a. på grund af stigende krav til sagsbehandling, rådgivning og udvikling af IT-løsninger, der kan håndtere dette,« skriver Michael Rasmussen i mailen.

Nykredit oplyser til Berlingske Business, at den gennemsnitlige prisstigning pr. lånt million kroner er 159 kr. om måneden før skat. Da Totalkredit har et samlet udlån på 570 mia. kr., betyder det, at de nye prisstigninger samlet løber op i knap 1,1 mia. kr. årligt. Heraf skal samarbejdsbankerne altså have knap halvdelen.

Michael Rasmussen har forud for de annoncerede prisforhøjelser oplyst, at for at leve op til kapitalkravene pr. 2019 skal koncernen skaffe ti mia. kr. Derudover har Nykredit/Totalkredit set et udkast til yderligere regulering, der – hvis det bliver gennemført – betyder, at koncernen skal skaffe yderligere 15 mia. kr. de næste fem-seks år.

karen Frøsig

Michael Rasmussen oplyste i øvrigt, at såfremt kapitalkravene bliver mildere end antaget, kan kunderne få de overskydende penge tilbage i form af et nyt koncept, som Nykredit kalder KundeKroner. Konceptet er ikke endeligt på plads, men det indebærer angiveligt, at Nykredit betaler aktieudbytte til hovedaktionæren Foreningen Nykredit, der efterfølgende kan vælge at sende nogle af pengene retur til Nykredit/Totalkredit, der derefter kan vælge at sende nogle penge retur til kunderne.

Uigennemskuelig konstruktion

Også dette er alt for uigennemskueligt, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

»Nykredit laver så bidragsstigninger, og samtidig får kunderne en luftig lovning på nogle »KundeKroner«, som man kan få engang i fremtiden. Men det er slet ikke til at gennemskue de pengestrømme. Kunderne kan kun forholde sig til, at de her og nu får en ekstraregning. Så vidt det er muligt, må de jo forsøge at finde et sted, hvor det er billigere,« siger Morten Bruun Pedersen.

bolig

Også Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet, mener, at Nykredit nu gør priserne sværere at gennemskue.

»I prisoplysningsportaler vil størrelsen på bidraget i Nykredit være angivet, og i en fodnote skal der så stå, at hvis du er heldig, giver Nykredit et overskud og giver det til Foreningen Nykredit. Og hvis foreningen så ikke vil konsolidere sig yderligere, så kan der komme penge tilbage til Nykredit og derefter dig. Det er ikke gennemskueligt,« siger Lars Krull.

anders dam billede3

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere