Del : SMS
Berlingske Business

»Nykredit har skudt sig selv i foden«

Michael Rasmussen
Nykredits direktør Michael Rasmussen mødte mandag eftermiddag sine utilfredse kunder på afdelingen i Hjørring. Her ses Michael Rasmussen ved mødet. Foto:

Nykredits kommunikation har været på grænsen til det katastrofale, mener CBS-professor Jesper Rangvid. I en ny analyse konkluderer han til gengæld, at Nykredits plan for børsnotering og bidragsforhøjelser ser fornuftig ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nykredits seneste tiltag er et skoleeksempel på dårlig kommunikation.

Sådan lyder det fra to fremtrædende ­professorer i en kronik, som Berlingske bringer i dag.

Det er professor ved CBS Jesper ­Rangvid, der kulegravede årsagerne til den seneste finanskrise, samt Peter Ove Christensen, professor i økonomi og finansiering ved CBS, der står bag kritikken. Sammen har de udarbejdet den hidtil største uafhængige analyse af, hvad sammenhængen reelt er mellem Nykredits kapitalkrav, bidrags­stigninger og fordelsmodellen »KundeKroner«.

peter

Nykredits plan fornuftig

Konklusionen er, at Nykredits plan om børsnotering og bidragsforhøjelser faktisk er »fornuftig« langt hen ad vejen.

»Vi mener, at det er en fornuftig måde at møde eventuelle kommende kapitalkrav på. Kombinationen af bidragsforhøjelser, ny kapital og KundeKroner-konceptet vil i mange tilfælde ikke medføre prisstigninger for kunderne efter modtagelse af KundeKroner. Derfor mener jeg, at Nykredit har skudt sig selv i foden, fordi de ikke har fået kommunikeret konsekvenserne af ­samspillet mellem ny kapital, gebyr­forhøjelser og KundeKroner for eksempel ved simple beregninger på en måde, så ­kunderne kan se sammenhængen,« siger Jesper Rangvid til Berlingske.

08BUSMichael-Rasmussen-med-.jpg

Som tilfældet er i dag, må Nykredit anvende stort set hele indtjeningen til at finansiere fremtidig vækst i udlån. Med nye kapitalkrav i horisonten er den løsning ikke ønskelig, mener Jesper Rangvid, der i stedet fremhæver, at en børsnotering sikrer mulighed for vækst i forretningen og ­opfyldelse af kapitalkrav. Han pointerer, at børsnoteringen ikke vil betyde store ændringer for langt de fleste boligkunder, og at den ligefrem kan blive en fordel.

»Når KundeKroner-konceptet er indført, og når der er kommet en kapitaltilførelse, så man kan opfylde kapitalkrav og have vækst i forretningen, vil det i rigtigt mange tilfælde være sådan, at kunderne ikke oplever de store ændringer. Man kan få situationer, hvor nogle kunder kommer til at betale lidt mere end i dag, men man kan absolut også få situationer, hvor kunderne kommer til at betale markant mindre end i dag. Meget tyder på, at kunderne i den sidste ende vil stå, ligesom de gør i dag,« siger Jesper ­Rangvid.

En stærk vurdering

Det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor’s vurderer, at ­Nykredits børsnotering kan være positiv for Standard & Poor’s gennemgang af kapital- og indtjeningsforhold. På den baggrund forventer kreditvurderingsbureauet heller ikke at ændre deres nuværende ­vurdering af Nykredit som en »stærk« koncern. ­Analytiker i Standard & Poor’s Alexander Ekbom forklarer, at en børsnotering både kan have positive og negative effekter.

»Generelt øges den finansielle fleksibilitet, fordi du får den kapital, man har brug for, uden at genere ens egen virksomhed. Man kan også bede aktionærerne om kapitaltilskud, hvis der er et behov,« siger Alexander Ekbom og tilføjer, at en børs­notering dog kan skabe et uhensigtsmæssigt fokus på for høje afkast og kortsigtede mål.

Der er endnu ingen, der ved, hvad ­investorernes afkastkrav er til Nykredits aktier, men ifølge Jesper Rangvid og Peter Ove Christensens beregninger vil kravet ligge på omkring ni procent per år.

Spar Nord

Foreslår realkreditkommission

Nykredit fremhæver selv, at kunderne gennem højere bidragssatser skal betale den kapitalopbygning, der skal finde sted i Nykredit, men professor i finansiering ved CBS Finn Østrup mener, at real­kreditkæmpen sagtens kunne være mere tilbageholdende.

»Nykredit kunne i en periode vælge at vise tilbageholdenhed med udlån, og det er langtfra sikkert, at vi i fremtidens Danmark vil se en vækst i udlån som den, der har kendetegnet de senere årtier,« siger han.

07BUSPix-Nykredit-Michael-R.jpg

Finn Østrup understreger, at der bør nedsættes en realkreditkommission, som blandt andet skal se på, om man kan sænke kapitalkravene.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere