Del : SMS
Berlingske Business

Nykredit anmeldt for swap-bedrageri

10BUSAlbert-kristensen.jpg
Albert Christensen har politianmeldt Nykredit for bedrageri i en swapsag. Han gik konkurs med sin virksomhed og kører nu bus på Bornholm for at klare sig. Foto: Jens-Erik Larsen

Mindre virksomheder kommer i alvorligt økonomisk uføre med de såkaldte swapaftaler, der har udviklet sig til at være et dyrt bekendtskab for andelsforeninger, landmænd og nu også mindre erhvervsdrivende. En af dem politianmeldte mandag Nykredit for bedrageri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Albert Christensen kører i dag bus på Bornholm. Primært med skolebørn. For få år siden var han ellers ejendomsinvestor og ejede to selskaber i københavnsområdet med udlejningsejendomme – en med lejligheder i Dragør og en med erhvervslokaler i Taastrup.

Men for nogle år siden satte han en fatal underskrift på i alt tre såkaldte swapaftaler med Nykredit, som senere skulle vise sig at blive meget dyre for Albert Christensen og efter hans opfattelse skyld i, at han gik konkurs med sine to selskaber.

Set i bakspejlet så tror jeg, at de har fået provision, og at det handlede om at sælge så meget som muligt. Ligesom da jeg selv var bankelev, og det drejede sig om at sælge selvpensionering.

Albert Christensen, tidligere ejendomsinvenstor, nu buschauffør.
DEL CITAT

nykredit

Derfor anmeldte han mandag to navngivne medarbejdere samt Nykredits direktion og bestyrelse for »bondefangeri/bedrageri i henhold til straffelovens §279.« Begrundelsen i anmeldelsen er, at Nykredit ikke fortalte, at Albert Christensen allerede ved underskriften blev 1,2 mio. kr. fattigere – forstået som at beløbet blev trukket fra swapaftalens værdi med det samme.

»Nykredit A/S har hele tiden forsøgt at skjule denne negative startværdi ved efterfølgende at kalde det for udviklingen i markedsværdien,« skriver Albert Christensen i anmeldelsen.

Den negative startværdi skal betales, hvis swapaftalen afsluttes før udløb, hvor den aktuelle dagsværdi skal opgøres. Og da renten faldt, efter Albert Christensen den 8. juni 2007 indgik den første af aftalerne, gik værdien af swapaftalen hurtigt yderligere i minus – ikke mindst, fordi swapaftalers værdi dykker hurtigere, end de stiger, når renten ændrer sig.

10BUSMichael-Rasmussen.jpg

Den negative værdi af swapaftalerne udløste ifølge Albert Christensen et krav om, at der blev stillet et millionbeløb som sikkerhed for aftalerne. Det tvang Albert Christensen til i juni 2009 at belåne en af sine ejendomme yderligere for at få råd til at lukke den ene af swapaftalerne. Det kostede 5,1 millioner, og efterfølgende betalte han sig ud af endnu en af swapaftalerne.

Anede ikke noget

Men selv om Albert Christensen er uddannet bankassistent – dog uden at have brugt uddannelsen – anede han ikke noget om risikoen ved de swapaftaler, han indgik.

»Jeg var da betænkelig ved at skrive under, men jeg havde jo tiltro til en kreditforening,« siger Albert Christensen i dag.

Han kalder samlet set forløbet for mangelfuld rådgivning.

»Og set i bakspejlet så tror jeg, at de har fået provision, og at det handlede om at sælge så meget som muligt. Ligesom da jeg selv var bankelev, og det drejede sig om at sælge selvpensionering,« siger han.

nykredit

Midt i forløbet gik Albert Christensens bankforbindelse Roskilde Bank konkurs og sendte ham over i statens oprydningsbank Finansiel Stabilitet. Her lykkedes det aldrig Albert Christensen at få en ny og sund finansiering på plads, og hans selskaber gik konkurs med en underbalance på fem mio. kr. – hvilket selskabet efter Albert Christensens mening godt kunne have betalt af, hvis han havde haft mulighed for at optage nye, sunde lån med afdragsfrihed.

»Alene ejendommen i Dragør giver tre mio. kr. i overskud, så vi kunne godt have afdraget underbalancen,« siger han.

Afdelingsdirektør i Nykredit Sune Worm Mortensen kalder det ærgerligt at møde sine kunder på denne måde. Men ellers vil han ikke kommentere konkrete kundeforhold.

Ikke den eneste

Men Albert Christensen er ikke den eneste mindre erhvervsdrivende, der er kommet i klemme med swapaftaler. Berlingske Business har kendskab til flere, og eksempelvis blev ægteparret Hanne og Jesper Holmelund-Kallesen efter eget udsagn overtalt af Jyske Bank til at belåne deres udlejningsejendomme. Nu står de i den paradoksale situation, at hele provenuet fra lånet igen står på en konto i Jyske Bank til nul pct. i rente – mens ægteparret betaler en rente på 5,35 procent på den tilhørende swapaftale.

»Banken begyndte med at overbevise os om, at vi skulle belåne vores ejendomme for at have likviditet, hvis markedet vendte. Vi lod os overtale, men så ville vi have et fastforrentet obligationslån. Men de overbeviste os om, at det var bedre med en swap,« fortæller Jesper Holmelund-Kallesen.

nykredit

Swapaftalen er 30-årig, og jo længere løbetid, desto højere følsomhed for renteændringer. Det varede da heller ikke længe, før værdien af swapaftalen var så negativ, at banken ville have stillet sikkerhed. Den skulle bestå af hele låneprovenuet på godt ti mio. kroner på en sikkerhedskonto.

»Vi har spurgt, om banken er indstillet på at få gældfri ejendom til sikkerhed fremfor al den likviditet. Men banken afviser blankt. Den har jo penge stående gratis,« siger Jesper Holmelund-Kallesen.

Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, henviser til, at han ikke kan kommentere sagen, da banken har tavshedspligt i konkrete kundeforhold.

Her ses Overborgmester Frank Jensen, Casper von Koskull og Christian Clausen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere