Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nye boligbobler skal punkteres

Både realkreditten og Finanstilsynet vil krise- og fremtidssikre det danske marked for boliglån - flere nye tiltag vil stramme reglerne for boligejerne.

5 Kommentarer

Alle sejl bliver nu sat ind på at undgå, at boligpriserne løber løbsk herhjemme engang til, sådan som det skete efter de afdragsfrie lån blev sluppet løs i efteråret 2003 og frem til efteråret 2006. I den periode steg en lejlighed i København med 80 procent, mens en villa på Frederiksberg blev fordoblet i pris. Det førte siden hen til en meget voldsom nedtur, som har været med til at svække dansk økonomi på alvorlig vis i mange år.

Men Finanstilsynet overvejer nu, om der kan laves tiltag, som hæmmer bobler i at opstå i fremtiden.

»Vi har lige nu i klar erindring, hvor samfundsøkonomisk dyrt det er, når sådanne bobler brister. Vi skylder hinanden at se på, om vi kan gøre noget for at undgå bobler i fremtiden. Vi overvejer derfor forskellige løsningsmuligheder på området,« siger Jørn Andersen, kontorchef i Finanstilsynet.

Realkredit Danmark har samme overvejelser og arbejder på højtryk for at indføre en særlig model herhjemme, som skal bremse realkredittens udlån, hvis boligpriserne i en periode begynder at løbe markant hurtigere end den almindelige pris- og lønudvikling.

»Begrænser vi långivningen i en periode, hvor priserne er steget for meget, vil det sende et signal til markedet om, at priserne er steget for meget. Men dette er ikke noget, vi kan gøre alene. Det er noget, vi håber på, at andre vil gå med på, og som måske kan udvikle sig til en standard inden for branchen. Eller som måske kan komme ind i reguleringen og regelsættet på en eller anden måde,« siger vicedirektør Klaus Kristiansen fra Realkredit Danmark.

Tiltagene kommer efter, at også Nykredit har annonceret, at de inden for ganske få måneder indfører en tolags belåning, hvor man kun kan få farlige og billige lån uden afdrag med variable renter på de første 60 procent af belåningen. Resten skal sandsynligvis være lån med afdrag og måske kun en løbetid på 20 år, fremhæver koncernchef Peter Engberg Jensen.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Jan Jakobsen - SPOT ON!

Jan Jakobsen, din analyse er 100% korrekt. Dot-com boblen, boligboblen og måske en kommende obligationsboble er bobleøkonomier, der primært er skabt af centralbanker, fordi de tilbyder masser af billig kapital til en kunstig lav rente. De kan jo trykke sedlerne eller sende dem via en computer efter behov. Det forstyrrer markedet, så købere og sælgere i markedet ikke kan se hvornår økonomien er overophedet og en investering ikke længere er rentabel. Centralbanker og politikernes indblanding i markedet skader mere end de gavner. Nemme hurtige afdragsfrie lån gør det naturligvis ikke bedre.

?

Mon ikke de skulle starte med at punktere den boble vi allerede har på boligmarkedet i stedet for at forsøge at puste den op igen med de kunstigt lave renter. Desuden virker det også som manglende forståelse for boblers opståen. Ifølge Hayek der fik Nobelprisen i økonomi i 1974 for sit arbejde med bobler skyldes boblerne en slap monetærpolitik med for lave renter fra centralbankerne og udviddelse af pengemængden. Hvad skal realkreditten gøre ved det? Det eneste der sker er jo bare at prisboblen flyttes hen i andre ting som f.eks. den boble vi har nu i statsobligationer.

Hvordan får vi så vores penge igen ???

Hvordan skal vi så få de penge hjem som vi pt. har tabt da vi købte hus på toppen af boblen ?
Så står vi som dobbelt taber!!.
Problemet er jo at flex /afdragsfri lån blev benyttet til at købe dyrere huse en man kan sidde for med et fast forrentet lån. Vi sidder selv med fast forrentet lån.

Det får i ikke.

Sådan er det når man køber på toppen. Hvorfor skal nye boligkøbere betale overpriser for jeres hus bare fordi i har købt ind i en boble og vil have jeres penge tilbage?

Se til vore naboer

I Sverige deler man typisk lånet op i op til 3 dele.
Nemlig bundlån, mellemlån og toplån.
Bundlånet er det billigste og er normalt 60-70 procent af købesummen.
Mellemlånet dækker fra bundlån til 90 procent.
Toplån de sidste 10 procent.
Med en fornuftig placering af grænserne mellem de 3 typer lån, vil der uden tvivl kunne skabes ordnede forhold på lånemarkedet.




Markedet lige nu