Del : SMS
Berlingske Business

Ny tilsynsbestyrelse uden forbrugervagthund

Finanst_Noedgaard_Business
Overskrift
Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard får fremover en bestyrelse, der vil kigge hans og de ansattes tilsyn med bankerne efter i sømmene. Foto:
 

Ifølge Berlingskes oplysninger bliver Det Finansielle Råd nedlagt og afløst af en professionel bestyrelse, som skal overvåge Finanstilsynet. Det sker i den aftale om hårdere krav til storbanker, som ventes at falde på plads her til formiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen
Ud med forbrugernes vagthunde og ind med professionelle bestyrelsesfolk. Det bliver ifølge Berlingskes oplysninger konsekvensen af aftalen om nye, hårde krav til storbanker, som forventes at blive forhandlet på plads her til formiddag.

Berlingske erfarer, at aftalen betyder, at Finanstilsynet får en bestyrelse, der får til opgave at sparre med tilsynets direktion og træffe tilsynsmæssige afgørelser.

Men med etableringen af bestyrelsen bliver Det Finansielle Råd nedlagt. Det betyder ifølge Berlingskes oplysninger, at der ikke umiddelbart vil være nogen forbrugervagthunde til at holde tilsynet i ørerne.

I Det Finansielle Råd har der indtil nu siddet to repræsentanter for forbrugerne, hvoraf en af dem var fra Forbrugerrådet. Men i tilsynets nye bestyrelse på syv personer er kendskabet til forbrugere intet kriterium.

I stedet skal bestyrelsen ifølge Berlingskes oplysninger bestå af tre medlemmer med en relevant akademisk baggrund, to medlemmer med en ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor, et medlem med en ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige erhvervsliv og et medlem fra Danmarks Nationalbank.

Finanstilsynet har ikke tidligere haft en bestyrelse, men det har været et krav til forhandlingerne fra særligt Venstre og Konservative.


Aftalen om hårdere krav kommer som reaktion på krisen, hvor Danske Bank som Danmarks suverænt største pengeinstitut var så stort, at banken i værste fald kunne have sendt hele samfundet ud i en statsbankerot. Berlingske har igennem en længere artikelserie beskrevet, hvilke ekstraordinære redningsaktioner der blev sat i gang for at sikre, at den situation ikke skulle opstå. Og den aftale, som ventes på plads her til formiddag, skal altså sikre, at Danmark aldrig ender i sådan en situation igen.

Ifølge Berlingskes oplysninger rummer aftalen nye hårdere krav til de største banker og realkreditinstitutter i landet. Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, BRF Kredit og DLR Kredit ventes at være blandt de institutioner, som bliver stemplet som systemisk vigtige - såkaldte SIFI-banker.

Danske Bank ventes at få strammere krav til sin kapitalpolstring end de øvrige banker, men kravene til Danmarks største bank vil ifølge Berlingskes oplysninger være lempeligere end i regeringens oprindelige udspil.

I 2017 skal denne såkaldte SIFI-aftale have et servicetjek. Aftalen ventes indgået i den forligskreds, som står bag bankpakkerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere