Del : SMS

Ny Nets-ejers dobbeltrolle granskes

26BUSDankort.jpg
Foto: Nikolai Linares

Kapitalfonden Advent International, der er ved at overtage Nets, ejer også selskabet Oberthur, der producerer de fysiske Dankort. Dobbeltrollen skal granskes af konkurrencemyndighederne, inden købet af Nets kan gå igennem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den amerikanske kapitalfond Advent Internationals opkøb af Nets skal kigges efter i sømmene af konkurrencemyndighederne, fordi Advent også ejer selskabet Oberthur, der sidder på en meget stor del af markedet for selve den fysiske produktion og distribution af betalingskort, herunder Dankort, til bankerne.

Selve produktionen af betalingskort er en anden del af værdikæden end Nets, der står for selve de teknologiske processer. Men netop en dominerende position ved at sidde på flere dele af værdikæden er noget, konkurrencemyndighederne altid undersøger.

»Generelt kigger man på, om det samme selskab også ejer andre dele af værdikæden, og det vil i så fald blive undersøgt, om det har nogen betydning for konkurrencen. Den konkrete sag skal først forbi EU-Kommissionen, og så vil det være op til Kommissionen, om de vil sende den videre til os. Men det er for tidligt at sige noget om den konkrete sag,« siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

stendevad

EU-Kommissionen kan endnu ikke vurdere, hvor lang tid der vil gå, inden den ser på sagen, da underskrifterne på Nets-handlen er så friske, at handlen slet ikke er blevet anmeldt til Kommissionen endnu.

I retningslinjerne for, hvordan Kommissionen ser på ejerskab af flere dele af værdikæden, understreges det, at det især er en eventuel udnyttelse af en dominerende markedsposition på tværs af værdikæden, der kan få Kommisionen til at sige nej. Som udgangspunkt er det især i søgelyset, hvis markedsandelen er over 30 procent, hvilket både gør sig gældende for Nets og Oberthur. Også i de øvrige nordiske lande er Oberthur en førende spiller inden for produktion af betalingskort.

Det er dog værd at huske på, at konkurrencemyndighederne i sin tid sagde god for fusionen mellem det danske PBS og den norske pendant Nordito, da Nets blev skabt i 2010, selv om selskabet fik en meget dominerende position inden for store dele af den nordiske betalingsinfrastruktur. Det viser, at myndighederne er positivt indstillet, hvis der kan argumenteres for, at det kan komme forbrugerne til gode.

Efterfølgende har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herhjemme dog kastet sig over Nets’ gebyrer for køb med Dankort på internettet, der er krævet reduceret, ligesom indtjeningen på Betalingsservice aktuelt er under granskning.

jens chr ny

Hos Advent siger partner James Brocklebank, at man ikke forventer, at der skulle være konkurrencemæssige problemer i, at Advent både ejer Nets og Oberthur.

»Ejerskabet af Oberthur Technologies er naturligvis blevet evalueret i et konkurrenceretligt perspektiv i forberedelsen af opkøbet af Nets. Hverken Advent International eller dets juridiske rådgivere har fundet, at ejerskabet af dette selskab skulle udgøre et problem for godkendelsen af opkøbet, men Advent vil besvare ethvert spørgsmål, som konkurrencemyndighederne måtte have i denne sag,« lyder det fra James Brocklebank i en skriftlig kommentar til Berlingske.

nets salg

Sælgerne af Nets i form af bankerne herhjemme og i Norge, der også er de store kunder hos Oberthur, har ingen kommentarer, fordi man mener, at konkurrenceforhold alene er et anliggende for køberne af Nets.

Advent er i det hele taget ved at sætte sig tungt på dansk IT-infrastruktur. I 2012 købte Advent således KMD (tidligere Kommunedata, red.), der udvikler og leverer IT-løsninger til kommuner, stat og private virksomheder i stor stil. KMD havde i det seneste regnskab fra 2012 en omsætning på 4,7 mia. kroner og cirka 3.400 ansatte.

Til sammenligning havde Nets i sit seneste regnskab – ligeledes fra 2012 – en omsætning på seks mia. kroner og cirka 2.400 ansatte. Oberthur Technologies Denmark er et noget mindre selskab, der i 2012 omsatte for 206 mio. kroner og havde omkring 100 ansatte.

Nets er solgt

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere