Del : SMS
Berlingske Business

Ny direktør vil vinde markedsandele

19BUSlb-forsikring.jpg
Danmarks femtestørste forsikringsselskab, LB Forsikring, får ny ledelse, da direktør Jørn Anker-Svendsen går på pension. Anne Mette Toftegaard bliver ny adm. direktør, mens Steen Holse Andersen (th.) og Jan Kamp Justesen (tv.) indtræder i direktionen. Foto: Michael Bothager

Lærernes forsikringsselskab, LB Forsikring, får ny adm. direktør ved årsskiftet, og hun har en klar målsætning om at snuppe kunder fra konkurrenterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et direktørskifte i et af landets største forsikringsselskaber betyder samtidig en ny strategi, der skal skaffe flere kunder i butikken. Således går den nuværende direktør, Jørn Anker-Svendsen, på pension ved årsskiftet fra det medlemsejede LB Forsikring, der indeholder Lærerstandens Brandforsikring, Bauta, Runa samt FDM Forsikring, og i direktørstolen sætter sig i stedet Anne Mette Toftegaard, der i dag er medlem af direktionen.

Med hende følger en plan om en kombination af kontinuitet og fornyelse.

Til BT: X- faktor biluheld

»Der er ingen tvivl om, at vi har en rigtig god forretningsmodel, som jo er bygget op på, at vi har fire meget loyale forsikringsgrupper. Og den forretning skal fortsætte. Det vil sige, at vi er et nicheselskab. Vi henvender os til bestemte forsikringsgrupper, men der er heller ikke nogen tvivl om, at vi gerne vil i gang med en mere offensiv strategi,« siger Anne Mette Toftegaard og uddyber:

»Den handler om at komme tættere på vores medlemmer, og det handler om en mere offensiv strategi, hvor vi gerne vil øge vores markedsandele i de grupper, vi i forvejen henvender os til, så vi både kan stå stærkere og samtidig også gøre det bedre. Det handler om at tage vores plads på den danske forsikringsscene i forhold til vores potentielle medlemmer.«

LB Forsikring har i dag omkring 345.000 medlemmer, hvilket gør selskabet til landets femtestørste, men Anne Mette Toftegaard kan endnu ikke sige, hvad den konkrete målsætning er, da strategien først skal være endeligt på plads og godkendes af bestyrelsen i februar.

Hun gør det dog klart, at der skal kæmpes om at få flere kunder i butikken, hvilket skal ske, samtidig med at de to nye ambitiøse spillere på markedet, agenturerne Next Forsikring og GNFF Forsikring, har blæst til angreb.

»Vi er altid klar til at tage kampen op. Det er spændende, at der kommer nye konkurrenter på markedet. Det skal vi jo også kunne stå distancen i forhold til. Det skal gerne være sådan, at vores medlemmer er tilfredse med os. Også uanset, at der kan være andre, der gør det godt. Vi skal bare gøre det et nøk bedre,« siger Anne Mette Toftegaard.

GNFF_priser_Business

LB Forsikring ligger generelt helt i top i diverse undersøgelser af forsikringsselskabernes kundetilfredshed og loyaliteten hos kunderne, og det skyldes især, at LB Forsikring er et nicheselskab og derfor kender kunderne og deres behov rigtig godt, mener Anne Mette Toftegaard:

»Det er en kombination af flere ting, bl.a. at vi er et medlemsejet forsikringsselskab – pengene skal tilbage til vores medlemmer, og det sker jo på forskellig vis. Hvis vi har overskud, så sænker vi vores priser. Vi har jo heller ikke noget mål om at have en speciel lav combined ratio. Og det, at vi henvender os til afgrænsede medlemsgrupper, gør, at vi har en indfaldsvinkel til dem, hvor vi måske i højere grad end så mange andre kender deres behov. Vi har jo også en grænse for, hvad vi forsikrer, og det passer til de medlemmer, vi henvender os til. Så vi tænker i højere grad på, hvilke behov vores medlemmer har, og ikke hele Danmarks befolknings behov. Dem har vi ikke brug for at kunne imødekomme,« siger Anne Mette Toftegaard.

Hun trækker samtidig de to vicedirektører Steen Holse Andersen og Jan Kamp Justesen med op som nye direktionsmedlemmer, hvor Steen Holse Andersen bliver forsikringsdirektør med ansvar for Rådgivning & Salg, IT og Skade, mens Jan Kamp Justesen får ansvaret for Økonomi, Risikostyring, Business Intelligence og Aktuariat. LB Forsikrings bestyrelsesformand, Carsten Mørck-Pedersen, mener, at Anne Mette Toftegaard er den rette til at stå i spidsen for generationsskiftet i LB Forsikring.

»Anne Mette Toftegaard er det rigtige og oplagte valg til at efterfølge vores hidtidige adm. direktør, Jørn Anker-Svendsen. En fin repræsentant for en ny generation, en direktør som både står for det nye og for kontinuiteten i forbindelse med et generationsskifte,« siger han og takker samtidig Jørn Anker-Svendsen for »en formidabel indsats«.

Dermed bliver dette direktørskifte noget mere udramatisk, end da Jørn Anker-Svendsen i december 2005 blev konstitueret direktør, efter at den tidligere direktør, Svend Emil Nielsen, havde trukket sig efter voldsomt pres. Forud lå en større ballade om en række ejendomme, som LB Forsikring ejer, og som flere direktører og bestyrelsesmedlemmer fik stillet til rådighed på fordelagtige vilkår.

Blandt andet boede Svend Emil Nielsen i en villa på Frederiksberg, som han købte af LB Forsikring for 2,8 mio. kr. i 1998 og i 2005 solgte for hele 9,3 mio. kr. Derefter flyttede han ind i en ny LB-ejendom, en 300 m2 lejlighed på Vester Voldgade i det indre København. I samme opgang bor Jørn Anker-Svendsen i øvrigt i dag til leje i en LB-bolig, som han også kan blive boende i efter sin pensionering.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere