Del : SMS
Berlingske Business

Nu løber det rundt for Saxos privatkundebank

03BUSPeter-Andreasen-Saxo-I.jpg
Peter Andreasen, chef for Saxo Privatbank, fortæller at forretningen endelig går i nul fra andet kvartal, og han er parat til at lade banken vokse, afviser ikke opkøb og vil på længere sigt sprede forretningen til udlandet. Foto: Jens Nørgaard Larsen

I årsregnskabet for 2013 kommer det for første gang til at løbe rundt for Saxo Privatbank, som nu for alvor begynder at tænke på at vokse. Først og fremmest organisk, men topchef Peter Andreasen har også mod på opkøb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom bankdirektørens kontor og halvdelen af medarbejderne holder til i moderkoncernens glasdomicil, er Saxo Privatbank omsluttet af de værdier og det brand, som Saxo Bank er. Men faktisk er det en helt almindelig bank, understreger administrerende direktør Peter Andreasen. Og så alligevel ikke.

I Saxo Privatbanks otte filialer er der alt i alt én kasse, der håndterer kontanter, resten er ren rådgivning, og den nyåbnede filial i Odense er placeret på anden sal.

»Der er en klar signalværdi i det. Du skal ikke komme rendende med normale bankforretninger. Vi er til, når du har behov for rådgivning, og så booker man et møde og gennemgår tingene. Det at håndtere kontanter, som banker engang var sat i verden for, det er ikke det, banken er sat i verden for. Ikke vores bank i hvert fald,« siger Peter Andreasen.

Coop Banks adm. direktør Allan Nørholm

Det hårdt optrukne koncept tegner hele forretningen. Saxo Privatbank forsøger at komme ud over opfattelsen af, at det er en bank for de mest velhavende, men det betyder ikke, at alle er velkomne.

»Vi er en bank for almindelige mennesker, men folk skal tage ansvar. Hvis du har behov for store indlån, er vi ikke de bedste på markedet. Vi tror i stedet, vi kan noget særligt, hvis du har behov for opsparing og investering,« siger Peter Andrease. Han er meget bevidst om, at Saxo er et brand, som rigtig mange har en holdning til. Det skinner igennem på forventningerne til banken både positivt og negativt. Set fra Peter Andreasens stol er det bankhåndværkets gamle dyder og værdier som ærlighed og integritet, der er grundstenen for Saxo Privatbanks virksomhed.

»Især på kredit er vi meget snusfornuftige, og det kan være det, som folk ikke helt forstår. Saxo er ikke en spillemaskine og Saxo er ikke cowboys, som tager alle mulige risici. Vi er meget opmærksomme på, hvilke risici vi tager, og kredit er ikke noget, man har beskæftiget sig, med før man køber Brørup. Så har man altid en notorisk forsigtighed, og vi er klart mere konservative på kredit end andre pengeinstitutter, det er der slet ingen tvivl om,« siger Peter Andreasen.

Saxo Privatbank i Tuborg Havn

Med årsregnskabet for 2013 når han en milepæl, når Saxo Privatbank akkurat får sorte tal på bundlinjen. Dermed har det taget tre år at lave forretning på Brørup Sparekasse, som Saxo Bank købte i 2010 og gjorde til grundstamme i sin privatbank.

»Vi regner stort set med at lande på et rundt nul i 2013, på trods af at vi har etableret ny filial og skifter ud i forskellige systemer, som giver os ekstra udgifter i andet halvår,« siger han. Nu skal banken først og fremmest tjene penge, og dernæst lige så stille begynde at vokse. Store kampagner eller aggressive fremstød er der ingen planer om.

»Vi vil gerne vokse. Vi tror på, at det kræver, at man er fysisk til stede nogle udvalgte steder. Nu er vi lige startet i Odense og vil have nogle erfaringer med, hvordan det går. Og når vi har det, så kigger vi på, hvordan vi kunne tænke os at angribe det,« siger Peter Andreasen. Han understreger, at der aldrig vil komme til at ligge en filial af Saxo Privatbank i alle danske byer.

»Ja, vi vil gerne være i Aarhus på et tidspunkt, og Esbjerg kunne også være et spændende sted, men i min optik kan man drive det, som vi gerne vil drive, med fem placeringer på landsplan,« siger bankdirektøren.

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.

På længere sigt vil han gerne bringe Saxo Privatbank eller dele af den til udlandet.

»Jeg tror på, at vi kan vækste nationalt, og når jeg snakker internationalt, ligger det nogle år ude i fremtiden. Der er rigtig mange ting, der skal være på plads, men med den fart, vi har på i Saxo Bank, kan jeg ikke forestille mig, at vi ikke er til stede i udlandet om fem-otte år. Ikke nødvendigvis med hele den palet, vi har i Danmark, men det kunne være private banking og så med nogle enkeltprodukter koblet på,« siger Peter Andreasen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere