Del : SMS
Berlingske Business

Nu kommer Nykredits store oprydning

10BUSnykredit-Michael-Ras#3.jpg
Nykredits koncernchef Michael Rasmussen fortæller i et interview om Nykredits nye strategi, hvor der skal være et særligt fokus på kunderne. Foto: Mads Nissen

Nu kommer Nykredit-topchef Michael Rasmussens længe ventede strategi-justering. Den handler om at tjene flere penge ved at skære ned, sælge mere og skrue op for digitaliseringen. Læs interviewet med Michael Rasmussen og hans øgede fokus på kunderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu kommer den store oprydning i landets næststørste finansielle virksomhed, Nykredit. Det sker med fyringer, øget digitalisering, kundefokus og styr på kapitalstrukturen i en strategiplan med navnet »Planen for et stærkere Nykredit«. Den endelige strategiplan præsenteres efter første kvartal næste år.

Nykredits koncernchef Michael Rasmussen

Som Berlingske Business har beskrevet de sidste uger i artikelserien »Problemerne tårner sig op for Nykredit«, er der nemlig behov for at tage fat om en række centrale problemstillinger for at polstre den gamle realkreditgigant til fremtiden.

Nu kan Michael Rasmussen, der tiltrådte som topchef i Nykredit for tre måneder siden efter at være blevet hentet hos Nordea, fremlægge den første del af fremtidens »stærkere Nykredit«. Det handler først og fremmest om at indføre noget af det kundefokus, der var så tydeligt, da Michael Rasmussen var hos Nordea:

»Det kræver hårdt arbejde«

»Vi bliver nemmere og hurtigere at være kunde hos, og der kommer til at være en masse digitaliserings- og rådgivningstiltag, der betyder, at vi bliver attraktive at drive en daglig forretning med. Jeg ved også, at vi får udviklet nogle interessante kundekoncepter, og det vil være en del af strategiplanen, når vi fremlægger den.«

Men det med kundefokus kan godt virke lidt diffust?

»Jeg kommer fra et sted, hvor vi har sat kunden over alt, og vi kommer til at vise, at det kan lade sig gøre hos Nykredit. Det har jeg en stærk forventning om. Alle finansielle virksomheder har potentiale til at rette fokus mod kunderne efter krisen. Det har Nykredit også. Bare se på vores kundetilfredsundersøgelser, de er knap gode nok. Nu skal vi bare bevise, at vi vil vores kunder, og det kræver hårdt arbejde,« siger Michael Rasmussen, der henviser til, at mange finansielle virksomheder de seneste år er blevet sat under så stort pres fra både tilsynsmyndigheder og EU, at man har glemt det gode gamle kundefokus. Men det letter nu:

»De seneste tre måneder har vi fået en større afklarethed. Vi kender præcis grænserne for vores kapital, og så har jeg set et kæmpe potentiale i den her virksomhed. Det har vi den bedste mulighed for at udnytte ved at tage noget kompleksitet ud. Den ambition deler jeg med Nykredits ledere, og jeg ser det som en natulig forlængelse af min forgænger Peter Engbergs strategi.«

nykredit

Der skal også penge på kistebunden

For at underbygge den kundefokuserede del af strategien bebuder Michael Rasmussen en reduktion af op til 300 leder- og medarbejderstillinger »helt overvejende i ikke kundevendte funktioner«.

På IT-området, hvor Business i sidste uge beskrev, at Nykredit risikerer at skulle lukke det kostbare Financle IT-projekt, efter at det har kostet et trecifret millionbeløb, erkender Michael Rasmussen, at der er brugt mange penge:

»Vi har haft et IT-forbrug til den høje side. Der er nogle muligheder, for der er projekter, som har en infrastrukturel karakter, der var rigtig gode, da vi satte dem i gang, Nu ved vi præcis, hvad vi gerne vil lave. Derfor kan vi skrue ned, stoppe nogle projekter og bruge nogle af de frigjorte midler til noget andet,«Hvad med Finacle, der som beskrevet i Berlingske koster op mod 0,5 mio. kr. om dagen. Skal det lukkes?»Det ved vi ikke endnu. Spørgsmålet er, om vi skal fortsætte udviklingen og på hvilket niveau. Det kunne godt være et område, hvor vi kommer til at køre videre på et lavere niveau.«

Men det betyder dog ikke, at udviklingen går helt i stå i Nykredit. Koncernen vil nemlig bruge 100 mio. kr. af besparelser for 500 mio. kr. til at investere i de nye »kundevendte processer«.

De resterende penge skal lægges på kistebunden, så Nykredit kan leve op til fremtidens kapitalkrav. Som hidtil beskrevet mangler Nykredit mindst ni mia. kr. frem til 2019 for at være tilfredse med sin kapitalsituation. Derudover skal Nykredit øge sin indtjening med en mia. kr. om året.

søren holm

Ingen garanti mod prisstigninger

Hvordan kan I spare og øge indtjening på én gang?

»Vi kan blive mere effektive, fordi vi tager kompleksitet ud. Så tager vi omkostninger ud, og så får vi samtidig gjort vores processer nemmere. Vi skal gøre organisationen mere beslutningskraftig og dygtigere. Vi skal også reducere de omkostninger, vi har brugt på noget, der ikke er kundenært.«Kan du garantere, at der ikke kommer en ny byge af prisstigninger?

»Det er ikke en del af planen. Jeg kan ikke garantere hverken prisstigninger eller prisfald, men jeg kan garantere, at vi har et kæmpe forretningspotentiale til at lave mere med kunderne. Det har vi så sat en indtægtsambition på. Men der ligger ikke planer om, at bidragssatser eller kursskæringer skal op. Men jeg kan ikke garantere noget, for vi skal tjene de her penge. For vi skal spare for, at vi kan styrke vores kapital. Gør vi ikke det, får vi ikke det kapitaltilskud, der betyder, at jeg kan øge min forretning. Så har jeg kapitalmangel.«

Ifølge Michael Rasmussen kan man godt komme i mål uden at låne flere penge af investorerne. Det betyder, at der formentlig ikke nu bliver brug for at sælge ud af de stemmeløse aktier, som koncernen har efterspurgt.

»De er rare at have, men vi vil ikke planlægge, at vi skal bruge dem for at styre vores almindelige forretning. Det forventede afkast, som investorerne skal have for dem, ligger noget ud over det, som vi tjener i dag, så vi kan ikke planlægge, at vores almindelige virksomhedsdrift baserer sig på stemmeløse aktier,« siger Michael Rasmussen, der er mere positiv over for andre redskaber som f.eks. hybridkernekapital.

Omkring den meget omdiskuterede tolagsbelåning, som Nykredit i modsætning til konkurrenterne har indført, vil Michael Rasmussen fastholde den hidtidige strategi:

»Begrænset afdragsfrihed bliver en del af temaet i Finanstilsynets kommende tilsynsdiamant. Nykredit har været tidligt i markedet og alene med det her produkt, men vi kigger hele tiden på, om vi kan gøre løsningerne bedre for vores pengeinstitutter i Totalkredit-samarbejdet. Vi har ikke for nærværende planer om at ændre tolagsbelåning for de variable rentetilpasningslån. Vi tror, at tolagsbelåning over tid bliver mere markedskonform, når der på et tidspunkt formentlig kommer en begrænsning af afdragsfriheden«.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere