Del : SMS
Berlingske Business

Nu kan du spille på aktiemarkedet uden at handle

Rain of money
Bet On Finance er i stil med det klassiske hestevæddeløb, hvor man satser på vinderen. Men i stedet for at spille på heste, spilles der på aktier. Foto: Iris

Tidligere Saxo-chef Jeff Saul vil med nyt bettingkoncept give mulighed for at spille på aktier på en ufarlig måde. Ingen spil er dog ufarlige, lyder det fra ludomaniekspert. Flere ser potentiale i aktier som spil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fodboldkampe, folketingsvalg og gæt på navne til nye royale familiemedlemmer.

Udbuddet af forskellige væddemål er de senere år vokset markant.

Og nu har et nyt skud på stammen set dagens lys i Danmark. På danske Bet On Finance kan der ikke spilles på fodboldkampe mellem Real Madrid og Barcelona, men om aktier falder eller vinder i værdi over en dag. Stilen er klassisk hestevæddeløb, hvor man skal satse på vinderen.

pic-gamess

I spidsen for firmaet Fibetco, der står bag Bet On Finance, er en gammel kending i finansverdenen i skikkelse af Jeff Saul. Han er blandt andet tidligere aktiechef i Saxo Bank og forhenværende direktør for Euroinvestor.

»Mange vil gerne prøve at handle med aktier, men har måske ikke muligheden, fordi det kræver en stor pose penge at investere for. Hos os kan man blive klogere på aktier, og det tror vi på, mange gerne vil,« siger han.

Skulle man have lyst til at prøve kræfter med aktiebetting på Bet On Finance, så fungerer det ved, at spillerne skal gætte hvilke aktier, som vil klare sig bedst eller dårligst på en given dag.

I et af spillene gætter man, inden klokken 08.45 på en handelsdag, på hvilken aktie, der er steget eller faldet mest, når markedet lukker.
Man spiller mod de øvrige spillere om at tage puljen af indsatser. Er der flere vindere deles puljen.

Betting On Finance tjener penge ved et spilgebyr, der udgør ti procent af den indsats, kunderne gør.
Mindsteindsatsen er på ti kroner, og man kan ikke tabe mere end, man spiller for, lyder det fra Jeff Saul. Han påpeger, at det gør spillet mindre »farligt« for potentielle ludomaner.

Ingen ufarlige spil
Spil som Bet On Finance kan både være underholdende og udfordrende. Men spil rummer alligevel altid en risiko for, at det går helt galt for brugerne, forklarer leder af Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel.

»Spil kan være underholdende. Men man kan ikke brande spil som ufarlige. For bliver man fanget ind i noget, kan det føre til de samme problemer som andre typer spil også kan give. Dem, der bliver afhængige vender tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage, og det kan få store økonomiske og sociale konsekvenser ,« siger han.

Jeff Saul anerkender, at spil kan gå galt, men han påpeger, at der er en mindre hyppighed end ved livebetting på fodbold, hvor der hele tiden er nye væddemål.
»I mange sportsspil kan man spille på alle mulige ting hele tiden. Vi har ikke meget kortsigtede væddemål. Jeg tror ikke, at risikoen er lige så stor for ludomani hos os, som den er andre steder. Men jeg anerkender, at den er der. Det er den jo også på det rigtige aktiemarked,« siger Jeff Saul.

Derudover vil spilfirmaet holde øje med især unge spillere.
»Kan vi se, at en person på 18 år har tabt for 10.000, vil vi nok tage fat i vedkommende og spørge,« siger han og påpeger, at der også findes digitale værktøjer, der kan bremse ludomaner i at overstige store spillebeløb.

Udover ludomanirisikoen har virksomheden også forsøgt at undgå kursmanipulation.
Derfor er aktier, der kan påvirkes for mindre beløb, taget ud af spillet, så det kun er de 30 største aktier, der indgår i væddemålet.

lotto

Løbende har Bet On Finance været i dialog med Finanstilsynet og Spillemyndigheden for at sikre sig, at spillet ikke kan få uheldige konsekvenser, forklarer Jeff Saul. Også Danske Spil har været med indover det nye aktievæddemål.

»Vi har været meget imponerede over holdet bag Bet On Finance og har stor respekt for deres entreprenørånd. Vi har derfor gerne ville støtte Bet On Finance igennem en affiliate aftale, som blandt andet betyder, at vi har hjulpet dem med at teste selve spillet blandt 700 af Danske Spils kunder,«  siger Sofie Ustrup, kommunikationsrådgiver i Danske Spil i en email til Berlingske Business.

Spillet er underlagt de danske spilmyndigheder og ikke Finanstilsynet, der står for kontrollen med aktiehandlen.

Store ambitioner
Indtil videre er det kun de 30 største danske og amerikanske aktier, der indgår i spillet. Men det er dog ikke kun Danmark, der er målet for Bet On Finance, der ifølge Jeff Saul bygger på en tocifret millioninvestering.

Planen er at brede konceptet ud ved at få en spillicens på væddemålsindustriens Mekka øen Malta. En licens her vil give mulighed for at komme ind på markeder, hvor der endnu ikke er krav om en national spillelicens. Det gælder blandt andet Sverige, fortæller Jeff Saul.

»Planen er at vokse og blive udbredt til andre markeder. Det kan også være ved, at andre spillefirmaer udbydder vores koncept på deres spilplatform,« siger han.
Udover Jeff Saul står også to af folkene bag det verdensberømte computerspil »Hitman«, Janos Flösser og David Guldbrandsen.

niels jacobsen


Det er ikke kun Bet On Finance folkene, der har et lunt øje for aktier, som et muligt marked for spil om penge. Også Swush, som Danske Spil ejer 60 procent af, arbejder på et nyt spil med pengeindskud centreret om aktier. Det skulle dog være i form af det klassiske managerspil inden for sport på holdet.dk, der har 200.000 aktive kunder. Sportsfolk udskiftes blot med aktier.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere