Del : SMS
Berlingske Business

Nordea-topchef klar til den hidtil største omdannelse af banken

28BUSadm-direktoer-i-Nordea.jpg
Den administrerende direktør for Nordea Danmark, Peter Lybecker (til venstre), og chefen for de danske privat- og erhvervskunder David Hellemann, fremlagde i København planerne om de forestående digitale tilpasninger. ?Foto: Søren Bidstrup

De næste tre år skal Nordea gennem en omdannelse, der skal fremtidssikre Nordens største bank og gøre den mere digital og mere simpel. Topchef Casper von Koskull kalder det bankens største omdannelse siden stiftelsen i 2000.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordens største bank, Nordea, har i en række år måttet lægge ører til, at banken ikke fulgte med udviklingen og ikke investerede nok penge i nye IT-systemer. Men det skal være slut nu, siger bankens finske topchef Casper von Koskull, der vil omdanne banken, så den bliver mere simpel og langt mere digital.

Det fortalte direktøren onsdag i forbindelse med aflæggelsen af bankens årsregnskab for 2015.

»De næste tre år bliver en kæmpe omdannelse for os. En overgangsperiode, hvor vi vil skabe en fuldt ud digital bank. Vi vil i 2016 investere mere end nogensinde i compliance (overholdelse af regler og love, red.), IT og forenkling. Sammen med vores nye betalings- og kernebanksystem vil vi blive en mere agil, hurtigtbevægende og effektiv bank, hvilket vores kunder forventer af os,« siger Casper von Koskull.

28BUSCasper-von-Koskull-192.jpg

Han kalder det bankens største omdannelse siden fusionen med henvisning til år 2000, hvor danske Unibank gik sammen med finske Merita Bank, svenske Nordbanken og norske Christiania Bank og blev til Nordea.

For at accelerere omdannelsen har Nordea i fjerde kvartal afsat et engangsbeløb på 263 millioner euro svarende til knap to milliarder kroner, og derudover vil bankens årlige omkostninger stige i 2017 og 2018.

»Men når vi kommer ud af denne overgang, vil vi se omkostningerne gå ned,« siger Casper von Koskull.

Af de knap to milliarder kroner skal omkring 500 millioner kroner bruges i den danske del af forretningen, siger Peter Lybecker, der er administrerende direktør i Nordea Danmark.

»De går til alt lige fra, at vi flytter ud i et nyt hovedkontor (på Amager i København, red.), skal have færre arbejdspladser, flytter og nedlægger filialer, ansætter folk til digitale løsninger og omskoler en række mennesker og flytter folk. Det er en stor pakke af alt muligt,« siger Peter Lybecker.

NORDEA-RESULTS

Ud over de allerede afsatte to milliarder kroner vil Nordea i 2016 fordoble det beløb, der bruges til at forbedre mobilbanken og online-banken, til 750 millioner kroner.

Ifølge David Hellemann, der er chef for de danske privat- og erhvervskunder, vil pengene primært blive brugt på en opmanding på 200 nye IT-udviklere, hvoraf de 100 bliver ansat i København og 100 i Finland.

Den øgede digitale udvikling betyder dog ikke, at Nordea vil sætte ekstra fart på at nedlukke de fysiske filialer. Filialnettet vil gradvist blive tilpasset.

»Det er klart, at i takt med, at der er en større andel af vores kunder, der ønsker at blive betjent fra en e-filial, hvor der er fleksibilitet om aftenen, i weekender og den slags, bliver der flyttet folk derover. Og det betyder, at vi kommer til at have færre filialer. Men på samme udramatiske måde, som vi har set over de senere år,« siger David Hellemann.

Men hvis kunderne fortsat gerne vil være tilknyttet en fysisk filial i nærheden, kan de fortsætte med det?

»Vi er optaget af at give gode kunde­oplevelser. I denne henseende betyder det, at vores kunder får et frit valg, om de vil være tilknyttet en fysisk filial, eller om de vil være tilknyttet en e-filial. Det er kunden, der beslutter det,« siger han.

Omdannelsen af Nordea er et led i den strategi, som Nordea kalder »One Nordea« eller »Ét Nordea«, hvilket som sådan ikke er en helt ny strategi.

Nordea

»Vi har længe arbejdet på at blive fremtidens relationsbank, og hele simplificeringen og ændringen af vores banksystemer har været en del af planen i to-tre år. Nu accelererer vi den plan, og det vil betyde, at vi kan forbedre effektiviteten, men mere vigtigt tror jeg, at vi kan forbedre den måde, vi servicerer kunderne på. Vi kan blive hurtigere og mere tilgængelige, hvilket selvfølgelig kan forbedre kundetilfredsheden,« siger Casper von Koskull.

Hvordan måler I, om strategien bliver en succes?

»Vi måler det på mange niveauer. Vi måler på, om vi eksekverer planen og får gennemført transformationen af vores kernesystemer. Vi måler på vores kunders tilfredshed. Og vi måler på, om vi kan holde det niveau af omkostninger, som vi har sat. Og i sidste ende bliver man jo som bank målt på, om man er en stærk og profitabel bank, hvilket vi er. Men det er alle de ting, man skal måle, og ikke mindst kundetilfredsheden,« siger Casper von Koskull.

Ifølge Thomas Eskildsen, senioraktie­analytiker i Jyske Bank, tager Nordea nu et stort skridt i den rigtige retning mod en øget digitalisering, hvor særligt Danske Bank er en stor konkurrent.

»Det er noget af det, som Nordea skal catche op på. Dér tyder den nye strategi på, at Nordea går et stort skridt i den rigtige retning, da de i forvejen er ved at optimere deres interne IT-systemer. På sigt er det her noget, der vil kunne bringe omkostningsprocenten ned i Nordea og derved også kunne øge den lønsomhed, der er i øjeblikket. 12,3 procents egenkapitalforrentning er der kun ganske få banker i Danmark, der kan levere,« siger Thomas Eskildsen.

»Så det vil være forkert at sige, at Nordea ikke er en veldrevet bank, men man har et efterslæb på det her område, og Casper von Koskull erkendte også ved fremlæggelsen af regnskabet, at der nok var nogle af de her ting, som skulle have været i gang på et tidligere tidspunkt. Men det er bedre sent end aldrig for Nordea,« understreger han.

SWEDEN-NORDEA

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere