Trods et vanskeligt fjerde kvartal, leverede Nordea et fint resultat på årsbasis.
10. februar 2009, 08:15 – opdateret 17. maj 2012, 12:41
Der er glæde i topledelsen hos Nordea over, at der har været en solid udvikling på alle kundeområder trods uroen på de finansielle markeder og den globale økonomiske afmatning.
"Selv i det meget vanskelige 4. kvartal var vi i stand til at levere det højeste kvartalsresultat før nedskrivninger på udlån nogensinde. Nedskrivninger på udlån steg som ventet som følge af den økonomiske afmatning, og de vil fortsat være på et højt niveau i 2009. Vi fastholder vores ambition om at skabe et endnu bedre Nordea, og vi fortsætter vores organiske vækststrategi," lyder det i en kommentar fra topchefen Christian Clausen.
Han påpeger dog, at banken forbereder sig på endnu et udfordrende år i 2009 og sætter derfor tempoet ned i gennemførelsen af strategien ned. I stedet vil omkostnings-, risiko- og kapitalstyring få første prioritet.
"Med forslaget offentliggjort i dag om at styrke vores kapitalposition vil vi fastholde vores position som en af de stærkeste banker i Europa," konstaterer han.
RB-Børsen






























































