8. juni 2009, 11:59 – opdateret 18. maj 2012, 05:25

Ifølge Nordea selv forventer banken i år at få nedskrivninger på mellem 8,2 og 14,3 milliarder kr. af det samlede udlån på 2.069 milliarder kr.

"Det er vort bedste bud lige nu, men det kan da sagtens være, at det ender på 0,4 eller 0,7, men vi er under ingen omstændigheder oppe på én pct.," sagde bankens topchef, Christian Clausen, til Berlingske Business i forbindelse med præsentationen af regnskabet for første kvartal i slutningen af april.

Men det kan gå meget værre, vurderer den svenske centralbank, Riksbanken.

Hvad sker der, hvis økonomien går i dørken?
Riksbanken har i sin nyeste stabilitetsrapport regnet på, hvad der sker med de fire svenske hovedbanker, hvis den økonomiske udvikling går værre end forventet.

Riksbanken understreger, at der er tale om en stress-test, og at forudsætningerne ikke er specielt sandsynlige. Banken har regnet på hvad der sker, hvis det svenske bruttonationalprodukt falder ca. dobbelt så meget som de 4,4 pct. Riksbanken officielt regner med, hvilket vil føre til kraftigt stigende kredittab.

I stress-testen regner Riksbanken med at tab på svenske erhvervs- og privatkunder bliver på 2,5 pct. af udlånet både i 2009 og 2010, mens tabet på realkreditlån blot bliver 0,2 pct., så det samlede tab bliver på 1,3 pct. for svenske kunder i snit.

I regnestykket indgår også at kredittabene for svenske banker i Norge og Danmark bliver på 2 pct. årligt, mens nedskrivningerne i Rusland og de baltiske lande bliver på 10 pct. årligt, og hele 30 pct. i Ukraine.

Til sammenligning regner Danmarks Nationalbank med et årligt kredittab for danske banker på 1,3 pct. hvert år i 2009, 2010 og 2010 i sit basisscenarie for den seneste danske stress-test.

Tab i milliardklassen
Under Riksbankens forudsætninger vil de fire svenske hovedbanker: Nordea, Swedbank, SEB og Handelsbanken i alt tabe 300 milliarder svenske kr., eller 204 milliarder danske kr., over de kommende to år, og heraf vil 40 pct. af tabene skyldes udlån i Østeuropa og Baltikum.

Regnestykket viser, at Nordea i den situation som den største bank også får de største tab. Stress-testen viser nedskrivninger på 48 milliarder svenske kr. for Nordea i år, og 70 milliarder svenske kr. i 2010.

Det er væsentligt mere end Nordeas forventede basisindtægter på henholdsvis 36 og 37 milliarder svenske kr., og vil betyde at Nordea får et underskud i år på 12 milliarder svenske kr. og et underskud i 2010 på hele 33 milliarder svenske kr.

Klarer skærerne trods kæmpetab
Formålet med Riksbankens stress-test er at undersøge, om de svenske hovedbanker kan klare så massive tab. Og det kan de tilsyneladende.

For Nordea vil de store tab i stress-testen betyde, at bankens kernekapital falder fra 200 milliarder svenske kr. i begyndelsen af i år til 154 milliarder svenske kr. i slutningen af 2010.

Det vil dog stadig give Nordea en kernekapitalprocent på 8,1 pct., hvilket er rigeligt inden for lovgivningens krav.

Værre ser det ud for Swedbank, der har den største eksponering mod Østeuropa og Baltikum. Swedbank risikerer ifølge Riksbanken et samlet underskud de næste to år på 44 milliarder svenske kr., og det kan barbere kernekapitalprocenten ned til 4,8, hvilket skal sammenlignes med lovkravet på minimum 4 pct.