Nordea kom ud af 2008 med et overskud på bundlinien på 2672 mio. euro mod 3042 mio. euro i 2007. Dermed levede banken op til markedets forventninger, selvom nedskrivningerne var større end ventet.
10. februar 2009, 08:03 – opdateret 17. maj 2012, 12:42
Bankens årsresultat var negativt påvirket af nedskrivninger på udlån på 466 mio. euro, mens de samlede driftsindtægter steg med 4 pct. til 8200 mio. euro.
Der var ventet nedskrivninger på udlån på 319 mio. euro og et nettoresultat på 2625 mio. euro ifølge medianen af estimater, indsamlet af RB-Børsen.
Nordeas topchef Christian Clausen peger på, at banken har haft det stærkeste kvartal i 4. kvartal nogensinde, når der ses på resultatet før nedskrivninger.
RB-Børsen






























































