Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nordea får godkendt Fionia-køb

Konkurrencerådet har nu godkendt Nordeas opkøb af dele af den krakkede fynske bank, Fionia Bank.

Dermed kan Nordens største bank nu gå i gang med at kontakte deres nye kunder – 75.000 private og 9.500 erhvervskunder – for at få dem over på Nordeas platform:

 "Vi glæder os over, at alle godkendelser nu er faldet på plads og ser frem til at komme i gang med arbejdet med at skabe en endnu bedre bank på Fyn. Det har været en turbulent periode for Fionia Bank, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få både kunder og medarbejdere til at føle sig velkomne i Nordea, siger Anders Jensen,"  der er chef for Nordeas bankaktiviteter i Danmark.

Kunderne må dog finde sig i Fionia Banks produkter og kreditkort nogle måneder endnu. Først i andet kvartal 2010 forventer Nordea, at overgangen til storbankens vilkår og produkter kan gennemføres
 
I de områder, hvor Fionia Bank- og Nordea-filialer i dag ligger tæt på hinanden, vil den en af filialerne formentlig blive lukket.
 
Og hvad med fyringer?
"Der vil være jobtilbud til alle medarbejdere. Dog vil der være afdelinger, hvor der vil være behov for færre ressourcer, så som altid er der behov for fleksibilitet og en vis mobilitet," siger Anders Jensen.

 




Markedet lige nu