I et slet skjult drilleri af Danske Bank fremhæver Nordeas Christian Clausen og Peter Schütze, at egenkapital er bedst til at polstre banker i økonomiske nedgangstider.
10. februar 2009, 12:23 – opdateret 17. maj 2012, 12:48
Nordea vil både styrke egenkapitalen og fortsætte med at udbetale udbytte til aktionærerne. Dermed skiller Nordens største bank sig markant ud fra Danske Bank, der ikke er i stand til at gøre nogen af delene.
"Vi har talt med vores aktionærer og andre investorer, og de understreger, at det er meget vigtigt at kerne-tier 1 kapitalen ikke falder i det nuværende marked, og alle sagde, at vi skulle hæve vores kernekapital," sagde Nordeas topchef, Christian Clausen, i dag på et pressemøde i Stockholm.
En banks økonomiske polstring består af tre dele. Den mest værdifulde og vigtigste er "kerne tier-1 kapital", der på almindeligt dansk er egenkapitalen. Resten af "tier 1 kapitalen" er en særligt type evigt løbende lån, kendt som "hybrid kernekapital" og endelig er der "tier 2" kapital, der omfatter både egenkapital og hybrid kernekapital samt en type lån med fast løbetid, kendt som "ansvalige lån".
Vil udstede nye aktier
Nordea vil fra 20. marts til 3. april sælge nye aktier for 2,5 milliarder euro, eller 18,6 milliarder kr., som direkte vil styrke egenkapitalen. Hertil kommer, at banken vil skære, men ikke eliminere udbyttet. Det giver en yderligere styrkelse af egenkapitalen på 0,5 milliarder euro.
Nordea har allerede fået opbakning fra de tre største aktionærer: Den svenske stat, der ejer knap 20 procent af banken, den finske forsikringskoncern Sampo, der ejer 12,1 procent og Nordea Danmark Fonden, der ejer 4,1 procent af banken. Dertil kommer, at Sampo yderligere er parat til at købe 13 procent af de nyudstedte aktier, mens storbankerne JP Morgan og Merrill Lynch vil garantere salget af de øvrige nye aktier.
Andre banker kan ikke sælge nye aktier
Adspurgt hvorfor Nordea har valgt at sælge nye aktier i stedet for at hente nye lån i form af hybrid kernekapital, havde Christian Clausen et enkelt svar:
"Andre banker gør det nok ikke, fordi de ikke kan."
Det er et slet skjult angreb på Danske Bank, der konsekvent har afvist, at der har været behov for at styrke solvensen, men nu alligevel har valgt at bede om godt 26 milliarder kr. fra den danske stat i form af ny lånekapital fra bankpakke 2.
Danske Bank er heller ikke i stand til at udbetale udbytte til aktionærerne, dels fordi det ikke er tilladt under bankpakke et, og dels fordi banken ganske enkelt fik et nettoresultat i 2008 på blot 1 milliard kr., samtidig med at egenkapitalen skrumpede ind. Nordea kan fortsat betale udbytte, selv om banken er med i den danske bankpakke et, fordi Nordea-koncernen har juridisk hjemsted i Sverige.
Mulighed for at styrke solvensen yderligere
Bankers økonomiske fedt består af tre dele af varierende kvalitet. Vigtigst er egenkapitalen, for det er her at eventuelle underskud reelt skal tages. Bankerne har lov til at tage to typer lån: hybrid kernekapital og ansvarlige lån med, når solvensen skal beregnes, men det får kun bankens økonomiske polstring til at se mere solid ud på papiret. Eventuelle tab kan fortsat kun tages på egenkapitalen.
Derfor holder investorer mere og mere øje med egenkapitalen. Og her går Nordea altså ud med en væsentlig styrkelse. På papiret vil Nordea have en kernekapital, altså egenkapital plus hybrid kernekapital, på 10,8 procent efter det nye aktiesalg, mens Danske Bank vil have en kernekapital på 12 procent efter kapitalindsprøjtningen fra staten. De to tal er dog ikke direkte sammenlignelige, fordi det tal som kernekapitalprocenten opgøres efter - de risikovægtede aktiver - ikke opgøres på samme måde i de to banker.
Naturligt at diskutere kapital med aktionærerne
Også chefen for Nordea i Danmark, Peter Schütze, gik indirekte i flæsket på ærkerivalen Danske Bank:
"Jeg mener, at man skal tale med aktionærerne, når man skal diskutere kapitalforhold, og når man taler kerne tier-1 kapital er det aktionærerne, man skal tale med," påpeger Peter Schütze, der dog ikke vil kommentere direkte på konkurrenten i Holmens Kanal.
Mens Danske Bank nu har benyttet sig af både den danske bankpakke 1 og 2 har Nordea kun benyttet sig af den danske bankpakke 1. Der ud over har Nordea også adgang til bankpakkerne i både Norge, Sverige og Finland, men har dog endnu ikke besluttet sig for at deltage i nogle af de nye bankpakker endnu.
