Del : SMS
Berlingske Business

Nils Bernstein får topløn blandt centralbankchefer

Pressemøde Nationalbanken
Nationalbankdirektør Nils Bernstein offentliggører årsregnskab 2011. Arkivfoto. Foto:

Danmarks Nationalbank er særdeles rundhåndet med aflønning af topchefer - i hvert fald hvis der sammenlignes med centralbanker i andre lande - og også i forhold til andre dele af den offentlige sektor herhjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktør for Danmarks Nationalbank Nils Bernstein får markant mere i løn end de fleste andre centralbankchefer i den vestlige verden.

Hans årsløn på 3,072 millioner kroner i 2011, hvorfra de seneste tal stammer, slår selv hvad Ben Bernanke i USA modtager. Han står ellers i spidsen for verdens største og mest magtfulde centralbank.

Men Nils Bernstein hæver også mere i løn end præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, og hans løn slår også, hvad Riksbanken i Sverige og Norges Bank i Oslo giver deres direktører. I Norge får Øystein Olsen eksempelvis 1,7 millioner kroner, hvilket kun er lidt mere end halvdelen af, hvad Nils Bernstein får.

Dertil har Nils Bernstein og hans efterfølger, som skal udpeges om få måneder, også den store fordel, at deres job er tidsubegrænset. I stort set alle andre lande er stillingen som centralbankchef et tidsbegrænset job, der løber i typisk fire til seks år.

Giver ingen mening

Løn mellem forskellige lande er vanskelig at sammenligne på grund af forskelle på skatter, boligpriser, leveomkostninger og meget andet. Men der er næppe tvivl om, at Nils Bernsteins løn er i den høje ende.

Professor Martin Marcussen ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet siger hertil:

»Det ikke giver den store mening, at nationalbankdirektøren i Danmark er markant bedre betalt end øvrige skandinaviske lande. Men den svenske riksbankdirektør får også et fyrsteligt beløb for at deltage i BIS-møder, og der er sikkert meget af den slags ekstra indtægter andre steder også«.

Professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder det »mærkeligt«, at nationalbankens direktør modtager mere end dobbelt så meget i løn som statsministeren.

»Han varetager færre opgaver, og det er samtidig et frit job med en meget stor grad af prestige« siger han.

Se billederne: Her er favoritterne til at blive ny nationalbank-direktør 

Martin Marcussen peger på, at lønnen bør afspejle direktørens ansvar.

»Her må man sige, at arbejdsområdet for den danske nationalbank er mindre end i andre lande, der har flydende valutakurser og som i tillæg til penge- og valutakurspolitikken også skal tage sig af banktilsyn og - overvågning.«

Han tilføjer, at Nils Bernstein også på andre områder har gode vilkår, eftersom han meget vanskeligt kan fyres, og ingen politikere må blande sig i hans arbejde.

»Det er slet ikke nødvendigt at give ham så meget i løn,« lyder det også fra professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»At lønnen skal være så høj bygger på en gammeldags opfattelse af, at det er nødvendigt med en høj løn for at kunne tiltrække de rette. Men jobbet som nationalbankdirektør er så interessant og prestigefyldt, at lønnen slet ikke er afgørende,« siger Bent Greve, som tilføjer, at det ville være logisk, hvis lønnen var på niveau med, hvad en departementschef modtager.

Formanden for bestyrelsen i Danmarks Nationalbank, Søren Bjerre-Nielsen, siger, at det er repræsentantskabet og ikke bestyrelsen, der fastsætter lønnen for nationalbankens direktion.

»Selve lønnen blev sidst vurderet i 2005, mener jeg, det var, hvor man lavede en sammenligning med lønnen hos mellemstore pengeinstitutter. Siden har lønnen fulgt, hvad der gælder for en overenskomst i finanssektoren,« siger Søren Bjerre-Nielsen.

Ingen konsekvenser for rekruttering

Lønnen er dog langt under topjob i den private sektor. Men det har ingen konsekvenser for kandidatfeltet, siger partner John Lohff fra LOHFF Management Consultants.

»Lars Rohde fra ATP får godt nok mere i løn end Nils Bernstein, ligesom mange ledere fra den private sektor. Men den prestige, der er forbundet med jobbet, er helt i top. Nationalbankdirektøren er et ikon, som er med til at rådgive regeringen og tage beslutninger om de største spørgsmål,« siger han.

Han tilføjer, at topchefer i dag kigger meget på jobbets indhold og ikke kun lønnen. Her lokker posten ifølge ham i særlig grad.

»Lønnen er i orden, når man også ser på jobbets indhold, og hvilke muligheder det giver,« siger han.

Administrerende direktør hos Mercuri Urval Christian Kurt Nielsen vurderer, at en årsløn på tre mio. kr. kun svarer til, hvad en funktionsdirektør under topledelsen i et dansk C20-selskab modtager.

»Men i forhold til andre job i den offentlige sektor er en løn på tre mio. kr. rigtig god. Men lige netop jobbet som nationalbankdirektør er specielt, fordi det er et fantastisk spændende job, der giver indflydelse på det danske samfund og mulighed for at få et kæmpe netværk. Så i dette tilfælde er lønnen ikke afgørende,« siger Christian Kurt Nielsen.

Af samme grund vurderer han, at det næppe er vanskeligt at tiltrække kvalificerede personer til jobbet – heller ikke selv om de kommer fra andre job, der har en betydeligt højere løn.

»Der er jo nogle, for hvem den sidste million ikke er afgørende. De, som kan komme på tale til et job som nationalbankdirektør, har jo også typisk deres pensioner med videre på plads,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere