Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nedgradering får begrænset effekt for Nordea

Selv om den skandinaviske storbank Nordea er blevet nedgraderet af kreditvurderingsbureauet Moody's, giver det ikke anledning til panderynker hos bankens IR-chef, Johan Ekwall.

- Det var fuldstændig ventet for os. Det er Moody's, som har sagt, at man vil revidere sit syn på alle banker, hvilket også gælder Nordea. Vi er blevet nedgraderet med et enkelt step. Det ser vi som helt udramatisk og forventer, at det kommer til at have en meget begrænset effekt, siger Johan Ekwall, der peger på, at banken også havde regnet, at man i forhold til den langsigtede rating ville blive nedgraderet med en enkelt karakter.

Sammen med en række andre banker og danske finanshuse har Nordea måttet lade sig nedgradere hos Moody's, efter at kreditvurderingsbureauet har udarbejdet en nærmere analyse bankernes vilkår. Men overordnet set og sammenlignet med Moody's vurdering af konkurrenter rundt om i Europa er Johan Ekwall tilfreds med ratingen.

- Vi synes, at vores rating ser fornuftig ud set i et europæisk perspektiv, siger Johan Ekwall, som samtidig ikke har nogen invendinger i forhold til Moody's vurdering af Nordea.

Moody's har valgt at nedgradere kreditvurderingene af Nordeas finansielle styrke - betegnet som Bank Financial Strength Ratings (BFSR) to karakterer fra B til C+, mens den langsigtede rating nedgraderes fra Aa1 til Aa2. For bankens danske aktiviteter, Nordea Bank Danmark, nedgraderes BFSR til C fra B-, mens den langsigtede rating følger den samlede banks rating fra Aa1 til Aa2.

Nedgraderingen af ratingen for finansiel styrke for de danske aktiviteter skal ifølge Moody's ses som en reflektion af bankens forventede tab på især landbrug, små og mellemstore virksomheder og større selskaber.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu