Nationalbanken sender svar til Basel-komité

Nationalbanken er glad for Basel-komitéens forslag om, at bankerne skal opbygge en kapitalbuffer til dårlige tider, mens det er gode tider.

Det fremgår af et høringssvar, som Nationalbanken har sendt.

Nationalbanken har dog et par forbedringsforslag til det udkast, der ligger fra komitéen. Bl.a. mener banken, at der er for store rammer for landenes egne skøn for, hvornår der skal opsamles kapital.

Banken foreslår, at man enes om nogle definitioner for, hvad der menes med systemisk risiko og et fælles interval for bufferzonen. Nationalbanken frygter, at Basel-komitéens forslag om en buffer på 2 pct. er utilstrækkeligt. Basel-komitéen mødes på søndag for at blive enig om sit endelige forslag.

Danmark er ikke med i komitéen, da vores land er for lille. Alligevel følger Danmark reglerne til punkt og prikke.

RB-Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu