Normalt må et børsnoteret selskab ikke sælge aktier til en kurs, der er lavere end børskursen, fordi det vil udvande værdien af de aktier, som de eksisterende aktionærer besidder.

Men for Amagerbanken er det nødvendigt at hente livgivende kapital for at kunne opfylde aftalen med Finansiel Stabilitet. Mindst 750 mio. kr. skal findes, og banken forsøger at hente knap 900 mio. kr. i frisk kapital ved at sælge nye aktier til favørkurs.

I den forbindelse har aktionærerne tegningsret til ni ny aktier for hver enkelt gammel aktie. Aktionærerne kan enten beholde tegningsretterne og tegne sig for at købe nye aktier, eller de kan vælge at sælge tegningsretterne.

Til Berlingske Business torsdag fortæller Amagerbankens adm. direktør Jørgen Brændstrup, at det går ”fornuftigt” med at få udnyttet tegningsretterne:

”Vi er optimistiske, men det er fortsat en alvorlig situation. Vi skal opfylde kravene fra Finansiel Stabilitet, og indtil de er opfyldt, må vi være meget agtpågivende.”

Efter i dag er tegningsretterne dog værdiløse. Et usædvanligt træk i dansk kontekst.

Klik nedenfor og læs, hvorfor handlen med tegningsretterne udløber.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer


Markedet lige nu