Professor vurderer, at flere banker løber ind i problemer. Men fremover vil de ikke blive hjulpet af hverken Nationalbanken eller andre banker – de får lov til at gå konkurs. Krisen er den værste siden 1930erne, og kun centralbankernes indgriben forhindrer, at den bliver større.
16. september 2008, 05:15
Mens orkanerne Ike og Gustav har hærget det sydlige USA de seneste uger, har den finansielle orkan taget til i styrke over hele verden. Også herhjemme, hvor Forstædernes Bank og Lokalbanken Hillerød i går blev købt af henholdsvis Nykredit og Handelsbanken.
Dermed har fire danske banker ladet livet i et af de værste, finansielle uvejr nogensinde. Og flere vil drukne under de enorme bølger af problemer, som skyller ind over sektoren:
»Vi har ikke set den sidste bank i Danmark gå ned. Til gengæld har vi nok set den sidste bank blive reddet. Jeg har svært ved at se, hvem der er interesseret i at købe den næste bank,« siger Per H. Hansen, bankekspert og professor på Copenhagen Business School.
Han vurderer derfor, at den næste bank, som må gå tiggergang, ender med at gå konkurs, fordi ingen ønsker at stikke fingrene ind i en hvepserede lige nu. Danske Bank er for store til at købe op og er ifølge bankeksperten heller ikke interesseret. Nordea har på linje med Danske Bank filialer overalt i landet og bør ifølge bankeksperten ikke været interesseret i at bruge penge og kræfter på en bank i problemer.
Eneste tilbageværende mulighed er, at lokale banker smelter sammen:
»Måske er der nogle lokalbanker fra samme område, som kan lægges sammen. Det er oplagt. Men så er det formentlig to sunde banker, som finder sammen, og ikke en konkurstruet lokalbank, som købes af en anden lokalbank,« siger Per H. Hansen.
Ordnede nedlukninger
At en bank går konkurs er ikke ensbetydende med, at helvede bryder løs. Bankeksperten forudser såkaldte ordnede nedlukninger, som giver mulighed for at begrænse tabene.
Eigil Mølgaard, tidligere direktør for Finanstilsynet, vurderer, at denne bankkrise er mere alvorlig end bankkrisen i 1990erne, hvor han stod i spidsen for Finanstilsynet:
»Jeg vurderer helt klart, at det er større i dag end i min tid. Af en vis størrelse havde jeg kun Varde Bank, som gik ned. Roskilde Bank og Forstædernes Bank er noget større, og krisens karakter gør, at jeg frygter, det kan blive meget værre end dengang,« siger Eigil Mølgaard.
Han bakkes op af Copenhagen Business Schools bank-ekspert:
»Der er ubehagelige tegn på, at det her kan blive meget slemt – også værre end krisen i 1980erne og 90erne. De amerikanske investeringsbanker falder som fluer i øjeblikket, og det mærkes over hele verden. Vi skal helt tilbage til 1930erne for at finde den samme finansielle uro. Dengang var det slemmere end i dag, fordi centralbankerne ikke foretog sig noget. Det gør de i dag. Hvis de ikke gjorde det, ville det ende med samme kaos som i 1930erne – et frygteligt scenario,« siger Per H. Hansen.
Vanskeligt
Bankkrisen i dag bunder især i mangel på likviditet. Det er meget vanskeligt at drive en bank, hvis den ikke kan låne penge – specielt når der er et stort indlånsunderskud.
Da Eigil Mølgaard var direktør for Finanstilsynet mellem 1983 og 1996, ophørte 102 pengeinstitutter med at eksistere. Bortset fra en lille håndfuld tilfælde skete det ved, at de blev overtaget af andre pengeinstitutter.
Men sådan kommer det ikke til at gå denne gang:
»Hvis vanskelighederne fortsætter, bliver det svært med yderligere overtagelser. Meget få banker har råd til at købe en anden bank af en vis størrelse,« siger Eigil Mølgaard.
Bankernes formand, Peter Schütze, afviser ikke, at vi kommer til at se danske banker gå konkurs:
»I det private erhvervsliv er der mulighed for at få gevinster og for at gå konkurs. Det gælder naturligvis også for banksektoren. At det private beredskab valgte at stille med 750 millioner kroner i forbindelse med Roskilde Bank er ingen garanti for, at vi vil gøre det samme i andre tilfælde,« siger Peter Schütze.
Det private beredskab er en forening stiftet af bankernes brancheorganisation, Finansrådet. Det har til formål at hjælpe banker, sparekasser og pengeinstitutter, der er nødlidende. Dermed er der ingen garanti fra bankernes formand om at redde fremtidige banker. Om hans egen bank, Nordea, er interesseret i at overtage kriseramte banker, er tvivlsomt. Der skal i hvert fald ikke være for meget snavs gemt i krogene:
»Vi er ikke voldsomt interesserede i uorden. Derfor er vi ikke venligt stemt over for banker, som er alt for eksponerede mod en enkelt sektor, og som har solgt egne aktier til egne kunder i stor stil. Men min dør står altid åben for banker med orden i tingene,« siger Nordeas direktør, Peter Schütze.
Berlingske Business forsøgte i går at få en kommentar fra Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, og Jyske Banks administrerende direktør, Anders Dam, men den eneste kommentar fra dem begge var: »Ingen kommentarer«.
Læs også:
