Hvem er de? Hjerteblods-investorerne, der træder til for at redde den branche, de lever og ånder for. Vi har spurgt Danske Bank og Nordea, om de virkelystne rigmænd investerer med hjernen eller med hjertet.
29. oktober 2009, 13:57 – opdateret 20. maj 2012, 00:06
Natten til torsdag overraskede Den Blå Avis' tidligere ejer, Karsten Ree, de fleste ved at stille en garanti for Amagerbanken på en halv milliard kroner og derudover købe nye aktier i banken for i alt 225 millioner kroner.
Det kan ikke komme bag på nogen, at de fleste investorer skyder penge i projekter, der kan blive en god forretning.
Men i nogen - særlige - tilfælde dukker en rigmand op med en passion. En person, hvor hjerteblodet banker for den gamle sportsklub, den stolte fabrik eller den dødende branche, der fortjener at leve lidt endnu. Om Karsten Ree er en sådan rigmand, kan man kun gisne om.
Det er umuligt at sige, hvor mange af den type, der findes, men findes - det gør de.
»Generelt ser vi dem oftest inden for sportens verden, men der er også andre områder,« siger afdelingsdirektør i Danske Bank Private Banking, Anne Buchardt.
»Enkelte investeringer er tydeligvis mere styret af interesse.
Det er rigmænd, der typisk beslutter sig for at investere en mindre del af deres formue i noget, der interesserer dem,« forklarer hun.
Vinslotte og golfbaner En særlig tendens er investeringer i vinslotte. Her får man et spændende produkt, men ikke nødvendigvis et stort afkast.
»Det er et eksempel på, at det ikke behøver være profitten, der driver investeringerne, men i lige så høj grad en herlighedsværdi,« siger Anne Buchardt.
Af andre spektakulære investeringer nævner hun golfbaner og skove med gode jagtmuligheder, men også hele øer er før faldet i rigmænds interesse.
En særlig virketrang
I Nordea oplever man , at disse rigmænd findes inden for næsten alle felter. Ifølge direktør for Nordea Private Banking, Hans Henrik Klestrup, er det kendetegnende for dem deres virketrang. En trang, der gør, at de har lyst til at sætte noget i gang - ikke kun til at sidde med papirerne.
»Generelt er én gruppering af klassiske private banking-kunder personer, der har skabt en succesfuld virksomhed, arbejdet med den i mange år, og som så har solgt den videre. Da mange af dem har haft et succesfuldt forløb med at skabe vækst, har de stadig virketrangen, selvom virksomheden er væk,« forklarer han.
Meget ofte er det kombinationen af at ville sætte noget i gang til gavn for sig selv og samfundet samt lysten til at gøre en god forretning, der driver investorerne.
Det er ikke filantropi, understreger direktøren.
