Del : SMS
Berlingske Business

Mysteriet om Danske Banks og Danmarks altødelæggende krise

rangvid analyse
Professor ved CBS Jesper Rangvid præsenterede rapporten om årsagerne til finanskrisen ved et pressemøde i sensommeren. Arkivfoto: Nils Meilvang

Kravene til bankerne er ikke skrappe nok - og embedsmændene håndtering af finansverdenen under krisen var ikke ordentligt gennemtænkt, og det har de held til at skjule, advarer to forskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var tak for indsatsen og ros til den store Rangvid-rapport om finanskrisen, da Danske Banks nummer to og tidligere økonomidirektør under Straarups vilde opkøbsridt Tonny Thierry Andersen mandag holdt sin tale for finansverdenens spidser, eksperter, presse og embedsmænd. Det var Tonny Thierry Andersens første årsmøde som formand for bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

Nu kunne bankerne endelig lægge ansvaret på hylden - ikke mindst fordi rapporten konkluderede, at krisen havde mange fædre. Underforstået bankerne - og herunder Danske Bank - kan altså ikke længere gøres til eneansvarlige for krisen.

Også professor Jesper Rangvid virkede godt tilfreds med temaerne fra bankernes topmøde. Vi er på rette vej - også med den nye og lidt strammere lovgivning, forstod man.

sengsted

Well, ikke ifølge de to Århus-forskere professor Tom Engsted og lektor Johannes Raaballe. I dagens avis og i en ni sider lang afhandling i forsknings-tidsskriftet Finans/Invest hudfletter de Rangvid-rapporten for en lang række fejl og udeladelser om vigtige temaer om for eksempel de omdiskuterede bankpakker.

Et centralt punkt er Danske Bank. Denne for Danmark så vigtige finansielle institution og dens rolle under krisen mener forskerne slet ikke er belyst til bunds. Om embedsmændenes krisehåndtering af banken læner de sig op af Berlingskes artikler om banken »Falder bankerne, falder Danmark«, og de undrer sig over, at banken eller myndighederne endnu ikke har offentliggjort alt tilgængeligt materiale om bankens krise. End ikke udvalgets medlemmer fik under løfte om fortrolighed mulighed for at se referaterne fra de møder, som Danske Banks ledelse holdt med Nationalbanken, da krisen var værst.

Embedsmændene burde også give offentligheden et detaljeret kendskab til drejebogen fra myndighedernes krisehåndtering. Om ikke andet så for, at eftertiden og herunder forskere kan lære af den dramatiske periode i Danmarkshistorien.

Det store spørgsmål er fortsat, om det danske samfund var meget længere ude, end vi ønsker at kende til. Som en af de mest bemærkelsesværdige formuleringer i Rangvid-rapporten indikerer om situationen, da en akut dollar-mangel pga. nogle af Danske Banks gigant-låneaftaler til USA »i værste fald kunne have udgjort en trussel mod fastkurspolitikken eller statens muligheder for at opfylde sine forpligtelser.« Sidste formulering er i yderste konsekvens en statsbankerot. Så langt strakte det danske samfund sig altså for at understøtte sin største bank, Danske Bank. Og det er netop en af de centrale problemstillinger i de forskeres rapport - at Danske Banks aktionærer pga. af bankens størrelse og vigtighed for samfundet ikke havde grund til at iværksætte tilstrækkeligt hårde tiltag. Forskere henviser her til et aktiesalg fra Danske Bank, der kunne polstre banken til at igen at vinde investorers og långiveres tillid på omtrent det allerværst tænkelige tidspunkt. da Danske Banks markedsværdi næsten var nede og kysse de 30 mia. kr,, som banken få år forinden havde betalt for at købe finske Sampo Bank.

rangvid

Påstanden fra forskerne er, at man sagtens kunne have gennemført et aktiesalg - for børsmarkederne var på det tidspunkt mere velfungerende end obligationsmarkedet og den primære grund til, at det ikke skete, var at det ville have udvandet Danske Banks aktionærer for meget. I stedet fik man den stærkt kritiserede bankpakke 2.

For de to forskere er der nemlig først og fremmest et svar på løsningen af bankernes svære situation nu og dengang - mere egenkapital. De peger f.eks. på, at Danske Bank pga. nye regnskabsregler havde held til at seksdoble balancen med blot en tredobling af egenkapitalen fra 1998 til 2008. Havde Danske Bank forøget sin egenkapital i tilsvarende takt, ville de enorme tab i Irland ikke have været problem, mener forskerne.

Men der var også et andet punkt, hvor de frygtede for dansk økonomis overlevelse, og hvor forskerne ikke mener, at sandheden kom frem i Rangvid-rapporten. Det er på de store salg af realkreditobligationer tilbage i 2008. For Rangvid-rapporten slår her fast, at de danske realkreditinstitutter på trods af uroen stadig kunne sælge deres realkreditobligationer.

Men det tvivler forskerne på, fordi man gennemførte flere statslige tiltag for at støtte salget af realkreditobligationer. Blandt andet sikrede man sig, at pensionssektoren ikke solgte ud af obligationerne, ligesom Nationalbanken købte for 100 mia. kr. obligationer via belåning, Den Sociale Pensionsfond købte for 22 mia. kr. - og Danske Bank selv forøgede sin beholdning af danske realkreditobligationer med godt 90 mia. kr.

»Vi er ikke overbeviste om, at december auktionerne havde forløbet i god ro og orden uden disse tiltag. Vi har bemærket, at kreditvurderingsbureauerne den dag i dag deler vor bekymring. Vi finder ikke, at rapportenbehandler dette forhold grundigt nok,« lyder det i rapporten.

Også omkring det mere fremadrettede tvivler de på Rangvid-rapportens konklusioner. De mener, at Rangvid-udvalget i den fremadrettede problemstilling lægger alt for meget vægt på et nyt og forbedret Finanstilsyn. Forskerne mener, at den konklusion både forekommer »risikabel og utilstrækkelig.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere