17. juni 2008, 05:00

Er danske borgere retsløse, når amerikanske myndigheder går ind og fastfryser danske bankkunders penge?

Det spørgsmål vil en række politikere have justitsminister Lene Espersen (K) og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) til at svare på, efter Berlingskes afdækning af, hvordan amerikanske myndigheder foretager intense overvågninger af danskeres pengeoverførsler til udlandet via pengeoverførselsfirmaet Swift, en overvågning der bl.a. har ramt kjolehandler Christa Møll­gaard-Hansen fra Maribo og erhvervmanden Sigurd Solem fra Esbjerg.

På Christiansborg er en række politikere oprørt over, at amerikanske myndigheder på den måde har fri adgang til at overvåge danske borgeres pengeoverførsler og til at fastlåse deres penge, hvis der opstår mistanke om, at pengene skal bruges til terrorstøtte.

»Det er voldsomt, at danske borgere i realiteten er retsløse, når amerikanske myndigheder på den måde kan overvåge og fastfryse penge som de har lyst til. Det kan ikke være rigtigt, at ingen danske myndigheder involveres og i det mindst informeres, når en amerikansk myndighed agerer på denne måde i Danmark«, siger retsordfører Simon Ammitzbøll fra Det Radikale Venstre.

»Sagen viser, at vi har et meget stort retsproblem. Indsatsen mod terror har bevirket, at bevisbyrden, som i sagen mod kjolehandleren fra Maribo, er vendt, så det nu er den almindelige borger, der skal bevise, at de ikke gør noget forkert«, siger Line Barfod fra Enhedslisten.

Regeringens holdning
Simon Emil Ammitzbøll og Line Barfod vil straks stille spørgsmål til både justitsminister Lene Espersen og til erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen.

»Vi vil have ministrene til at redegøre for regeringens holdning. Vi skal også sikre, at regeringen får stillet de rigtige spørgsmål til deres amerikanske kolleger, så vi kan få redegjort for, hvad de amerikanske myndigheder laver i Danmark«, siger Simon Ammitzbøll.

Ifølge Venstre er sager som denne noget, man må acceptere i jagten på terrorister.

»Vi har helt bevidst givet lov til, at pengeoverførsler overvåges. Terror i alle forklædninger skal forfølges og denne sag er en del af prisen for den indsats, som vi må acceptere«, siger retsordfører Kim Andersen fra Venstre.

De amerikanske myndigheders overvågning har bl.a. ramt kjolehandler Christa Møllgaard-Hansen i Maribo. Hun fik tidligere i år fastfrosset 205 dollar, som hun forsøgte at sende til Pakistan som betaling for seks kjoler. Pengene er fastfrosset, fordi Christa Møllgaard-Hansen ifølge de amerikanske myndigheder ikke kan godtgøre, at pengene ikke skal gå til terrorstøtte.

»Min bank har fortalt mig, at mine penge er låst på en konto i USA. Begrundelsen er, at jeg ikke kan bevise, at pengene ikke skulle gå til støtte til terror,« siger Christa Møllgaard-Hansen.

Ingen ved noget
I dagens avis træder Sigurd Solem fra Esbjerg-virksomheden Tracs frem og fortæller, hvordan han i 2002 fik fastfrosset 16.000 USD af US Treasurys »Office for Foreign Asset Control« på en mistanke om støtte til terrorvirksomhed.

Ingen dansk myndighed eller organisation får tilsyneladende besked, når amerikanske myndigheder overvåger og siden fastfryser danskeres penge i forbindelse med pengeoverførsler.

»Det kan ske, at man i visse tilfælde skyder gråspurve med kanoner. Men overordnet set er jeg tryg ved systemet, selv om det kan give gener for danske bankkunder. Det vigtige er, at vi har indskærpet overfor vore medlemmer, at de skal sørge for at informere deres kunder om, at der er amerikanske myndigheder, der overvåger pengeoverførslerne«, siger underdirektør Tina Füssel fra Finansrådet.

Hun oplyser, at Finansrådet, der er brancheorganisation for de danske finansielle organisationer, ikke kender omfanget af amerikanernes overvågning og om, hvor tit amerikanske myndigheder fastfryser danskeres penge. Heller ikke Politiets Efterretningstjeneste får besked, når amerikanske myndigheder låser danskeres bankpenge på formodning om terrorstøtte.

Er du blevet overvåget?

Har du selv prøvet at få penge konfiskeret eller fastfrosset af de amerikanske myndigheder, vil Berlingske Business gerne høre din historie. Skriv til journalist Peter Suppli Benson på pebe@berlingske.dk

Læs også
Kjolehandler i CIAs søgelys

USA konfiskerede danske penge på vej til England