13. marts 2010, 10:06

Han har knap nok sat sig i sin nye ministerstol i Økonomi- og Erhvervsministeriet, før han ligesom sin forgænger, Lene Espersen (K), vil til at dele pakker ud.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) åbner nemlig for en forlængelse af Bankpakke 1 – eller i hvert fald dele af den.
»Jeg arbejder på en konstruktion, som sikrer ro og orden også efter 30. september,« siger Brian Mikkelsen.

Han vil ikke være med til at kalde det for en ny Bankpakke – altså Bankpakke 3. Det handler i stor udstrækning om at fortsætte med de dele af Bankpakke 1, som sikrer ro og orden i sektoren:

»Man kan forestille sig, at Finansiel Stabilitet fortsætter med at eksistere også efter 30. september. Det er en mulighed. Eller at vi laver en anden model med samme virkning,« siger Brian Mikkelsen.

Den 30. september 2010, som Brian Mikkelsen nævner, er en dato, som dele af finanssektoren taler om med frygt. Her udløber den første bankpakke, som politikerne vedtog med stor hast i oktober 2008 og med den en række statsgarantier, som banker og bankkunder har været beskyttet af lige siden.

Denne dato ophører også Finansiel Stabilitets forpligtelse til at åbne hoveddøren for krakkede banker, der banker på. Selskabet blev oprettet som en del af Bankpakke 1 og har siden afviklet forliste banker i god ro og orden til glæde for sektoren og bankkunderne.

Men hvad sker der, hvis en bank krakker efter 30. september uden et statsligt afviklingsselskab? Flere frygter for kaos i finanssektoren.

Det vil den blot tre uger gamle økonomi- og erhvervsminister for alt i verden undgå, ligesom han vil undgå, at tilliden til pengemarkederne igen smuldrer.

Banker må gerne dø

Det handler ikke om, at Brian Mikkelsen ønsker at holde hånden under bankerne. Han hylder de frie markedskræfter, og for hans skyld må banker gerne dø. Problemet er bare, at dødsfald i banksektoren har det med at gå hårdt ud over bankers privat- og erhvervskunder. Det blodbad vil Brian Mikkelsen gerne være foruden.

Han overvejer også at lade den nye pakke – den nye konstruktion, som han kalder det – indeholde tiltag, der kan være med til at skabe vækst i det danske samfund.

Han nævner en forlængelse af vækstkautionerne, eksportkreditterne og udskydelse af betalinger til det offentlige som muligheder. Samtidig afviser han ikke, at konstruktionen også kan indeholde nye, offentlige investeringstiltag, hvis »de spirende forårstegn i økonomien«, som Brian Mikkelsen kalder det, er i fare for at visne.

Et af midlerne til at skabe yderligere ro også efter 30. september er at lade den ubegrænsede indskydergaranti fortsætte. På den måde er privatkundernes indskud i deres bank garanteret, selv om den krakker.

Det vil Brian Mikkelsen ikke være med til:
»Det fremtidige loft på 750.000 kroner er tilstrækkeligt,« siger han.

Finanssektor skal bidrage

Bankerne er i stor udstrækning med til at finansiere Bankpakke 1 og Finansiel Stabilitet. De betaler 15 milliarder kroner som en slags forsikringspræmie, mod at staten garanterer at betale den del af regningen for oprydningen i sektoren, som overstiger 35 milliarder kroner. Brian Mikkelsen ser gerne, at sektoren også bidrager med betaling i fremtiden:

»Jeg vil nu tage fat i finanssektoren for at høre, hvad vi kan blive enige om,« siger han.

Her kan ministeren se frem til en positiv modtagelse af forslaget om at forlænge Finansiel Stabilitets levetid, men en kold skulder i forhold til en medfinansiering:

»En konstruktion med et selskab som Finansiel Stabilitet er en fordel for såvel samfund, finanssektor som bankkunder, fordi det skaber ro og tillid,« siger Klaus Willerslev-Olsen, vicedirektør i bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

Og medfinansieringen?:
»Det må vi drøfte med ministeren, men vi mener som udgangspunkt, at vi allerede betaler ganske meget for vores forpligtelse gennem indskydergarantifonden, og med de øgede kapitalkrav til bankerne er vi forbeholdne over for, hvor mange penge der er at gøre godt med,« siger han.

Økonomi- og erhvervsministeren regner med, at de nye tiltag er klar inden sommer.