Banken foreslår incitamentsordning for ledende medarbejdere for 100 mio. euro.
10. februar 2009, 08:42 – opdateret 17. maj 2012, 12:42
Oven på et på et godt regnskab med et samlet overskud på 20 milliarder kroner efter skat har Nordea øget puljen, som skal belønne medarbejdere, som gør det godt.
I 2008 hensatte Nordens største bank 607 millioner kroner, men det er steget til 745 millioner kroner i år – en stigning på 23 procent.
Dermed går Nordea mod strømmen sammenlignet med Danske Banker, der har sænket bonusser til deres medarbejdere oven på et horribelt 2008 for de fleste.
Nordea kalder deres bonusordninger for incitamentsordninger. Den består af en almindelig overskudsdelingsordning for alle medarbejdere og en langsigtet incitamentsordning for ledende medarbejdere.
Konkret kan en medarbejder modtage maksimalt 24.000 kroner i bonus i 2009.
Her er de 15.000 kroner baseret på et foruddefineret niveau for det risikojusterede resultat, mens 4.500 kroner er baseret på niveauet for kundetilfredshed og yderligere 4.500 kroner er baseret på et relativt resultat i forhold til andre nordiske banker.






























































