22. februar 2012, 05:00

Mens staten sagsøger den tidligere bankledelse for 300 millioner kroner, mærker både ledelsen og de menige bankansatte lokalsamfundets vrede over krakket i Løkken Sparekasse. Et krak som har kostet mange i den nordjyske landsby dyrt.

Hos købmanden, på kroen og blandt flere lokale er meldingen den samme: Bankkrakket fik store personlige konsekvenser for de tidligere bankfolk.

»I starten kunne de tidligere ansatte i sparekassen næsten ikke gå ned i supermarkedet, uden at de fik råbt ukvemsord efter sig. Det er jo et lokalsamfund, hvor man er gået til de samme fodboldkampe og har kendt hinanden personligt. I Løkken er det nok noget med, at folk følte, at bankrådgiveren var en af deres bedste venner, og da det gik galt, følte man sig svigtet,« siger Kristian Andersen.

Han er formand for Foreningen Garantloekken, der tæller i alt 1330 tidligere garanter i Løkken Sparekasse, som sammen sagsøger den tidligere bank for tab på 114 millioner kroner plus renter for cirka 30 millioner kroner.

I gennemsnit har hver tidligere garant altså i alt tabt mere end 100.000 kroner, efter at banken gik ned i 2009, og tabet har fået flere til at reagere ved at overfuse de lokale bankfolk.

Kunder reagerer på tillidsbrud

Det sociale opgør med ansatte i krakkede banker er ikke isoleret til Nordjylland. I Finansforbundet kender man til lignende situationer i forbindelse med både EBH Bank og Roskilde Bank.

»Vi har oplevet, at frustrationen efter de krakkede banker ofte er gået ud over filialmedarbejderne. De har fået de verbale hug, selv om de ikke har taget beslutningerne, der har sendt banken ned,« siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Hun understreger samtidig, at en del tidligere kunder også har vist forståelse for de bankansattes situation.

Ledelserne i de underdrejede banker er til gengæld i flere tilfælde blevet lagt totalt på is i lokalmiljøerne. I Roskilde har den tidligere adm. direktør, Niels Valentin Hansen, mærket de lokales frustration, og den tidligere adm. direktør i EBH Bank, Finn Strier Poulsen, har også fået lokalmiljøets vrede at føle.

»Man er jo persona non grata. Der er ingen, der vil have noget at gøre med mine to klienter rent forretningsmæssigt, og privat har det jo også haft stor indflydelse. En stor del af det sociale netværk er jo røget,« siger Arvid Andersen, der er advokat for de to tidligere direktører.

Reaktionerne oven på de massive tab overrasker ikke to juridiske eksperter, som Berlingske Business har talt med.

»Mange af de lokale banker har spillet en stor rolle i det omkringliggende samfund, og det har langt hen ad vejen været en styrke. Men ulempen har vi set i forbindelse med, at en række banker er krakket, hvor nogle mennesker, som normalt ikke ville investere i aktier eller garantibeviser, har mistet store summer,« siger Jesper Lau Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet.

Ifølge Vagn Greve fra CBS slår de sociale normer i høj grad igennem, når folk reagerer på, at deres lokalbank er krakket.

»Det er jo ikke uforståeligt, at folk reagerer med vrede, når de har mistet alle deres sparepenge. I det øjeblik at folks tillid misbruges, er det jo helt naturligt, at de reagerer,« siger juraprofessoren fra CBS.

Retsopgøret efter de danske bankkrak under finanskrisen tæller i alt 11 danske banker, og de første sager kommer tidligst for domstolene i 2013.