Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Magasin- og Illum-ejer er kollapset

Investeringsbanken Straumur Burdaras, der kontrollererer Magasin du Nord og Illum, er kollapset og overtaget af det islandske finanstilsyn. Investeringsbanken var den sidste islandske storbank, efter at Kaupthing, Landsbanki og Glitnir kollapsede sidste år, men nu er også Straumur løbet tør for likviditet.

Straumurs kollaps kan få vidtrækkende konsekvenser, også i Danmark. Efter den islandske storinvestor Jon Asgeir Johannessons Baugur-koncern kollapsede overtog Straumur blandt andet 75 pct. af M-Holding, der er eneejer af stormagasinerne Magasin og Illum og ejer 50 pct. af Magasin-bygningen på Kongens Nytorv.

Dertil kommer, at Staumur i efteråret overtog kontrollen med møbelkæden Biva, og så sent som i fredags fremgik det af Berlingske Business, at Straumur, Købstædernes Forsiking og Property Group, som Straumur i øvrigt også er storaktionær i, har dannet ejendomsselskabet Pecunia, der skal overtage nødstedte ejendomme i samarbejde med banker.

 




Markedet lige nu