Del : SMS
Berlingske Business

Luxembourg-bank jagter danske velhavere

BANKER LUXEMBOURG
Banque Internationale á Luxembourg Foto:

Tæt personlig kontakt til de rige bankkunder. Det er vejen frem for Banque Internationale á Luxembourg, der gør klar til at få flere velhavere indenfor i folden herhjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu skal der være ekstra kamp om de rige danske bankkunder. Det er Banque Internationale á Luxembourg, der er klar til en offensiv herhjemme.

Banken har været i landet i flere år, men udelukkende som et datterselskab, der har kørt med tab. Fra onsdag bliver den danske filial en del af moderbanken i Luxembourg. Det sker med den klare ambition om at få fordoblet det nuværende forretningsomfang på fem mia. kr. til ti mia. kr. over tre år.

Adm. direktør i den danske afdeling Stig Foss fremhæver, at banken bliver langt stærkere herhjemme, fordi den får en stor milliardkoncern i ryggen. Vejen frem til at få nye kunder er en tættere personlig kontakt, end de velhavende danskere kan opleve hos konkurrenterne, fremhæver Stig Foss.

Totalkredit_salg_Business

»Vi tillader os at tage færre kunder ind, men giver dem en større opmærksomhed. Hos os har hver private banker kun 30 kunder. Vi er ikke afhængige af et CRM-system, der udregner nogle bestemte løsninger, som den enkelte kan få. Det er os og kontakten med kunden, der er afgørende,« siger Stig Foss.

»Hertil kommer, at vi laver vores rådgivning ud fra det vi kalder åben arkitektur. Vi tilbyder ikke kun vores investeringsforeninger, men det bedste fra hele verden. Derved bliver vores rådgivning global,« siger Stig Foss.

Hos Danske Bank er private banking-direktør Marlene Nørgaard klar til at tage kampen op.

»Vi byder altid konkurrence velkommen. Det skulle gerne være sådan, at når der kommer øget konkurrence, så spidser vi alle sammen blyanten lidt mere, så det skulle gerne komme kunderne til gode,« siger hun og advarer samtidig om, at det danske velhavermarked er krævende at have med at gøre.

»Danmark er et svært marked at operere i, hvad angår det velhavende segment. Det kræver blandt andet, at man er sat godt ind i vores måde at håndtere skat på. Så når internationale huse bevæger sig ind på de nordiske markeder, ser man ofte, at de vælger Danmark som et af deres sidste lande, fordi både Norge og Sverige er lettere lande at operere i, når man kommer udefra, ligesom der er mere rigdom pr. indbygger,« siger Marlene Nørgaard.

Banker vil hente kunder efter storbankers kasselukninger


Hun henviser i den forbindelse til, at flere store amerikanske og schweiziske banker tidligere har forsøgt sig på det danske marked, men siden har trukket sig mere eller mindre ud igen.

»I opgangstider oplever vi flere udenlandske aktører komme til landet, men vi oplever også, at hvis væksten ikke fortsætter i de pågældende lande, og man ikke opnår sine mål, for det man nu kommer til landet for, så er der en vis risiko for, at banken vælger at trække sig hjem igen. Det har der været nogle eksempler på,« siger Marlene Nørgaard.

Opgør med forretningsmodel

Banque Internationale á Luxembourgs oprindelige plan var, at den nye bank skulle have været klar allerede lige efter sommerferien, men en dialog med Finanstilsynet tog længere tid end ventet, og derfor er den først klar nu.


.
 
 

Da banken var et datterselskab tilbage i sommeren 2012, var Finanstilsynet på besøg. Konklusionen på det besøg lød blandt andet, »at bankens ledelse skal lade udarbejde en redegørelse for bankens økonomiske stilling og fremtidsudsigter, idet der er grund til at antage, at den økonomiske situation er sådan, at banken kan få problemer i fremtiden.«

Stig Foss er enig i, at den hidtidige forretningsmodel for banken ikke var holdbar, men han understreger, at det ikke var Tilsynets konklusion, der gav startskuddet til opbygningen af den nye struktur.

Skattelyyyy_Business

»Den var allerede sat i gang. Et af vores problemer var, at vi som datterselskab kun havde en ansvarlig kapital på 100 mio. kr., og det er meget svært at køre en bank med så lidt kapital. Vi var derfor helt enige med Finanstilsynet i, at vi var nødt til at ændre modellen,« siger Stig Foss.

Banque Internationale á Luxembourg vil fremover have en filial i Aarhus med syv ansatte, mens hovedsædet ligger midt i København, hvor der er 33 medarbejdere.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere