Del : SMS
Berlingske Business

Lovindgreb mod Danske Bank skaber splid i regeringen

Danske Bank har tabt 92 milliarder på finanskrisen BM
Foto:

Den socialdemokratiske trussel om et lovindgreb mod Danske Banks gebyrer møder modstand fra statsministeren, regeringskollegerne og oppositionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er uenighed i regeringen om Danske Banks nye strategi, der blandt andet pålægger bankens kunder gebyrer. Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht (S), truede mandag med et lovindgreb mod Danske Banks gebyrer, men hans udmeldinger får ikke opbakning fra regeringskollegerne.

Benny Engelbrechts partiformand og statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), erklærer, at hun ikke er meget for en lovgivning om gebyrerne.

- Jeg vil godt undgå at lovgive om et område, der sådan set hører til den private sektor, hvor vi har et system med, at bankerne bestemmer, hvad gebyrerne skal være, og kunderne er helt fri til at vælge, hvilken bank de gerne vil have, siger hun.

Statsministeren henviser til det møde, som erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) skal have med bankernes brancheorganisation Finansrådet i næste uge, hvor det skal diskuteres, hvordan der sikres »rimelige vilkår for at have en helt almindelig konto«.

Annette Vilhelmsen er heller ikke fortaler for lovgivning mod bankgebyrerne og håber på en løsning på sit møde med Finansrådet.

- På mødet vil vi i lyset af den seneste tids debat drøfte, hvordan vi bedst muligt sikrer, at alle forbrugere har adgang til en indlånskonto på fair og rimelige vilkår. Jeg regner med, at vi kan finde en fælles forståelse, uden at det bliver nødvendigt med lovgivning, siger hun.

Også økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afviser Benny Engelbrechts udmeldinger om lovindgreb og siger, at det er svært straks at stå klar med et forbud, fordi en bank træffer en beslutning om en ny forretningsmodel.

- Banker skal drive deres forretning som en forretning. Som kunde tager man jo stilling til, om man vil være kunde i netop den forretning. Og hvis man ikke synes om den måde, den bliver drevet på, så kan man jo flytte sine midler et andet sted hen, lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

Danske Banks nye strategi omfatter blandt andet, at kunder med mindre engagementer skal betale en kvartalsvis abonnementspris for at have en helt almindelig konto, mens kunder med engagementer for over 750.000 kroner ikke skal betale gebyrer. Det har fået flere kunder til at varsle et bankskifte, og Benny Engelbrecht mener, at Danske Bank bør friholde deres allersvageste kunder fra at betale gebyrer.

Lovindgrebs-idéen møder også modstand fra oppositionen.

- Det må være sådan, at i Danmark er der fri mulighed for at drive forretning, uanset hvor tåbeligt det kan forekomme, at man driver forretning. Man må lade virksomhederne være i fred, så længe de overholder lovgivningen. Så må de opkræve de gebyrer, de vil, og gøre, hvad de vil. Kunderne må flytte med fødderne, hvis de er utilfredse, siger de Konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen (K), der er tidligere økonomi- og erhvervsminister.

Venstre kalder truslen for »fuldstændig unødvendig«, og heller ikke Dansk Folkeparti er tilhængere af lovgivning.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere