Berlingske Business
LIVE
BREAKING 14:40 Siemens afskediger 600 medarbejdere på vingefabrik i Aalborg

Lars Seier sælger livsværk til kinesere

Lars Seier
Lars Seier Foto:

Lars Seier Christensen sælger alle sine aktier i Saxo Bank til Hong Kong-baseret Volvo-ejer, som kommer til at sidde på 30 pct. af banken.

Den største aktiepost i Saxo Bank skifter nu hænder. Lars Seier har solgt samtlige sine aktier i banken til kinesiske Geely Group.

Banken har modtaget et købstilbud fra den kinesiske virksomhed, som også ejer Volvo, om at købe en aktiepost på samlet 30 pct. i banken og dermed blive den største aktionær.

Medstifter Lars Seier har accepteret købstilbuddet fra Geely Group og ønsker at sælge sin aktiepost på 25,71 procent i banken.

Lars Seier

»Jeg er utrolig stolt af Saxo Bank og bankens helt unikke og stærke position i den finansielle sektor. Jeg vil gerne sige dybtfølt tak til de mange dygtige medarbejdere i Saxo Bank og min partner, Kim Fournais, for denne snart 25 år lange rejse. Med en stærk historik, en sund vision for Saxo Bank og forståelse og respekt for vores unikke styrker, er jeg er sikker på, at Geely er den rette partner for Saxo Bank,« siger Lars Seier i en pressemeddelelse fra banken.

Berlingske har tilbage i juni 2015 beskrevet et salg af 9,9 procent af aktierne i Saxo Bank til indonesiske Sinar Mas, og dengang værdisatte handlen hele banken til omkring 9,6 mia. kroner. Står den værdi stadig til troende, så står Lars Seier altså til at indkassere 2,47 mia. kroner på salget af sin ejerandel.

saxo

Solid og profitabel vækst

De ekstra knap fem procent, som Geely forventes at overtage, kommer ind, efter at enkelte minoritetsaktionærer vil udnytte deres såkaldte tag-along-rettigheder og sælge til Geely. Handlen forventes ifølge parterne afsluttet i fjerde kvartal i år.

»Geely Group har demonstreret en imponerende evne til at sikre solid og profitabel vækst i de virksomheder, de har investeret i, og har samtidig en god forståelse for skandinaviske værdier og forretningskultur. Geely er kendt for deres stærke evne til at eksekvere og en udpræget iværksætterånd. Jeg ser frem til at tage Saxo Bank til nye højder med medarbejdere og aktionærer, og med Geely som partner har vi et endnu stærkere fundament for at kapitalisere på de mange globale muligheder og ikke mindst de kinesiske og asiatiske vækstmarkeder,« lyder det fra Kim Fournais i pressemeddelelsen.

Pubcrawl 1

Saxo Bank fremhæver selv, at banken åbnede et kontor i frihandelszonen i Shanghai i september 2015. Også hos Geely Grop er der store forventninger til ejerskabet.

»Vi ser frem til at indgå partnerskab med Saxo Bank og ekspandere Geely Groups aktiviteter i den finansielle sektor. Der er stor tillid til Saxo Bank, der succesfuldt har leveret innovative platforme og produkter i mere end 20 år. Banken er en respekteret leder inden for finansiel og regulatorisk teknologi, og vi forventer at skabe synergier i udviklingen af finansielle services både indenfor Geely-gruppen og til det bredere kinesiske marked,« siger Daniel Donghui Li, finansdirektør i Geely Group.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen