Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kursreguleringer redder Nordfyns Bank

Nordfyns Bank fik vendt underskuddet fra 2008 til et plus sidste år. Det er dog ikke fremgang i de bankrelaterede indtægter, der øger indtjeningen, men derimod kursreguleringer og lavere hensættelse til tab på udlån, der ligger bag det bedre resultat.

Bankens netto renteindtægter faldt, primært som følge af en lavere udlånsmasse, men det opvejes af en stigning i gebyr- og provisionsindtægterne på 15 pct., hvorved netto rente- og gebyrindtægterne samlet set landede på 106 mio. kr. eller 1 mio. kr. mere end det foregående år.

Kursreguleringerne på bankens beholdninger af værdipapirer og valuta blev positive med 9 mio. kr., men det kan dog ikke til fulde opveje den negative udvikling på tabs- og nedskrivningskontoen samt de øgede omkostninger til bankens deltagelse i Bankpakke I.

Tab og nedskrivninger løb op i 21 mio. kr. eller 16 mio. kr. mindre end i 2008

- Det store nedskrivnings- og hensættelsesbehov er primært en følge af et fald i tilbagebetalingsevnen hos koncernens kunder, noterer Nordfyns Bank, der samtidig peger på nedskrivninger på 4,3 mio. kr. i relation til Bankpakke I.
Før skat lyder resultatet på et overskud på 7 mil. kr. mod et minus på 12 mio. kr. året før og netto står der 5 mio. kr. på gevinstkontoen tilbage mod et minus på 8 kio. kr. i 2008.

Bankens datterselskab, Nordfyns Finans, bidrager til koncernresultatet med 0,3 mio. kr. efter skat.
For 2010 venter Nordfyns Bank en basisindtjening, opgjort som resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og hensættelser samt skat, i niveauet 20 - 25 mio. kroner. Heri er indeholdt udgifter på 5 mio. kr. til deltagelsen i Bankpakke I.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu