Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kun penge til firmaer med kvinder i toppen

En ny fond skal udelukkende investere i virksomheder, der slår et slag for ligestillingen ved at have mange kvinder på topposter.

En af verdens første fonde, der skal investere i virksomheder med kvinder i toppen, bliver stiftet i de kommende uger. Projektet støttes af blandt andre Cherie Blair, Storbritanniens tidligere premierministerfrue og tidligere premierministre fra Canada og New Zealand. Det skriver Financial Times.

The Women’s Leadership Fund, som er oprettet af Naissance Capital med base i Zürich, forventer at investere helt op til 2 milliarder dollar – næsten 10 milliarder kroner - i virksomheder, der går foran andre ved at have mange kvinder på betydningsfulde poster.

Fonden hæfter sig ved forskning, der viser, at virksomheder med både mænd og kvinder i toppen klarer sig bedre end de udelukkende mandsdominerede.

Vil bruge indflydelse
”Kan vi opnå en fordel ved at investere i disse virksomheder? Det mener vi bestemt, og vi er de første til at gøre det,” siger fondens project manager Daniel Tudor til Financial Times.

Canadas tidligere premierminister, Kim Campbell siger, at højt profilerede, kvindelige chefer skal hjælpe med at udbrede kvinder i toppen af erhvervslivet.

”Vi vil bruge vores indflydelse til at skubbe virksomheder til at gøre det, der er godt for dem,” siger hun med henvisning til, at kvinder er en fordel.

Den nye fond er allerede blevet mødt af skeptiske røster.

 




Markedet lige nu