Danske Bank og Spar Nord Bank er foreløbig de eneste, som har skyndt sig at sige ja tak til bankpakke II. De øvrige har intet hastværk, siger de.

Danske Bank og Spar Nord Bank er de to eneste banker, som har haft så brændende et ønske om kapital, at de straks slog til, da regeringen kom med sin nye bankpakke.

Enkelte banker har sagt nej til pakken, og de resterende tager sig god tid til at overveje situationen. Det er status, efter hastværket med at få pakken i hus.

»Umiddelbart har vi ikke behov for penge. Når vi alligevel siger, at vi overvejer bankpakke II, er det fordi, vi skal tage hensyn til vores fremtidige udlånsvækst og de strategiske muligheder, der kunne opstå,« siger koncernchef hos Nykredit, Peter Engberg.

Koncernen er ikke børsnoteret, og kan derfor ikke ty til aktiemarkedet, som Nordea har gjort.

»Vores alternativ til bankpakke II er det almindelige kapitalmarked. Det er meget vanskeligt tilgængeligt i øjeblikket, og jeg ved faktisk ikke, om vi kan komme ind på det,« forklarer Peter Engberg.

Læs Berlingske Business lørdag og hør, hvordan bankerne forklarer den manglende interesse.