Del : SMS
Berlingske Business

Krisen kradser fra Wall Street til Main Street

Krisen kradser fra Wall Street til Main Street - 1
»Lige nu er alle meget forsigtige; men vi kommer selvfølgelig ud på den anden side en dag. Der vil altid være innovation,« lyder det fra Torben Sløk (ikke på billedet, red.), dansk direktør i analyseafdelingen ved Deutsche Bank i New York. Foto:

Manglen på huslån, billån, erhvervslån og helt almindelige kreditkort truede i denne uge med at slukke aktiviteten i det amerikanske samfund. Ingen ved endnu, om regeringens plan vil virke – eller hvornår. Et forandret Wall Street begynder at vise sig.

Artiklen fortsætter under annoncen
NEW YORK: For fire måneder siden slog brødrene Gabriel og Michael Elmassih for første gang dørene op til deres egen butik og begyndte at sælge brugte biler. Det gik godt. Kunderne kom, og Quincy International Auto Sales i Massachusetts var en lovende nystartet forretning – indtil kreditkrisen ramte.

»Vi har nok mistet ti kunder på en måned, fordi bankerne ikke længere vil låne ud,« fortalte Gabriel Elmassih i denne uge til avisen Christian Science Monitor.

Den oplevelse deler han med mange landsmænd. For mens politikerne i Washington har brugt to uger på at skændes om en redningsplan, så er deres vælgere over hele nationen begyndt at mærke, hvad kreditkrisen vil sige i praksis. De er begyndt at mærke det såkaldte »credit crunch« på deres egen krop – og pengepung.

Hele ugen har det vrimlet i aviser og tv med historier om alle dem, der pludselig har fået afslag på et lån eller må betale dyrt for kreditten – fra gigantvirksomheder som AT&T og General Electric til håbefulde unge, der forgæves leder efter et studielån.

Nye tal fra centralbanken The Fed viste forleden, at investorerne har skåret deres udlån til erhvervslivet ned med 95 mia. dollar på en uge og i alt 208 mia. de seneste tre uger. Mange forskellige brancher har i ugens løb klaget deres nød: pizzabarer og landmænd, kunstforlag og maskinproducenter i kor.

Hvis amerikanerne troede, at de havde set kreditkrisen i øjnene i foråret, så tog de fejl. Også stater og kommuner er ved at blive ramt. I Californien frygter embedsmænd, at staten kan løbe tør for kontanter allerede sidst i oktober.

»I ti dage har stater og lokale myndigheder været lukket ude fra kreditmarkederne, selv om de ikke udgør nogen risiko overhovedet,« skriver statens finansminister Bill Lockyer i en pressemeddelelse og advarer om, at der snart kan komme til at mangle løn til lærere, politifolk og sygeplejersker.

Krisen begynder med mistillid mellem bankerne, men den spreder sig hurtigt.

»Det globale interbank-marked er i praksis lukket ned,« siger Merrill Lynch-strategiker Michael Hartnett til magasinet The Economist, som sammenligner de seneste ugers krise med stormløbet på den britiske bank Northern Rock. Denne gang er det bare ikke kunderne, men bankerne selv, der har trukket deres penge ud af markedet.

Centralnerverne

En række banker er krakket kloden rundt, og resten er blevet ultra-forsigtige og »tager tingene en dag ad gangen,« som strategiker Matt Kind fra Citigroup formulerer det. Når kunderne og virksomhederne opdager, at kreditten tørrer ud, skynder de sig typisk at hæve så mange kontanter som muligt – og gør kun krisen værre, forklarer Ajay Rajadhyaksha fra Barclays Capital. Det var netop frygten for denne negative spiral, der fik USAs regering til at gribe ind.

»Hvis vi ikke handler, så har vi måske ingen økonomi på mandag,« skal centralbank-direktør Ben Bernanke have erklæret, da han første gang præsenterede ideen om en samlet redningsplan i Washington.

Torsten Sløk, dansk direktør i analyseafdelingen ved Deutsche Bank i New York, forklarer, at kreditkrisen har ramt økonomiens centralnervesystem.

»Aktiemarkedet er noget, de fleste kender og kan forstå. Men kreditmarkedet er en mere abstrakt størrelse, som de færreste tænker over til daglig. Det er som vandrørene i et hus. Man ser dem ikke, men de skal bare fungere – for hvis de pludselig en dag er stoppet til, så giver det oversvømmelse og alverdens ulykker.«

Især har investeringsbanken Lehman Brothers nedtur haft betydning, vurderer han. Finansminister Henry Paulson ville understrege, at han ikke stod klar med skattekroner, hver eneste gang en bank var i problemer; og at princippet om »moral ha-zard« stadig gælder: Hvis man satser og løber risici, må man også betale prisen.

Lehmans krak skulle være et eksempel til skræk og advarsel; men det havde den uheldige bivirkning, at det udslettede de sidste rester af tillid i finanssektoren. Det har gjort kreditkrisen mere ondartet end tidligere kriser, mener Sløk:

»I 2001 fik vi recession, fordi aktiemarkedet faldt. Men de chok, vi ser nu, rammer både aktier, huspriser, forbrugere og banker på en gang. Adgangen til kredit er virkelig en livsnerve – det er aorta vi har med at gøre.«

Tilliden skal genvindes

Alligevel har flertallet af amerikanerne været skeptiske over for regeringens redningsplan. Præsident Bush har i flere tv-taler kæmpet for at forklare, at planen ikke kun redder de rige på Wall Street, men også Hr. og Fru Amerika på »Main Street« – at vælgernes egne jobs, biler og pensioner også er i fare.

»Hvis man som politiker virkelig vil lave noget om, så er det altid nemmere, hvis 20 pct. af borgerne er arbejdsløse,« som Sløk udtrykker det.

»Det er sværere med en lov, der skal afværge et problem, som vælgerne ikke rigtigt har mærket endnu. Centralbankens direktør Bernanke er kendt for sin forskning i 1930ernes depression og mener, at den kunne være undgået. Det er det samme, han siger nu; men det har ikke rigtigt gjort indtryk – i hvert fald ikke før denne uges aktienedtur.«

Regeringen har en plan; men kan den komme til at virke? Sløk er forsigtig optimist:

»Jeg håber det. Men jeg har også brugt hele ugen på at tale med skeptikere, som ikke tror på planen. De spørger: Kan vi regne med succes? Og så er jeg nødt til at svare, at vi kan kun håbe. Selv for eksperterne er det svært at forudsige: Får vi en depression, en recession eller en mildere opbremsning? Det kan ingen vide med sikkerhed.«

Redningspakken skal fjerne de mest tabsgivende papirer fra bankernes regnskaber og give ny tillid. Men det kommer til at tage tid, vurderer Sløk:

»Frygten lever stadig for at låne ud til en virksomhed, som viser sig at være det næste Lehman Brothers – det næste krak. Håbet er, at den frygt går væk, når staten begynder at opkøbe de dårligste papirer, men vi ved ikke hvor hurtigt, det vil ske.«

Når krisen en dag brænder ud, er det formentlig et helt nyt Wall Street, der dukker frem af røgskyerne. For et år siden havde USA fem store, succesrige investeringsbanker. I dag er der ingen. For de fem store er enten krakket, solgt eller har skiftet status til almindelige kommercielle banker.

»Hele banksystemet har ændret natur. Magten på markedet er samlet på langt færre hænder. Det er faktisk utroligt at se en republikansk regering føre en politik, der giver mindre konkurrence og mere monopol,« siger Torsten Sløk.

Et nyt Wall Street

De få tilbageværende storspillere – Bank of America, JP Morgan Chase og Citigroup – kan ende i en rigtig god position, vurderer han:

»Lige nu er det svært at tale om vindere, for alle har tabt. Men de tre store har et godt udgangspunkt for at blive profitable, når markedet en dag vender igen.«

De gigantiske kommercielle banker kan ikke løbe lige så store risici, som de rene investeringsbanker kunne. De er underlagt flere lovkrav, men har til gengæld også kundernes indskud at trække på i krisetider. Hvor det før handlede om komplekse investeringer og store satsninger, er den helt almindelige bankfilial med kunderne og deres indskud pludselig kommet tilbage i fokus: »Når man ikke kan låne af andre længere, så må man ty til de klassiske kunder og forsøge at genskabe deres tillid. Det lyder morsomt, men det handler i bund og grund om at hente penge ud af folks madrasser og kufferter, nu hvor der ikke er ret mange andre muligheder,« forklarer Sløk.

Dog er det næppe slut med risikoviljen eller milliardfortjenesterne på Wall Street:

»Lige nu er alle meget forsigtige; men vi kommer selvfølgelig ud på den anden side en dag. Der vil altid være innovation. Først fik vi kreditkort, så fik vi bedre lånemuligheder osv. Vi kommer helt sikkert ikke til at se den samme type subprime lån igen, men så finder bankerne på noget andet.«

Fremtiden skal nok komme til at tegne lys igen – bare ikke det næste års tid:

»Vi skal formentlig et godt stykke ind i 2009, før vi begynder at se en bedring. En recession kan næppe undgås. Faktisk skal vi være glade, hvis det kun bliver en mild recession i USA her i andet halvår af 2008.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere