Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

KPMG går fra omstridt dansk Baugur-selskab

Årelang revisor for Baugur-gruppen, KPMG, har kort før regnskabsaflæggelse i et af det krakkede Baugurs datterselskaber forladt sin post.

Datterselskabet kan gå hen at blive et stridsæble i den islandske milliardkoncern Baugurs konkurs, skriver dagbladet Børsen.

Det skyldes, at selskabet med ejendomme for små 200 mio. kr. blev solgt til Baugur-ejeren Jon Asgeir Johannessons privatejede selskab Gaumur få måneder før Baugurs kollaps.

Det danske anpartsselskab BG Danmark ejer et 160 mio. kr. stort skihotel i Courchevel i de franske alper og en luksusejendom på Galionsvej på Christianshavn.

KPMG har i årevis været revisor for den milliardstore islandske Baugur-gruppe, der i sine velmagtsdage omfattede selskaber i både Island, Storbritannien og Danmark. KPMG er da også fortsat revisor for andre selskaber i Danmark, der er del af den konkursramte Baugur-gruppe.

KPMG vil på grund af tavshedspligt ikke kommentere sit farvel til det danske anpartsselskab, der sker lige op til årsregnskabsaflæggelse.

 




Markedet lige nu