Hvis det har været tvivl om det før, blev det en kendsgering i dag. Landets største og hidtil mest magtfulde bank, Danske Bank, er afhængig af andres hjælp for at komme igennem den værste finansielle krise siden 1930’erne.
5. februar 2009, 12:33
De to bankpakker, som politikerne på Christiansborg har drysset ud over den hårdt ramte danske banksektor, er i høj grad blevet besluttet for at holde hånden under Danske Bank.
Banken, som har A.P. Møller - Mærsk, som største aktionær med 22 procent, vil snarest muligt gå den tunge vej til finansminister Lars Løkke Rasmussen og bede om et lån på 26 mia. kr. Det er stort set det samme, som hele den samlede skattepakke, der netop i disse dage er til hidsig diskussion på Christiansborg og rundt om i det danske samfund.
Det er uvist, hvad der ville være sket, hvis bankpakkerne ikke var kommet, men med de udmeldinger bankdirektør Peter Straarup i dag sender ud, kan man konstatere, at Danske Bank har hængt i med det yderste af neglene. 2008-resultatet er markant dårligere end børsmarkedet havde ventet - i den forbindelse kan man dog med grund klandre et analytikerkorps for at skyde så meget galt, som det har været tilfældet.
Skamskudt bank
Storbanken klatrer lige netop i plus på bundlinjen med en mia. kr., men det kunne ligeså godt have været et større minus.
Danske Bank sænker forventningerne i Irland og nedskriver goodwill med 3,1 mia. kr., men rører ikke det langt større opkøb i Finland.
Samtidig er bankens igennem årtiers berømmelige udlånsportefølje betydelig mere skamskudt end ventet. Danske Bank nedskriver sine udlån med 8,8 mia. kr. samt yderligere 3,3 mia. kr. fordi det fortsat ser rigtig skidt ud også ved indgangen til 2009. Forsigtighed og kreditvurderingsstyrke har ikke været øverst på dagsordenen hos Danske Bank over de seneste år. Hvorvidt banken har tabt på »normale« udlån og kreditter til erhvervslivet eller om der også er store tab på spekulationsprægede investeringskreditter må en granskning af regnskabet afgøre.
»Vi gennemlever den værste krise siden depressionen i trediverne,« siger Peter Straarup i en kommentar til regnskabet. Om dette »vi« er Danske Bank eller det danske samfund er uvist.
I de foreløbige meldinger fra Danske Bank-topchefen Peter Straarup er der svært at se, hvad banken vil gøre for at rette op på skuden. Udover statslånet på de 26 mia. kr., som kan give Danske Bank lidt ro på solvensen, skæres der lidt i omkostningerne (signalet med fyringen af de 350 medarbejdere) og signaleres god vilje om tilbageholdenhed også i toppen (nul bonus til direktionen.)
Det batter imidlertid ikke så meget i det store regnskab. Man kan næppe klandre banktoppen for ikke at have set det damplokomotiv, der har på blot et enkelt kvartal er buldret igennem hele den internationale, finansielle sektor, og forvoldt stor økonomisk skade. Men i et lille land, hvor vi gik og troede, at landets største bank var mere sikker, mere forsigtig og havde en stærkere kreditpolitik end så mange andre, er det en brat opvågning til virkelighedens verden. Og den ellers stærke selvfølelse i Holmens Kanal har lidt et knæk.
Foreløbig ved vi ikke, hvad der foregår på Esplanaden hos storaktionæren Mærsk og i Danske Bank-bestyrelsen. Foreløbig skal tabet, skuffelsen og bedrøveligheden absorberes, men både ejere og bestyrelse har givetvis allerede nu tanker om, hvordan Danske Bank kommer videre. Og resultatet af disse tanker har vi ikke set endnu.
