Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Klaus Riskær kunne styre alt fra fængslet

Interne dokumenter fra flere af Klaus Riskær Pedersen-selskaber bestyrker mistanke om, at han har drevet sine virksomheder fra sin fængselscelle.

1 Kommentar

En gennemgang af en lang række interne dokumenter mellem Klaus Riskær Pedersen, hans bankforbindelser og flere ledende medarbejdere i Riskærs tidligere selskaber, bestyrker mistanken om, at Riskær reelt fortsat er med at drive sine virksomheder fra fængslet i strid med reglerne. Det skriver dagbladet Børsen.

Læs også: Klaus Riskærs udlandsrejser kulegraves

Eksempelvis bremsede Riskær i en mail 29. marts udsendelsen af en faktura til et af sine selskabers kunder med sætningen "Må ikke sendes. Du hører nærmere".

Læs også: Nye sager på vej mod Klaus Riskær

Desuden forestår han ændringer af vilkår for de ansattes kontrakter og lønvilkår. Han dikterer over for Danske Bank, hvem der skal have adgang til at læse, forespørge og godkende betalinger på selskabernes konti i Danske Bank. Og han bestemmer, hvornår hvilke regninger skal betales.

Materialet indgår i den indberetning, som kurator på Riskærs personlige konkursbo John Korsø Jensen fredag i sidste uge afleverede til bagmandspolitiet.

Mistanken er, at Klaus Riskær Pedersen reelt selv har haft kontrollen med virksomhederne på trods af, at der siden hans fængselsdom og rettighedsfrakendelse i sommeren 2008 har været indsat nye direktører og bestyrelser i selskaberne.

Granskningen af materialet viser, at Klaus Riskær Pedersen ofte forsøger at tage brodden ud af sine instrukser ved at indsætte en sætning a la "dette er min anbefaling til bestyrelsen".

Riskær peger selv på, at selskaberne har haft indsat direktion og bestyrelse, men det er ikke afgørende for, om man kan sige, at Riskær har forbrudt sig mod sin rettighedsfrakendelse.

- En rettighedsfrakendelse går ikke på titlen, men på funktionen. Det vil sige, at han ikke må have så meget bestemmende indflydelse, at han reelt er direktør, siger juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet.

/ritzau/

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Så må man jo

forlænge hans straf med den samme tid, hvor han har forbrudt sig imod reglerne. Og desuden ikke nogen løsladelse før tid pga. god opførsel.

Han forsætter jo sit virke med at konstant at misbruge alt han kommer inden for rækkevidde af.




Markedet lige nu