18. oktober 2009, 21:05 – opdateret 18. oktober 2009, 21:06

Det vælter ind med klager over danske banker og sparekasser hos Forbrugerombudsmanden, der med Bankpakke 2 fik mere magt og flere penge.
Mindst 50 sager er under behandling, og Forbrugerombudsmanden overvejer for tiden at indlede et gruppesøgsmål mod flere pengeinstitutter.
Langt de fleste sager handler om kunder, som de senere år har købt værdipapirer og tabt penge på dem.
»Kunderne mener typisk ikke, at de er blevet informeret godt nok om, hvilken risiko, der var forbundet med investeringen,« siger Søren Iversen, der er chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

Kompliceret jura
Om kunderne står med en god sag og har gode odds for at vinde over bankerne og få erstatning er ofte uhyre kompliceret rent juridisk at afgøre.
»Men som udgangspunkt skal det ligge helt klart, at man eksempelvis har efterlyst et spareprodukt med en meget lav risiko, hvorefter man har fået et med en større risiko. Nogle af de af investeringsprodukter, der er solgt de senere år, har været uhyre komplicerede, hvorfor risikoen er vanskelig at gennemskue. Men bankerne har pligt til at oplyse om risikoen. De har også pligt til at spørge ind til kundens risikoprofil og kendskab til finansielle produkter,« siger Søren Iversen.

Han tilføjer på den baggrund, at man som bankkunde ikke behøver at have skriftlig dokumentation for, hvad bankerne har givet af råd for at vinde en sag og få erstatning.
»Men hvis man har eller får nogen som helst skriftlig dokumentation, skal man gemme det. Men skriftlig dokumentation er ikke det eneste, som er afgørende,« siger Søren Iversen.

Forbrugerombudsmanden sidder ikke kun og venter på at få klager fra forbrugerne. Han kan også på eget initiativ gå ind i en sag. Det kan han eksempelvis gøre, hvis en forbruger ikke får medhold i en klage hos Pengeinstitutankenævnet, og Forbrugerombudsmanden skønner, at der er tale om en god sag.
For tiden overvejer han eksempelvis at gå ind i sagen mod Jyske Invest, hvor en række privat småsparer har tabt omkring 800 millioner kroner ved at sætte penge i en risikabel hedge fond, der blev solgt som noget af det mest sikre i denne verden.

Men Forbrugerombudsmanden går ikke ind i sager, hvis folk af egen kraft indleder en retssag, eventuelt med retshjælp fra et forsikringsselskab i ryggen, eller hvis de får fri proces.
Hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at en bank eller sparekasse har handlet, så det strider mod »redelig forretningsskik og god praksis« kan han kræve, at banken får et forbud eller et påbud, og/eller at banken giver kunden erstatning og tilbagebetaler beløb, der er opkrævet uretmæssigt.

Nægter banken at gøre, som Forbrugerombudsmanden siger, kan han føre en retssag på kundens vegne eller indgå et forlig med banken. Forbrugerombudsmanden kan også repræsentere kunderne i et eventuelt gruppesøgsmål.
Bankernes opførsel de seneste år har været så slem, at Forbrugerombudsmanden på forhånd må opgive at løfte alle de sager, som han gerne vil. Der er ellers ansat seks personer på fuld tid til at hjælpe de forulempede bankkunder.