Det er meget forståeligt at Karsten Ree holder fast i og sætter alt ind på at få udskiftet den direktion og bestyrelse som har ladet banken føre ud i det finansielle morads som banken har været i og til dels fortsat befinder sig i.
At det ikke sker i alle andre banker som har måttet søge hjælp hos staten/borgerne/skatteyderne er forkasteligt.
Det er et helt uholdbart signal at sende til virksomhedernes bestyrelser og direktioner at de blot kan fortsætte deres virke uanset hvor dårligt det må have vist sig at være for virksomheden.
Jeg tror nu heller ikke at det ville forekomme i ret mange andre virksomheder end lige netop finanssektoren, som jo er opflasket med at jo større trussel man er mod den finansielle stabilittet, jo større sikkerhed er der for at andre i sektoren eller i sidste instans staten vil tage over og dermed er det forsåvidt uden nogen konsekvens at drive uansvarlig bankvirksomhed. Det understøtter den arrogance som sektoren er kendt for. Ydmyghed er et ukendt ord. Hykleri er imidlertid et faktum. Hvor tillader de sig at dømme kundernes økonomiske dispositioner, når de ikke selv formår at føre en ordentlig "husholdning" i egen virksomhed og måske selv er ophavsmand til kundernes økonomiske dispositioner. Uden bankernes medvirken kunne friværdierne i ejendomme jo ikke være blevet omsat i mere eller mindre risikobetonede investeringer i alt andet end lige bygningsforbedringer.
I sidste ende er det imidlertid politikerne i denne regering der skulle have trådt i karakter langt tidligere i stedet for at have ladet sig intimidere af sektorens lobbyarbejde til blindt at tillade den danske sektor at kopiere udlandet og især de amerikanske kutymer på området. Det ville ikke have forhindret den finansielle nedsmeltning i 2008, men det ville helt sikkert have udviklet en mere sund national finanssektor som kunne have klaret skærene selv eller uden helt så store offentlige hjælpepakker, som nu skal betales af landets borgere. Det ved vi og derfor holder vi igen med forbruget. Bliver vi arbejdsløse skal vi også selv være polstret til at klare mere end de 2 år som dagpengene er reduceret til for at forsøge på at finansiere konsekvenserne af finanssektorens uansvarlighed.
Det forudsætter tryghed for sig og sine at forbruge til andet end nødvendigheder. Denne regering gør det modsatte. Oven i hatten sender den regningen for finanssektorens uansvarlighed til skatteyderne alt imens de ikke fatter hvorfor borgerne ikke bruger deres teoretiske skattelettelser, som i virkeligheden ikke er lettelser blot mindre omlængninger fra skat på arbejdsindkomst til alt andet.
Vælgerne har gennemskuet det, men der er jo intet reelt alternativ, da denne regering i kampen for at bevare taburetterne har ført samme "husholdning" som rødblok vil gøre det, hvis de skulle vinde valget. Det er nemlig ikke et spørgsmål om at gøre det rigtige, men et spørgsmål om at bevare taburetterne og tælle til 90 uanset om det er rød blok eller blå blok. For at opnå magten her i landet skal man som politiker kunne flytte sine holdninger fra en minimal stat til en maksimal stat.
Skrevet af L. Andersen, Mandag den 25. oktober 2010, 12:11
Kommentarer
Bestyrelser og direktioner.
Det er meget forståeligt at Karsten Ree holder fast i og sætter alt ind på at få udskiftet den direktion og bestyrelse som har ladet banken føre ud i det finansielle morads som banken har været i og til dels fortsat befinder sig i.
At det ikke sker i alle andre banker som har måttet søge hjælp hos staten/borgerne/skatteyderne er forkasteligt.
Det er et helt uholdbart signal at sende til virksomhedernes bestyrelser og direktioner at de blot kan fortsætte deres virke uanset hvor dårligt det må have vist sig at være for virksomheden.
Jeg tror nu heller ikke at det ville forekomme i ret mange andre virksomheder end lige netop finanssektoren, som jo er opflasket med at jo større trussel man er mod den finansielle stabilittet, jo større sikkerhed er der for at andre i sektoren eller i sidste instans staten vil tage over og dermed er det forsåvidt uden nogen konsekvens at drive uansvarlig bankvirksomhed. Det understøtter den arrogance som sektoren er kendt for. Ydmyghed er et ukendt ord. Hykleri er imidlertid et faktum. Hvor tillader de sig at dømme kundernes økonomiske dispositioner, når de ikke selv formår at føre en ordentlig "husholdning" i egen virksomhed og måske selv er ophavsmand til kundernes økonomiske dispositioner. Uden bankernes medvirken kunne friværdierne i ejendomme jo ikke være blevet omsat i mere eller mindre risikobetonede investeringer i alt andet end lige bygningsforbedringer.
I sidste ende er det imidlertid politikerne i denne regering der skulle have trådt i karakter langt tidligere i stedet for at have ladet sig intimidere af sektorens lobbyarbejde til blindt at tillade den danske sektor at kopiere udlandet og især de amerikanske kutymer på området. Det ville ikke have forhindret den finansielle nedsmeltning i 2008, men det ville helt sikkert have udviklet en mere sund national finanssektor som kunne have klaret skærene selv eller uden helt så store offentlige hjælpepakker, som nu skal betales af landets borgere. Det ved vi og derfor holder vi igen med forbruget. Bliver vi arbejdsløse skal vi også selv være polstret til at klare mere end de 2 år som dagpengene er reduceret til for at forsøge på at finansiere konsekvenserne af finanssektorens uansvarlighed.
Det forudsætter tryghed for sig og sine at forbruge til andet end nødvendigheder. Denne regering gør det modsatte. Oven i hatten sender den regningen for finanssektorens uansvarlighed til skatteyderne alt imens de ikke fatter hvorfor borgerne ikke bruger deres teoretiske skattelettelser, som i virkeligheden ikke er lettelser blot mindre omlængninger fra skat på arbejdsindkomst til alt andet.
Vælgerne har gennemskuet det, men der er jo intet reelt alternativ, da denne regering i kampen for at bevare taburetterne har ført samme "husholdning" som rødblok vil gøre det, hvis de skulle vinde valget. Det er nemlig ikke et spørgsmål om at gøre det rigtige, men et spørgsmål om at bevare taburetterne og tælle til 90 uanset om det er rød blok eller blå blok. For at opnå magten her i landet skal man som politiker kunne flytte sine holdninger fra en minimal stat til en maksimal stat.