Del : SMS
Berlingske Business

Kapitalfond dropper skattely

Når Nordens største kapitalfond, EQT, lancerer nye fonde næste år, bliver det ikke længere med base i skattelyet Guernsey. Holland og Storbritannien har fået klare regler, hedder det

Artiklen fortsætter under annoncen

Et forsøg på at undgå skat eller en nødvendighed for at undgå dobbeltbeskatning? Det er i sin enkelthed det centrale spørgsmål, der har været årsag til flere års ophedet debat om udenlandske kapitalfondes placeringer af holdingselskaber i eksotiske skattely som Guernsey, Jersey og Cayman Island.

Nu forsøger Nordens største kapitalfond, svenske EQT, der bl.a. ejer fire danske selskaber og har massevis af danske rådgivere, at vriste sig fri af den kontinuerlige skattediskussion ved at gå »onshore.« Når EQT næste år lancerer nye fonde, bliver administrationsselskaberne ikke længere placeret »offshore« på skattelyet Guernsey, men i Holland eller Storbritannien.

Det betyder, at skattevæsenet i forskellige lande får langt bedre mulighed for at kontrollere pengestrømmene til EQTs partnere og de øvrige investorer i bl.a. Sverige og Danmark, der investerer i fondene.

»Vi må konstatere, at vores og mange andre kapitalfondes fondsstrukturer på Guernsey har været et tilbagevendende debattema i offentligheden. Når vi inden længe begynder at lancere onshore-fonde i stedet, er det vores håb, at debatten i højere grad kommer til at handle om udviklingen i de virksomheder, vi ejer,« siger ledende partner for EQT i Danmark, Morten Hummelmose.

Når Nordens største kapitalfond nu vil droppe skattely som base for nye fonde, rammer den ned i en højaktuel debat om kapitalfondes skatteforhold, der i disse måneder ruller i både Sverige, Danmark og mange andre lande. I Danmark vil Skat nu undersøge, om kapitalfonde og en række andre selskaber har udbetalt bonusser fra skattelylande, uden at pengene er opgivet til Skat. Samtidig gransker Skat fondenes fradrag, og en ny lov (L10) om udbyttebeskatning rammer danske kapitalfonde hårdt.

Få kontrolmuligheder for Skat

Selv om mange danske kapitalfonde også har været i skattemyndighedernes søgelys, er det dog særlig mange udenlandske kapitalfonde med aktiviteter i Danmark og baser på uigennemsigtige skattely, der har ført til en årelang mistro i offentligheden.

Kapitalfondes opkøb af virksomheder sker gennem en række fonde, som investorer skyder penge i. Det er disse fonde, som mange udenlandske kapitalfonde placerer i skattely. Både partnerne og rækken af rådgivere investerer som hovedregel selv i fondene, mens ledelsen i de opkøbte selskaber investerer i selskaberne.

Skats problem er, at kontrolmulighederne næsten er ikke-eksisterende, hvis alle udbetalinger foregår via skattely uden om danske konti og danske aktieselskaber.

»Det ender i sådanne tilfælde med i høj grad at blive op til den enkeltes moral at betale den retmæssige skat,« siger skattedirektør i Skats afdeling for store selskaber og kapitalfonde, Rasmus Bo Andersen.

Han kvitterer for, at EQT her ved indgangen til 2013 nu modsat de fleste af de store europæiske kapitalfonde vælger at droppe skattely som hjemsted for alle nye fonde.

»Det er fantastisk, at det viser sig, at det har forretningsmæssig positiv betydning for dem at sikre mere transparens. I det omfang, at diskussionerne fører til, at flere fonde går »onshore,« er det virkelig godt. Det er dejligt at vide, at vores indsats har båret frugt,« siger Rasmus Bo Andersen.

Mange danske relationer

EQT hører til blandt Europas største kapitalfonde og har altid haft mange danske rådgivere, adskillige danske partnere har løbende foretaget investeringer i Danmark. I øjeblikket ejer EQT-fondene ISS, BTX Group og Nord (det tidligere Kommunekemi, red.), mens kapitalfonden i næste måned formelt overtager majoriteten af Tiger-butikkerne.

Ifølge EQT vælger en stor del af partnerne, rådgiverne og ledelserne i porteføljeselskaberne at investere gennem danske aktie- eller anpartsselskaber, der f.eks. er udbudt af danske banker. Når det sker, har Skat bedre kontrolmuligheder, men ifølge Skat har man langt fra et overblik over de mange danske investeringer i udenlandske kapitalfonde.

Kapitalfondene - inklusiv EQT - har hele tiden fremhævet, at placeringerne på f.eks. de engelske kanaløer og Cayman Island, skyldes, at de vil sikre, at der ikke er dobbeltbeskatning for investorerne.

»Men vi har nu vurderet, at reglerne er blevet så klare i bl.a. Storbritannien og Holland, at det er muligt at placere fondene der i fremtiden, uden at der skal betales dobbelt skat,« siger Morten Hummelmose.

EQT ønsker ikke at fortælle, om der er nye fonde på vej foreløbig, men ifølge Berlingske Business’ oplysninger fra kilder i markedet vil EQT lancere flere nye fonde i enten Storbritannien eller Holland i 2013. De eksisterende fonde bliver dog ved med at have hjemsted på Guernsey, indtil de lukker.

»Man kan ikke ændre det historisk. Der er lavet oprindelige aftaler med investorer om, hvordan tingene skal foregå. Det vil samtidig være omkostningsfyldt. Nu ændrer vi det fremadrettet for at få en bedre debat og dialog med medier, myndigheder m.fl.,« siger Morten Hummelmose.

Mens EQT nu har taget konsekvensen af den offentlige debat, fortsætter de fleste andre udenlandske fonde imidlertid med at placere de enkelte fonde på eksotiske skattely.

Kapitalfonden Nordic Capital, der i mange år har haft betydelige aktiviteter i Danmark og p.t. ejer bl.a. Sportsmaster og Bladt Industries, har placeret mange af sine fonde på skattelyet Jersey. Det samme har CVC Capital Partners, der bl.a. ejer Matas, samt kapitalfonden Altor, der bl.a. helt eller delvist ejer Wrist, Ferrosan Medical Devices, Euro Cater, Sonion og Haarslev Industries. Sådan kunne man fortsætte listen, og tendensen er den samme blandt amerikanske fonde. EQTs melding om at droppe skattely fremover står fortsat relativt alene blandt de store udenlandske kapitalfonde.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere