Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kampen om Grønlands oliemilliarder

Kampen om Grønlands oliemilliarder - 1
Foto: Scanpix

Grønlands 57.000 indbyggere skummer fløden på olieudvindingen, når landet får selvstyre. Kun Dansk Folkeparti er imod at overdrage de offentlige indtægter fra olien i undergrunden til grønlænderne.

Grønlands undergrund gemmer måske olie for et endnu ukendt milliardbeløb. Efter 28 år med hjemmestyre, især finansieret af årlige subsidier på over tre milliarder kr. fra danske skatteydere, puster drømmen og mulighederne for store fremtidige olieindtægter for alvor liv i grønlændernes håb om selvstyre til afløsning for det nuværende hjemmestyre.

»Med stabilt høje oliepriser, den forholdsvis korte afstand til markederne i Europa og Nordamerika samt politisk ustabilitet og utryghed i mange områder. f.eks. Mellemøsten, Rusland, Venezuela, Bolivia og Kaukasus, hvor der er store oliereserver, har olieindustrien i øjeblikket fokus på efterforskning i Arktis. Det gælder ikke mindst Grønland, hvor der er politisk stabilitet,« siger statsgeolog Flemming Getreuer Christiansen fra De Nationale Undersøgelser for Grønland og Danmark, GEUS.

Bliver Grønland det arktiske svar på de velhavende emirater i Mellemøsten? Ja, hvem ved? Hvis grønlandske selskabsskatter og afgifter på udvinding af olie, guld, diamanter, bly og andre mineraler en dag ud i fremtiden kan dække bloktilskuddet, er Grønlands politikere parat til helt at sige farvel til det økonomiske sikkerhedsnet fra Danmark på årligt 3,2 milliarder kroner.

Og det bliver Grønland, der vil skumme fløden på olie og mineraler. Både under et kommende grønlandsk selvstyre i et fortsat rigsfællesskab med Danmark og især efter, at polarøen med sine 57.000 indvånere en gang i fremtiden eventuelt vælger at rive sig løs som en økonomisk uafhængig og selvstændig nation. Det ligger klart i kortene, efter, at der er der opnået enighed om en række principielle spørgsmål i den dansk-grønlandske selvstyrekommission.

Bloktilskudene
Den politiske kamp om Grønlands sorte guld er skudt i gang. Hvis man følger kommissionens foreløbige udspil, skal de offentlige grønlandske indtægter på råstofferne modregnes i det danske bloktilskud.

»Når der kommer offentlige indtægter ind i stort omfang fra råstofferne, modregner vi indtægterne i de årlige danske bloktilskud,« siger folketingsmedlem Frank Jensen (S), der er formand for en arbejdsgruppe under Selvstyrekommissionen, der tager sig af økonomi- og erhvervsspørgsmål.

Når Grønland en dag ikke længere behøver danske subsidier, tilfalder hele kagen og olieindtægterne derefter Grønland.

»Det er der ingen tvivl om,« fastslår et af de mest fremtrædende medlemmer af kommissionen, landstings- og folketingsmedlem Kuupik Kleist fra venstrefløjspartiet Inuit Atagatigiit (IA).

Partiet har sine rødder i socialismen og plejede i sin tid forbindelser med de kommunistiske regimer i Sovjetunionen og Cuba. Kuupik Kleist er flasket op med hjemmestyret. Han er bredt respekteret i Folketinget, en dygtig strateg og kendt for at søge konstruktive konsensusløsninger.

Men skal Grønland da have det hele?

»Vi er fra grønlandsk side villige til at forhandle med Danmark. Det kan måske blive om 30 år,« siger Kuupik Kleist i en kommentar til, at Danmark eventuelt kan få del i oliemilliarderne, den dag Grønland står økonomisk på helt egne ben.

Danmark kan til den tid gøre sig forhåbninger om oliepenge; men kun hvis Grønland går med til at forny selvstyreaftalen og med en fordeling af indtægterne.

Roen er genoprettet
I slutningen august brød forhandlingerne sammen i Selvstyrekommissionen om, hvordan de mulige oliemilliarder skulle deles. Det skete, fordi den danske side i kommissionen var uenig med den grønlandske side om, hvordan man definerede og gjorde råstofindtægter fra offentligt ejede olieselskaber op. Situationen var yderst anspændt, og Grønland krævede en pause i forhandlingerne. Stridens kerne var bl.a., hvem der skulle have indtægterne fra det statsejede energiselskab DONG og et grønlandsk-ejet olieselskab GONG.

Fra dansk side, bl.a. de Konservative, blev der meldt ud, at indtægterne fra GONGs olieudvinding i Grønland skulle regnes med, inden kagen skulle deles mellem Grønland og Danmark, der får oliepenge til at reducere bloktilskuddet. De Konservative blev fortørnede over, at den grønlandske landsstyreformand Hans Enoksen, Siumut, der ikke er medlem af Selvstyrekommissionen, blandede sig i kampen om oliepengene. Enoksen, har været butikskøbmand i et fattigt fangersamfund, slog fast, at Danmark ikke skal løbe med hele indtægten fra DONGs grønlandske olieaktiviteter, hvis Grønland skal dele indtægten fra det grønlandske olieselskab GONG med staten. Det fik de Konservatives medlem af kommissionen, folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, til at meddele, at Grønland i så fald fuldstændig kunne glemme at få del i de indtægter, som DONG måtte høste i Grønland.

Efter godt halvanden månedes krise i forhandlingerne er fronterne i denne uge tøet op. Oven på et møde i onsdags mellem formanden for Selvstyrekommissionen, »Grønlands Mandela«, tidligere landsstyreformand og nuværende formand for Landstinget, Jonathan Motzfeldt, Siumut, næstformanden og formand for Folketinget, Christian Mejdahl (V), folketingsmedlem Frank Jensen (S) og Kuupik Kleist (IA), blev der udsendt en pressemeddelelse om, at roen er genoprettet.

»Vi har i dag haft gode og konstruktive drøftelser om den videre proces om at gøre Selvstyrekommissionens arbejde færdige,« hed det i en fælles udtalelse.

Gadedrengementalitet
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og landstyreformand Hans Enoksen nedsatte i sommeren 2004 en grønlandsk-dansk selvstyrekommission. Den skulle komme med forslag til, hvordan Grønlands selvbestemmelse kan øges inden for det eksisterende rigsfællesskab. Kommissionens forslag til en model for grønlandsk selvstyre med nye spilleregler for fordeling af indtægterne fra råstoffer og bloktilskud bliver formentlig lagt frem som lovforslag i Folketinget en gang efter årsskiftet. Hjemmestyre-Grønland skal til folkeafstemning om sagen næste år. Vedtages selvstyreloven, og stemmer et flertal af grønlænderne »Aap« (Ja), kan selvstyret indføres i 2009-10.

Grønland har med Kuupik Kleists ord krævet en fair aftale, hvor indtægterne fra undergrunden deles lige mellem Grønland og Danmark. Og det blev der i april enighed om i Selvstyrekommissionen. Kun Dansk Folkepartis Søren Espersen er imod og har meddelt, at han ikke vil stemme for råstof- og selvstyreaftalen, som den tegner sig nu, da Grønland får retten til alle ressourcer. DF har meldt sig ud af arbejdet.

»Gadedrengementalitet,« lyder det fra Kuupik Kleist, der er træt af Espersens one man show.

DFeren er modstander af det dansk-grønlandsk politiske kompromis om, at råstofindtægterne skal tilfalde Grønland. I Selvstyrekommissionen er der enighed om et kompromis med, at Grønland skal forlods have 75 millioner kr. af de årlige indtægter. Modellen går på, at bloktilskuddet reduceres med et beløb svarende til halvdelen af indtægterne fra råstofudvindingen i et givent kalenderår, der ligger ud over de 75 millioner kr.

»Når der er årlige råstofindtægter på over 6,5 milliarder kr., er der ikke længere noget bloktilskud til Grønland fra Danmark. Men falder råstofindtægterne de efterfølgende år, får Grønland igen bloktilskud. Det er der enighed om i kommissionen, men det kræver til den tid en ny aftale mellem regeringen og landsstyret. Dermed kan grønlænderne få tryghed om deres økonomiske forhold. Grønlænderne ved, at de har en tryg havn i rigsfællesskabet med Danmark,« siger Frank Jensen.

130 mia. kr. til Grønland
Dansk Folkeparti mener, at ressourcerne i den grønlandske undergrund tilhører staten.

»Danmark har igennem næsten 30 år betalt bloktilskud til Grønland, bl.a. meget kraftigt via statens indtægter fra Nordsøolien. Vi vil forsøge at få lavet en ny økonomisk aftale. Når Grønland får selvstyre i 2009 eller 2010, så starter et nyt taksameter. Og alt, hvad der kommer af bloktilskud fra da af fra Danmark, skal betragtes som lån, gerne som afdrags- og rentefrit lån. Hvis den helt store oliegevinst kommer fra råstofferne, skal lånene betales tilbage til Danmark. Når olien springer om 15-20 år, skal Danmark have sine penge igen. En sådan aftale kan vi leve med,« siger Søren Espersen.

I den eksisterende aftale skal Danmark og Grønland dele i porten, når de offentlige indtægter er op til 500 millioner kr. om året. Økonomen og professor Martin Paldam fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet har regnet ud, at Danmark har betalt 130 milliarder kr. til Grønland, siden Grønlands kolonistatus blev ophævet i begyndelsen af 1950erne.

»Det vil være dejligt for Danmark at slippe for bloktilskud på godt tre milliarder kr. om året. Men hvis Grønland bliver rigere end os, hvorfor skal de så ikke også give os penge, hvis der er solidaritet inden for det danske rige? Vi har jo i stor stil givet dem penge i alle de år, vi var rige. Derfor skal vi også have penge fra Grønland, når Danmark ophører med at betale bloktilskud,« mener professor Martin Paldam.

I Selvstyrekommissionen er der enighed om, at Grønland får overdraget udnyttelsesretten til udvinding af olie og mineraler og retten til at udstede licenser til f.eks. olieselskaberne om efterforskning og produktion. Det har hidtil sorteret under det fælles dansk-grønlandske politiske organ Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland. Rådet uddeler bl.a. licenser til efterforskning og udvinding af olie og mineraler til olie- og mineselskaber.

Jørgensen og olien
»Der er ikke noget at rafle om,« udtalte daværende statsminister Anker Jørgensen (S) en novemberdag i 1976 til Kalaallit Nunaata Radioa – Grønlands Radio – da partiet Siumut stillede krav om, at Grønland fik ejendomsretten til undergrunden. Hvis grønlænderne ville have ejendomsretten til undergrunden, måtte de løsrive sig fra Danmark, sagde Anker Jørgensen i forbindelse med balladen i den daværende Hjemmestyrekommissionen.

Han blev voldsomt upopulær på den bemærkning i Grønland, der fik indført hjemmestyre i sommeren 1979. Men uden den omdiskuterede ejendomsret. Her en menneskealder senere har de grønlandske politikere store forhåbninger om et grønlandske selvstyre med en selvbærende økonomi, baseret på bl.a. de offentlige indtægter fra olie. Ejendomsretten til undergrunden og kontinentalsoklen i havet ud for Grønland skal fortsat tilhøre Danmark. Det bekræfter såvel Frank Jensen som Kuupik Kleist efter de seneste måneders forhandlinger.

»Grønland får råderetten over og ejendomsretten til ressourcerne i den grønlandske undergrund,« siger konsensusmageren Kuupik Kleist med henvisning til den aftale, der ligger i Selvstyrekommissionen.

Det er Dansk Folkeparti ikke uventet ligeledes kraftig modstander af. Indtil Grønland opnår fuld selvstændighed, skal retten over ressourcerne tilhøre Danmark, mener DFs Søren Espersen. Frank Jensen regner med, at kommissionsarbejdet er gjort færdig inden jul. Inden da er de udestående temaer afsluttet, og grønlænderne og danskerne er blevet enige, siger socialdemokraten.

Halvdelen af Nordsøen
Op mod en snes olieselskaber – lige fra de multinationale til de mindre olieselskaber – står i kø for at få et ben inden for døren i form af en koncession, siger statsgeolog Flemming Getreuer Christiansen, der siden 1991 været chef for GEUS’ olieforskning. Bl.a. har et konsortium med sværvægterne Chevron Texaco, Exxon Mobil og danske DONG for nylig fået licens fra Fællesrådet til efterforskning og udvinding af olie i et stort område ud for Diskoøen ved Vestgrønland, som det grønlandske råstofdirektorat, der forvalter efterforsknings- og udvindingslicenser til mineraler og olie, har udbudt.

»Hvis man er heldig, kan olieproduktionen ved Vestgrønland starte om 15 år. Men der er ikke basis for at sige, at der er lige så meget olie i Vest-, Nord- og Nordøstgrønland som i Nordsøen. Selv om det ser lovende ud i Grønland, er der altså stor usikkerhed, før man kommer op i rigtige store talstørrelser,« fastslår Flemming G. Christiansen.

De amerikanske geologiske undersøgelser, US Geological Surveys (USGS) vurderinger og statistiske beregninger viser, at olie- og gasressourcerne i Nordsøen omregnet i olie svarer til små 100 milliarder tønder olie. I tallet er medregnet, hvad der allerede er trukket op af undergrunden.

Statsgeologen anslår, bl.a. på baggrund af USGS’ vurderinger for ressourcerne i Nordøstgrønland, at der i havene omkring hele Grønland sagtens kan gemme sig mellem en tredjedel og halvdelen af, hvad der er af olie i Nordsøen.

»Man skal dog være glad, hvis man i Grønland bare kommer op på det niveau,« fastslår Flemming Christiansen fra GEUS.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen