Del : SMS

Kamp om Dankort-ejer kan trække ud

NETS
Foto:

Selskabet bag Dankortet, Nets, er sat til salg, og mange mulige købere har meldt sig på banen. Feltet er nu barberet ned fra omkring 50 interesserede til 15, som i næste uge skal komme med deres første bud på selskabet. Men salget er ikke så simpelt, selv om der er mange interesserede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nets er meget andet end Dankortet og så forskelligartet en forretning, at kun få købere reelt er interesseret i at overtage hele molevitten.

Udover Dankortet tæller forretningen blandt andet det udskældte NemID og Betalingsservice samt en lang række opgaver inden for afgørende finansiel infrastruktur - og Nets sidder lignende tungt på det norske marked, ligesom der er ekspanderet ind i Finland og Sverige.
Dankort_Udbud_Business


Dankort_Udbud_Business

Det er det store banker i Danmark og Norge, der ejer Nets. Og fordi Nets udfører så afgørende opgaver for bankerne, er det vigtigt for sælgerne, at Nets bliver solgt samlet og til en køber, der kan og vil videredrive og videreudvikle hele Nets. Derfor skal det være en køber, der tænker forholdsvis langsigtet og vil tegne lange kontrakter med bankerne om de vigtige opgaver, så der ikke kommer uventede udgifter for bankerne fremadrettet.

Nets' mangeartede forretning har allerede fået flere potentielle købere til at springe fra, og når en mindre skare efter det første bud bliver inviteret ind i datarummet, vil der utvivlsomt være overraskelser i form af de mange komplekse systemer, som Nets står for. Det kan give nogle kolde fødder.

Hvad Nets skal koste, kommer i høj grad til at afhænge af, hvad der samtidig laves af langsigtede aftaler med sælgerne i form af bankerne anført af Nordea, Danske Bank, Nationalbanken og den norske storbank DNB. Bankerne er nemlig dybt af afhængige af disse aftaler, som har en stor værdi. Det drejer sig altså ikke kun om det kortsigtede kontante beløb, som salget giver.

pix_Dankort

En salgspris på omkring 10 milliarder kroner er blevet nævnt, men nogle rådgivere tror på en pris helt op mod 15 milliarder kroner. Men de forskellige gæt er reelt ikke så meget værd, hvis man ikke ved, hvad der følger med af langsigtede kontrakter i salgsaftalen. Det gør handlen kompliceret, og derfor er det heller ikke sikkert, at en endelig handel falder på plads i første kvartal 2014, som det oprindeligt har været planen.

Et kig på de potentielle købere viser da også, at det ikke bliver så lige til endda at lukke handlen.

Den industrielle køber

Nets er med service af 33 millioner betalingskort nr. 2 i Europa på området kun overgået af franske Atos. Og netop Atos har annonceret, at der skal laves opkøb på området. Atos ligner det bedste industrielle match for Nets - der burde være en del synergier. Men Atos kan få svært ved at lægge så mange penge, som Nets koster.

Atos har planer om at børsnotere sit selskab inden for betalingsservice, og det kan være en mulighed at bruge en del aktier i selskabet som betaling for Nets, men det er sælgerne næppe alt for interesseret i. Til gengæld vil Atos nok være den langsigtede partner, som sælgerne helst vil have.

Så er der kreditkortselskaberne Visa og Mastercard, der allerede bruger Nets' systemer i stor stil, når kreditkortene svinges. Begge selskaber vil utvivlsomt gerne have fat i selve Nets' forretning med Dankortet, men vil ikke have resten af Nets, der reelt er en kompliceret it-forretning.

Husk bare på problemerne med at få NemID til at fungere - det er ikke nemt at lave velfungerende, brugervenlige it-systemer, når de skal være krypterede, så selv de mest hardcore hackere ikke kan bryde igennem. Og da Nets kun er sat samlet til salg, er det ikke de mest oplagte købere, selv om de bestemt har den nødvendige kapital.

Banker vil sælge dankortet for milliarder

Nets er til gengæld udnævnt til en lækkerbisken for internationale kapitalfonde, fordi Nets har stærke pengestrømme og en ganske dominerende markedsposition i markeder med stabil vækst. Det gør det forholdsvis nemt at regne pengestrømmene ud mange år frem, og dermed også have ret sikre indikationer på det afkast, som et køb kan give - ren guf for kapitalfonde.

De to store fonde med speciale i teknologiselskaber er Advent og Bain Capital, der allerede ejer den fjerdestørste europæiske spiller inden for betalingsservice, britiske WorldPay.

Advent købte sidste år KMD - det tidligere Kommunedata - og i sin tid også Cybercity fra Klaus Riskær Pedersens familiefond, så Advent kender bestemt til danske selskaber, og der er bestemt visse ligheder mellem KMD og Nets, hvad angår markederne og reguleringen i Norden.

Advent og Bain kan også pønse på sammen at gå efter Nets og så fusionere selskabet med WorldPay og sådan skabe Europas nr. 1 på området for betalingsservice. Finansieringen vil heller ikke på nogen måde være et problem for de to kapitalfonde, men én ting kan dog begrænse fondenes budlyst, nemlig erfaringerne med WorldPay. Det har været langt sværere for de to fonde at få succes med WorldPay end ventet, så Advent og Bain vil være ganske kritiske, når de først kommer i datarummet.

Den sidste store spiller i Europa, der minder om Nets, er selskabet First Data, som ejes af giganten Kohlberg Kravis Roberts, der er blandt verdens største kapitalfonde.

Kohlberg Kravis Roberts har naturligvis også været inde og studere Nets, men her skræmmer erfaringerne endnu mere end hos Advent og Bain. First Data, der er en kæmpe på det amerikanske marked, har været en stor nedtur for ejeren, der har indsat hele fem forskellige topchefer på bare seks år. Spørgsmålet er, om ikke Kohlberg Kravis Roberts har brændt nallerne så meget i det marked, at man holder sig væk eller kun byder lavt.

Nordiske kapitalfonde

Kun de største nordiske kapitalfonde kan være med til opkøb af en størrelse som Nets, og med i opløbet vil svenske EQT utvivlsomt være - måske i partnerskab med den danske pensionskæmpe ATP.

EQT og ATP fik en stor gevinst ud af ejerskabet af KMD, som sidste år blev solgt til Advent. Netop erfaringerne fra ejerskabet af KMD vil være en fordel for EQT og ATP, når de skal sammensætte deres bud, ligesom ATP har et nært forhold til de sælgende banker. Rygterne vil da også vide, at optimismen er stor i EQT-lejren, men spørgsmålet er, hvad der er af outsidere i kampen om Nets.

Den anden store nordiske kapitalfond Nordic Capital skulle efter sigende også være med i kampen, men i den finansielle verden mener nogle, at Nets kan være for komplekst et finansielt selskab for Nordic Capital. Med den helt rigtige partner skal man dog næppe udelukke Nordic Capital fra ræset endnu.

Ukendte outsidere?

Spørgsmålet er så, hvem der samlet kan komme med det mest attraktive bud for ejerne, og om nogle overraskende konsortier med det rette kendskab til kompleksiteten i at drive Nets melder sig ind i budkampen.

Selv om der umiddelbart kunne være lagt op til en vild budkamp, der kunne presse prisen over de 10 milliarder kroner, er Nets altså på ingen måde et selskab, man bare hurtigt overtager, trimmer og sælger videre efter tre år.

De kapitalfonde, der havde sådanne planer, er kommet på andre tanker og har forladt kampen, eller er slet ikke blevet prækvalificeret til at være med i første budrunde. Derfor er der heller ingen garantier for, at et salg falder hurtigt på plads til en superpris i første kvartal 2014. Tværtom er det måske mere sandsynligt med et salg senere på foråret, der samtidig involverer nogle meget lange kontrakter på serviceydelser til de banker, der sælger Nets. Og man skal heller ikke glemme, at Nationalbanken også skal godkende handlen, og her er interessen i høj grad en stabil ejer med langsigtede planer for Nets frem for alene den højest mulige pris.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere