Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jyske banker i miniput-fusion

Danmarks næstmindste bank har været på frierfødder hos Folkesparekassen. Nu står brylluppet.

J.A.K. Andelskasse Varde og Folkesparekassen er blevet enige om at fusionere.

Idéen opstod i Varde omkring nytår, og bestyrelserne er nu blevet enige.

"De to bestyrelser har haft drøftelser hen over årsskiftet 2011 - 2012. Initiativet til en sammenlægning er taget i bestyrelsen for J.A.K. Andelskasse Varde," skriver Folkesparekassen på sin hjemmeside.

J.A.K. Andelskasse Varde er Danmarks næstmindste pengeinstitut, mens Folkesparekassen, som er hjemmehørende i Silkeborg hører til blandt de mindst af bankerne i Finanstilsynets gruppe tre.

Samtidig fredag offentliggør Folkesparekassen sit årsregnskab for 2011 med et resultat på en million kr.

Banken har et hovedkontor samt tre filialer og beskæftiger i alt 23 medarbejdere.

Sammenlægningen af de to pengeinstitutter indstilles til endelig godkendelse på J.A.K. Andelskasse Vardes generalforsamling den 22. marts og på Folkesparekassens repræsentantskabsmøde den 24. marts.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu