Del : SMS
Berlingske Business

Jyske Bank taber 48 mio. på én mareridtsejendom

treagervej
Foto: Google

En landmand havde herregårdsdrømme og byggede i 2007 et stuehus på 450 kvadratmeter med indendørs pool. Jyske Bank ser nu ud til at tabe op mod 48 mio. kr. på lånet til landmanden. Flere tab står i kø – også for Jyske Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et luksushus, som får de fleste strandvejsvillaer til at blegne. Men udsigten til Øresund er erstattet af nogle stalde, driftsbygninger, to slidte vindmøller og en pløret mark. Adressen er Holsted ved Esbjerg og ejendommen er stuehus til den konkursramte Skovbækgård, som er et mareridt for landets tredjestørste bank, Jyske Bank.

treagervej

For det hvidkalkede herregårdslignende stuehus på 450 kvadratmeter fra 2007 med indendørs pool, sauna, jacuzzi, elevator og underjordisk garage er sat til salg med 300 hektar jord, bygninger, mælkekvoter og to vindmøller med ødelagte gearkasser. Salgsprisen er 56 mio. kr., men kendere oplyser til Berlingske Business, at en realistisk salgspris nærmere er 40-45 mio. kr. Og det bliver dyrt for Jyske Bank. Berlingske Research har gennemgået gældsposterne for landbrugsejendommen. Jyske Bank har tinglyst 48 mio. kr. i gæld i ejendommen, men først skal realkreditselskabet DLR Kredit have deres 45 mio. kr. fra konkursboet. Meget tyder altså på, at hele Jyske Banks udlån til den uheldige landmand er tabt.

Landmænds gæld skræmmer banker Minister vil sætte ind overfo

Værste krise i mands minde

Sagen er blot en af de seneste i en kolossal oprydning, som bankerne er i gang med i dansk landbrug. Den værste krise i mands minde er synliggjort af, at bunden er gået ud af priserne på mælk og svinekød bl.a. efter handelskrisen med Rusland.

Men der er altså også mere grundlæggende problemer med overdreven gæld til landmænd, som gør, at bankerne står til at tabe milliarder på et af Danmarks største eksporterhverv. I år ser det ud til, at Jyske Bank, Nordea og andre nu tager tabene i stedet for at hjælpe landmanden med nye lån til at drive bedriften videre.

17BUSErik-Liboriussen.jpg

Symptomatisk for hele landbruget

Berlingske Business ville gerne have spurgt Jyske Bank om, hvorfor man i 2007 lod landmand Hans Ole Jørgensen opføre et gigantisk stuehus med fem badeværelser og ur på gavlen. Men banken har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag og har i øvrigt ingen kommentarer. Det har heller ikke været muligt at få kontakt til Hans Ole Jørgensen. Men advokat Nete Tinning fra Advokatfirmaet Dahl, Esbjerg Law, der er kurator i konkursboet, er ikke i tvivl om, at den høje gældsætning er symptomatisk for hele landbruget:

»Han har vel haft de samme problemer som andre landmænd med en gæld, der er så stor i forhold til driften, at den ikke kan serviceres. Jeg har ikke belæg for at sige, at han har haft et overdrevet privatforbrug.«

Berlingske Business er kommet i besiddelse af dokumenter fra Dansk Landbrugsrådgivning, hvori den kuldsejlede landmand beskriver sin strategi. Det fremgår her, at han både driver et biogasfirma, maskinstation, kvæg- og mælkeproduktion, svineproduktion, vindmøller og et VVS/smedefirma. Hans vision var at blive blandt en mindre gruppe af ca. 150 særdeles store mælkeproducenter i Danmark, mens mindre landbrug skulle afvikles. Sådan skulle det ikke gå.

Landmænds gæld skræmmer banker Fede tider for landbruget

Imidlertid er der hundreder eller tusinder af landmænd med lignende problemer derude. Og Jyske Bank sidder også på andre sager, hvor der ved et salg kun vil være penge til realkreditforeningen, mens hele bankens udestående med landmanden er tabt. Et andet eksempel er Ejstrupholm, som netop er kommet til salg for 22,5 mio. kr. Her ser det også ud til, at Jyske Banks banklån på 14 mio. kr. er tabt. For Nykredits ca. 20 mio. kr. i panter står først. Kurator Nete Tinning er enig i, at vi kommer til at se mange flere problemfyldte landbrug komme til salg.

»Rigtig mange landmænd lever på bankens nåde. Det er bankerne jo også godt bevidste om. Men skal du på en gang afvikle til 1.200-1.500 landmænd, så kan det betyde faldende priser på ejendomme. Vi må nok sige generelt, at der ikke er ret mange i landbruget, der ikke har overbelånt deres ejendomme, hvilket såvel bankerne som landmændene er bevidste om, hvorfor der generelt er et godt samarbejde mellem bankerne og landmændene om den nuværende situation.«

Landmænds gæld skræmmer banker RB PLUS Tidsmaskine afslører

Svært at sammenligne

En af landets mest erfarne bankeksperter seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet er ikke meget for at sammenligne landmændene med dem, vi under krisen lærte at kende som ejendomsmatadorer, bortset fra at de også var drevet af volumensyge i flere banker.

»Generelt har landbruget for stor gæld. Men denne sag viser, at bankerne ikke kun har tilladt, at der blev lånt til at finansiere driften. Man har også lånt ud til et stuehus, der bestemt ikke giver nogen indkomst. Det viser, at dem, der har lånt penge ud, ikke har været superskarpe på, hvad der var formålet med udlånet. Det her er garanteret ikke det eneste tilfælde, du vil se.«

Flere kilder oplyser til Berlingske Business, at det i mange tilfælde vil være sådan, at alle banklån til landmanden vil være tabt, hvis en ejendom skal sælges. Det tegner skidt for eksempelvis Jyske Bank, der kommer med regnskab på tirsdag. Banken er nemlig den tredjestørste långiver på bankområdet med udlån for 8,5 mia. kr. I december kaldte bankens topchef Anders Dam landbrugskrisen for »den værste i min tid.«

billede

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere