Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jyske Bank henter over en milliard på aktiesalg

Banken har nu gennemført et salg af 10,8 mio. nye aktier, der giver banken godt 1,1 milliarder kr. i kassen. Dermed forhøjer bankens solvens fra 14,4 pct. til 15,6 pct.

Aktierne blev solgt med fortegningsret for bankens nuværende aktionærer, og var på forhånd blevet garanteret af en gruppe investorer, der dog ikke blev nødt til at leve op til garantiforpligtelsen, da aktiesalget blev fuldtegnet.

Aktieudvidelsen betyder, at Jyske Bank nu bliver i stand til at sige nej tak til penge fra den statslige Bankpakke II. Ganske vist kunne banken have hentet flere penge under Bankpakke II., men det ville have været lån, der set med kreditbureauernes øjne er mindre attraktivt end ren egenkapital.

Jyske Bank henter brutto 1.188 mio. kr., og 1.139 mio. kr. efter udgifter til advokater, revisorer, den finansielle rådgiver, Handelsbanken, og aktiesælgerne, som er Handelsbanken og den amerikanske storbank JP Morgan.

 




Markedet lige nu