Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jyske Bank har modtaget stævningsudkast fra investorer

Banken afviser påstande om, at den har udført "mangelfuld og vildledende" rådgivining.

Jyske Bank har modtaget et udkast til stævning fra Foreningen af investorer i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer med påstand om, at banken er erstatningsansvarlig over for de investorer, der har tegnet andele i Hedgeforeningen Jyske Invests afdeling, Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer.

Det oplyser Jyske Bank i en fondsbørsmeddelese.

Banken oplyser samtidig, at den ikke mener at have udført "mangelfuld og vildledende" rådgivining, sådan som det påståes i udkastet til stævningen.
Investeringsforeningen søger sagen gennemført som et gruppesøgsmål fra investorerene side, men Jyske Bank oplyser, at det er bankens opfattelse, at det er tvivlsomt, om det er muligt.

Stævningsudkastet indeholder ikke en opgørelse af det beløb, sagsøgerne mener at kunne kræve af de sagsøgte, bl.a. fordi dette vil afhænge af det antal investorer, der måtte tilmelde sig et evt. gruppesøgsmål.

Jyske Bank-aktien faldt umiddelbart efter meddelelsen 2,88 pct. til kurs 202.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu